Fra dette mindesmærke gik vi til Rigsdagen, hvor køen for at komme op i den flotte kuppel, tegnet af arkitekten Norman Foster, ikke var ret lang. Vi stillede op, men opdagede så et skilt, hvor der stod, at kuplen var lukket på grund af rengøring i perioden 15. til 21. oktober. Det er nu 3. gang, jeg prøver at komme op i kuplen. Men det er åbenbart de højere magters mening, at jeg ikke skal se den.

Vi gik tilbage gennem Brandenburger Tor, op ad Utder den Linden til Luisenstrasse, hvor vi drejede mod nord. Vi passerede Charité hospitalet, der er Tysklands ældste universitetshospital, etableret i 1726, og tilknyttet Humboldt Universitetet. 

Ved Invalidenstrasse drejede vi til højre og passerede Det naturhistoriske Museum, der bl.a. har verdenens største originale dinosaurskelet, en 23 m lang og 12 m høj brachiosaurus, fundet i Tanzania i 1909. Vi gik frem til Chauseestrasse, hvor vi drejede til venstre og kort efter var fremme ved vores Stellplatz.

Klokken var nu 17, hvilket vil sige, vi havde gået rundt i 6 timer med kun en kort spisepause, så alle 8  fødder var godt trætte. Der blev hygget, inden aftensmaden blev sat i gang. Heller ikke i aften var der den store lyst til at komme sent i seng.

Onsdag den 17. oktober

Vi startede med at købe en heldags gruppebillet til U/S-banen, som kun kostede 15.40 Euro for os alle 4, og faktisk dækkede den også en 5. person, hvis vi havde været så mange. En sådan billet er hurtigt tjent hjem, da en enkelt 2-timers billet koster 2,10 Euro.

Vi startede med at køre ind til Friedrichstrasse, hvor vi skiftede til en linie, der førte os til Warschauer Strasse, som ligger tæt på en rest af muren, der kaldes East Side Gallery. Der var ikke skilte til stedet, men vi vidste, at den skulle ligge mellem Oberbaumbrücke, der går over Spree og Ostbahnhof, nærmere betegnet på Mühlenstrasse.

Der er tale om et 1,3 km stykke af Berlinermuren, der har fået lov til at blive stående, og som ud over masse af graffiti, også er udsmykket af 118 kunstnere fra 18 forskellige lande. Bl.a. kan man se Gorbatjov give Honnecker, det såkaldte ”dødskys”, som var sidste gang de to statsmænd mødtes inden jerntæppets fald. Sovjetunionen ville ikke hjælpe med at fastholde det østtyske styre. Man havde vist nok at se til selv.

I dag er muren ret forfalden, men man er ved at stable økonomi på benene til at renovere muren. Der er tale om mange millioner Euro, ligesom man skal have fat i de oprindelige kunstnere til at istandsætte malerierne.

Vi vandrede langs hele murstykket til vi nåede frem til Ostbahnhof, hvorfra vi tog toget vestpå til Zoologischer Garten. Her gik vi gennem indgangen kl. 12, og så var det ellers rundt i haven.

Berliner Zoo er en af byens største attraktioner, og er den zoologiske have i verden, der har flest forskellige dyr - ca. 1500 arter i alt. Zoo’en er anlagt i 1844 i et hjørne af byens store park, Tiergarten, og til trods for at haven ligger midt i en storby, så er det bemærkelsesværdigt, så meget plads dyrene har.

Vi skulle selvfølgelig se parkens største attraktion, isbjørneungen Knut, der blev født den 5. december 2006 og straks  forladt af sin mor, hvorefter den blev opfostret af en af dyrepasserne. Vi troede ellers, at Knut var blevet lukket inde, for da vi fandt isbjørnene, var der ingen unge, men den var bare i en indhegning for sig selv. Det var nu ikke den frække lille hvide uldtot, vi har set på billeder, men en noget videre beskidt og træt lille fyr. Men sød var den da. Knut er havens yngling, og er helt klart mere berømt end kæmpepandaen Bao-Bao.

Vi så et kæmpebassin, hvor der var 4 store flodheste og en unge. En del af bassinet var med en tyk glasvæg, så man kunne se de store dyr svømme gratiøst rundt under vandet.

Vi havde købt billetter, der inkluderede et besøg i Berlins Akvarium, der også er meget flot.

Efter at have været i haven i over 4 timer, var vi så trætte, at vi ikke orkede at gå meget længere. Vi kiggede dog kort på Gedächtniskirche, men da vi havde været inde i den i 2004 (se beskrivelsen fra denne tur), så nøjedes vi med at se på den udefra, inden vi tog toget tilbagte til Friedrichstrasse og videre hjem til Reinickendorfer Strasse, hvorfra der er meget kort tilbage til Stellplatzen. Undervejs købte vi dog lige 2 bokse med Sushi for den billige pris af 20 Euro.

Tilbage til Speedy fyldte Nicolai og jeg vand på Speedy og tømte spildevandstank og toilet. Endvidere satte vi støtter under bilen, så den nu stod helt stabilt.

Efter at have spist sushi, snakkede vi lidt om, hvad vi skulle, og da vi jo havde en heldagsbillet  blev 3 af os enige om atter at tage ind til centrum, for at se byen med lys på. Nicolai, der ikke var helt enig i beslutningen, tog dog også med.

Flere bygninger var oplyst med specielt lys, bl.a. Brandenburger Tor, Domkirken og TV-tårnet på Alexanderplatz. Jeg tror dog nok, at vi alle blev lidt skuffede, over at der ikke var flere oplyste bygninger, men stemningen i byen var i orden, og det var dejlig lunt.

Da vi kørte hjemad, købte vi kager på vejen og vel hjemme blev der lavet the og chokolade, inden 8 meget trætte ben krøb til køjs.

Torsdag den 18. oktober

Da det blev noget sent i går aftes, sov vi længe, hvilket betød, at vi først tog afsted ved 11-tiden. Vi gik mod Invalidenstrasse, da vi ville se "Museum für Naturkunde"  (naturhistorisk museum). Der viste sig at være en lille kø, men vi var nu alligevel hurtigt fremme ved kassen, hvor vi for en standard-familiebillet betalte 10 Euro, hvilket må siges at være meget billigt. Der var rigtig mange mennesker i den store sal, der rummer verdens største dinosaurus-skelet, nemlig af en Brachiosaurus, der er 12 meter høj og 25 meter lang. Det er imponerende! Skelettet blev fundet i Tanzania af en tysk ekspedition i 1909.

Der viste sig desværre at være mange mennesker alle vegne i museet, hvilket tog lidt af fornøjelsen. Udover det originale skelet så vi også en række rekonstruerede dinosaurus-skeletter, en masse udstoppede dyr, meteorer, og hvordan man i korte træk udstopper dyr.

Da vi forlod museet, havde man besluttet at lukke besøgende ind i hold, således at køen var blevet lang udenfor. Gudskelov var vejret med de ventende gæster, selv om det i dag var noget koldere end i går. Vi fortsatte vores gåtur mod Hackescher Markt, hvor vi undervejs passerede Chausseestrasse 125, hvor dramatikeren Bertolt Brecht boede 1953-56.

Brecht blev født 10.02.1898 i Ausburg i Bayern og døde 14.08.1956 i Berlin. Han påbegyndte medicinstudium i München, men viede sig snart helt til forfattervirksomhed.

Laser og pjalter, Mutter Courage og hendes børn, Den kaukasiske kridtcirkel,og Svejk i anden verdenskrig, er nogle af de kendte Brecht-skuespil.

Selv om Brecht aldrig var medlem af det tyske kommunistparti, forstod han at undslippe, da nazisterne tog magten i 1933. Eksiltiden tilbragte han i Danmark (1933-1939), Sverige (1939-40), Finland (1940-41) og USA (1941-47). Bertolt Brecht forbindes med Svendborg pga. hans ophold i byen 1933 - 1939. Forfatteren blev tvunget i eksil af de tyske fascister og søgte først husly hos Karin Michaëlis på Thurø i foråret 1933. Senere købte han huset Skovsbo Strand 8.
I 1946 blev Brecht indstævnet for en nordamerikansk komite der undersøgte «uamerikansk virksomhed». Dette påskyndede hans tilbagerejse til Europa, hvor han først boede i Zürich, men i 1949 flyttede han tilbage til Østtyskland og fik i Østberlin sit eget teater, hvor han dannede Berliner Ensemble. Fra da af og frem til sin død i 1956 skrev han kun et stykke: «Turandot». Han stillede sig tvivlrådig overfor udviklingen i Østbloklandene, til trods for loyalitet overfor DDR-regimet. 

Vi gik også forbi den flotte Neue Synagoge i Oranienburger Strasse. Synagogen blev påbegyndt i 1859 af arkitekten Eduard Knoblauch (knoblauch = hvidløg), og blev afsluttet i 1866. Facaden mod gaden smykkes af to tårne med kupler, og endvidere er der en stor forgyldt kuppel over hovedsalen. Det var Berlins største synago, indtil den blev delvis ødelagt under ”Krystalnatten” den 9. november 1938. Den blev yderligere beskadiget under de alliredes bombardementer i 1943 og i 1958 besluttede den østtyske regering at nedrive bygningen helt. Man påbegyndte genopførelsen i 1988 og den nye synagoge blev indviet i 1995.

På det tidspunkt var vi allerede så småt begyndt at se os om efter et sted at spise, men først gik vi en tur langs boderne ved Hackescher Markt, vi gik ind i baggårdene i Hackesche Höfe. hvor vi brugte en del penge i Der Ampelmann Laden.

Hackesche Höfe består af et helt kompleks af gårde, der er opført fra 1906, og består af i alt 9 gårde. Bebyggelsen blev stærkt breskadiget under 2. verdenskrig, men er efter sammenslutningen af Øst- og Vesttyskland atter blevet istandsat. Især er den første gård meget smuk med glasserede kakler, men også de andre gårde er meget smukke, især grundet deres meget velproportionerede rum. I dag er der mange restauranter, gallerier og kunstbutikker i området.

Efter besøget i Hackesche Höfe trængte vi ind i en lille overfyldt Döner-biks, hvor vi spiste 4 x Döner im Brot. Det smagte godt, men vi har dog aldrig fået dem med iblandede pommes fritter før, så vi blev enige om, at det måtte være lig med tyrkisk biksemad, hvor alle rester bliver brugt. Vi fik os også turens første Berliner Kindl. Det har i det hele taget skortet med de kølige øl på denne tur. Næste gang må vi have vores venner Tom og Bodil med, fordi de forstår at holde ordentlige ølpauser.

Vi slæbte os op mod Alexander Platz, fordi fødderne allerede var mere end ømme. Målet var det helt nye og meget store shoppingcenter, Alexa, men da vi var godt trætte og lidt sure (Lone), blev der ikke shoppet meget. Vi besluttede os derfor til at tage ned i supermarkedet Edeka i bunden af centret for at handle lidt mad og drikkelse inden hjemturen. Det vil sige, at vi droppede at se både TV-tårnet og Nikolai Viertel. Det går tilbage for os. Dog købte vi lige 3 berlinere og 6 små snegle, som vi kunne nyde til eftermiddagskaffen hjemme i Speedy, inden vi gik mod stationen. Vi købte 4 enkeltbilletter (2,10 Euro pr. stk.), som var mere end godt givet ud, fordi vi orkede på ingen måde at gå hjem. Vi hyggede os inde med at læse, se film, halvsove og lave lidt arbejde på PC’eren.  

Fredag den 19. oktober

Vi sov til ved nitiden, og så var det drengenes tur til at bade. Da vi ikke var tilfredse med pladsens badeforhold, blev der hurtigt arrangeret badning i Speedy – hveranden dag var det drengenes tur, og hveranden dag pigernes. Det fungerede fint, skønt det var drengene, der måtte slide i det med at hælde vand på vognen, da vi var løbet tør, mens pigerne sad indendørs og hyggede os. Ved halvelleve-tiden gik vi mod Reinickendorfer Str., hvor vi købte os en endagsgruppebillet igen.

Vi skiftede på Friedrichstrasse og stod af på Alexanderplatz, hvorefter vi gik mod TV-tårnet. Da køen til at komme op i tårnet var for lang, besluttede vi os for at gå videre i parken, hvor vi så de to flotte springvand og filosoferne Marx og Engels sidde og skue op mod Alexanderplatz.

Vi gik derefter til Nikolai Viertel for at fortsætte mod Historische Hafen - en af sluserne, hvor vi slappede af og så nogle både sejle ud ad Berlin.

 Vi gik så mod Unter den Linden, hvor der fortsat arbejdedes på at rive Haus des Socialismus ned. Vi kiggede ind i Neue Wache, før vi steg på bus nr. 200, der tog os længere ned ad den majestætiske Unter den Linden, fordi Potsdamer Platz, langs Tiergarten og til endedestinationen Kurfürstendam.

Efter at have taget de rullende trapper op og ned i Saturn – Berlins svar på Elgiganten – meldte sulten sig, hvorfor vi valgte at spise frokost på PizzaHut. Da vi havde spist nogle gode pizzaer, var vi klar til at gå i KaDeWe, hvor vi snusede til de riges verden. Især øverste etage er meget imponerende. Her gik vi rundt til levende klavermusik og så på lækkert kød af enhver slags og ikke mindst spændende fisk og skaldyr. Vi osede ind og ud af mange spændende butikker på Kurfürstendam, gik forbi Brad Pitts hotel og nød god øl og sodavander ved Savignyplatz. Nicolai havde stor besvær med at få en Fanta, da han udtalte det på engelsk fremfor tysk, men det lader til, at han har lært at udtale det med lange a’er, fordi så forstår berlinerne det.

Da vi sad og nød øl og sodavand, fik vi kontakt med Bodil og Michael (Lone’s badmintonvenner fra AIF) og aftalte, at vi skulle spise aftensmad sammen på den kinesiske restaurant Good Friends i Kantstr. 30 kl. 19.30. Da vi ikke orkede at gå mere rundt i Berlin, tog vi toget retur til Speedy, hvor vi slappede af i et par timer.  

Ved syvtiden gik vi igen mod stationen og stod af ved Savignyplatz. Vi mødte Bodil og Michael, der var gået fra deres Mercure hotel på Invalidenstrasse til restauranten. Der er altså langt.

Vi spiste Peking-and som forret og derefter diverse gode retter fra det kantonesiske køkken. Det var hyggeligt, og da vi var færdige valgte vi, trods det noget kølige vejr, at gå fra Savignyplatz mod Zoologischer Garten. Der blev kigget mange vinduer op ad Kurfürstendam, men vi måtte erkende, at vores pengepung ikke var til mange indkøb der. Da vi nåede til S-bahn, indviede Flemming Bodil og Michael i, hvordan der trækkes billetter. Vi skulle samme vej, så Flemming fortsatte med oplæringen i at finde vej mod Zinnowitzer Str., hvor vi takkede Bodil og Michael for en god aften, og selv fortsatte mod vores station. Da klokken var blevet halvelleve, blev der hurtigt trukket i nattøjet, børstet tænder og fundet frem til hovedpuderne. Dog skulle der lige vand på toilettet, da det var løbet tør. Vi skulle jo gerne kunne bruge det i løbet af natten.

Lørdag den 20. oktober

Vi stod lidt tidligere op, da der skulle afleveres pladsnummer i receptionen, som officielt lukkede kl. 9. Jeg afleverede kl.8.30 og begyndte så at fylde vand på hovedtanken, der også var løbet d tør. I første omgang fik den 4 x 10 liter fra vandkanden og samtidig blev spildevandstanken tømt. Pigerne skulle nemlig i morgenbad.

Efter bad og morgenmad var det tid til afgang. Isoleringsmåtten for førerhuset blev pillet af, støtterne under vognen fjernet og el-ledningen blev koblet fra. Vi skulle dog lige have tømt toilettank og spildevandstank, samt have nyt vand ombord, inden vi forlod Stellplatz-Mitte.

Vi satte kursen nordover, holdt fri af motorvejene omkring Tegel, og snart var vi ved Oranienburger-Kreutz og dermed på Berliner-Ring. Så gik det mod Rostock, men umiddelbart efter krydset Hamburg/Rostock kørte vi fra motorvejen og ind til byen Wittstock, hvor der skulle være et museum for 30-årskrigen. Vi fandt museet ved 12-tiden, men det var selvfølgelig lukket, men heldigvis åbende det kl. 13, så vi spiste frokost mens vi ventede.

Grunden til, at der er et sådan museum i Wittstock skyldes, at der i 1636 på dette sted fandt et vigtigt slag sted mellem kejserlige og svenske tropper. Svenskerne vandt, hvilket betød, at krigen blev forlænget med yderligere 12 år. Havde svenskerne tabt, så havde krigen været overstået – og Danmark havde næppe mistet Skåne, Halland og Blekinge.

Selve museet var indrettet i et 32 meter højt tårn fra den gamle biskop-bolig, og i tårnets 7 etager havde man taget hvert sit emne omkring krigen op. Det var f.eks. ”Hvorledes krigen startede”, ”Dagligdagen under krigen”, ”Den lange vej til fred” o.s.v. Øverst oppe, i tårnet spids, kunne man åbne tagvinduer og få et flot syn ud over byen. Herfra kunne man bl.a. se, at bymuren så ud til at gå hele vejen rundt om byen. Det viste sig faktisk også at være tilfældet, for her er der tale om den eneste fuldstændig bevarede murstens-bymur i Tysland. Muren er 2.472 meter lang og mellem 4 og 7 meter høj. Grunden til den svingende højde er, at man i slutningen af 1700-tallet anvendte murens sten til andre byggerier. Der var oprindeligt 3 byporte, men desværre er der kun en tilbage, den nordlige Gröpertor. Tårnet er bygget i 1300-tallet og forhøjet til sin  nuvære3nde højde i 1503. De andre to byporte blev af trafikale grunde allerede revet ned i 1800-tallet. Frem til 1867 blev portene aflåst hver nat. Ud over bymuren er også store dele af grave og volde bevarede. Frem til 1636 mente man, at byen var uindtagelig, men så viste svenskerne noget andet.

Efter at have kigget på museet gik vi en rundtur i byen. Her kiggede vi bl.a. ind i St. Marienkirche, som er opført i 12- og 1300-tallet. Der er tale om en meget stor kirke, med et tårn på 68 meters højde og et skib med hele 50 meter i højden. Dette skyldes, at der frem til reformationen var tale om en domkirke, da Havelburger biskopper holdt til ibyen. I kirken står et dobbeltalter, et nedre og et øvre fløjalter, hvor man mener at det øvre alter sandsynligvis stammer fra biskopkapellet på Wittstocker Burg. Det mest ineteressante ved alteret er dog, at der er udført af træskæreren Claus Berg, der også har lavet det gyldne alter i Skt. Knuds Kirke i Odense. Endelig er der i kirken et orgel med ikke mindre end 3.575 piper. hvilket er ganske imponerende.

Efter besøget i Domkirken gik vi videre til Markt, hvor byens rådhus står. Endelig fandt vi en mindetavle for den såkaldte Todesmarch, der blev foretaget af 33.000 fanger fra Sachsenhausen i Oranienburg. De blev sendt på en march mod nordvest, efterhånden som russerne trængte frem fra øst. Under fremryknkingen døde mere end 6.000 af fangerne, enten af udmattelse, eller de blev skudt af derw vogtere. I dag er der et museeum lige nord for Wittstock, i skoven ved Grabow. Museet kan nåes fra Raststätte Grabow, hvor der ern en gåtur på 15 minutter ind til stedet.

Så var det tid til at vende tilbage til Speedy og komme videre nordover. Egentlig havde vi snakket om atter at overnatte i Alt Schwerin, men så fandt Lone en anden Stellplatz på havnen i Waren ved søen Müritz, som så spændende ud.

Marie fik anden ordre og kl. 16.30 kørte vi ind på Stellplatz am Hafen i Waren. Pladsen ligger på Strandstrasse 3, kun få minutters gang fra den gamle bydel og havnen. Der er alle faciliteter, inkl. brusebad og det koster 10 Euro pr. autocamper. Strømtilslutning koster 2 Euro, mens et bad koster 50 Cent. Der er plads til 30 autocampere og pladsen er åben fra 1. marts til 31. oktober.

Waren viste sig at være en charmerende lille by med en anseelig havn for lystbåde og for turbåde, der besejler det meget store søsystem. Endvidere er der en meget nydelig Altstadt, som vi gik en tur i, inden det blev tid til eftermiddagshygge og aftensmad.

I løbet af aftenen ringede vi også til storesøster Nina, der havde fødselsdag, 24 år.

Søndag den 20. oktober

Vi kunne atter sove lidt længe, for vi havde fået nøgler til badehuset, men ingen af os ville i bad, før vi nåede hjem. Vi havde erlagt 10 Euro for denne nøgle, og da skranken ved indkørselen først ville være bemandet kl. 10.30, havde vi ingen hastværk. Vi bagte morgenboller og hyggede, men da klokken var 10.45, og der stadig ikke var nogen, som vi kunne aflevere nøglen til, så blev den hængt på et søm, og vi sagde farvel til Waren. Lone var lidt småsur over dette tab.

Det gik gennem et flot efterårsfarvet østtysk landskab og snart nåede vi atter ud til motorvejen og kørte mod Rostock. Vi kom ca. ½ time før check-in og besluttede os for at handle i en af shopperne på havnen. Imidlertid var der så mange svenskere, at vi opgav, da der var lange køer ved kasserne.

Vi checkede ind kl. 12.15. Jeg havde fået købt en gul billet til en autocamper under 6 meter, og fortalte, at vi havde fået ny "Reisemobil" efter købet af billetten. Heldigvis var der meget travlt ved båsene, så Scandlines-manden fortalte, at jeg var heldig, så han lod os køre. Vi sparede omkring 15 Euro, og Lone var atter glad. Vi nåede at spise frokost, inden vi kørte ombord.

Efter knapt 2 timers sejltid kørte vi i land i Gedser og ca. kl. 17 var vi atter hjemme i Sengeløse.

Efterskrift

Vi synes, at Berlin er en meget levende storby med mange oplevelser, der bedst opleves til fods. Vi var overraskede over så mange danskere, vi møder, men det skyldes måske, at mange holder efterårsferie sammen med deres børn, og at det er hurtigt og nemt at komme til Berlin. Der er en spændende atmosfære i byen, og berlinerne udviser hjælpsomhed overfor os turister. 

Der var megen larm ved Stellplatz, men det er til at leve med, når man tager den centrale beliggenhed i betragtning. Et andet minus ved pladsen er de efter vores mening dårlige badeforhold, hvorfor vi foretrak at bade i Speedy, men hvis man ikke har en sådan mulighed, går det nok an. 

Vi havde kørt 880 km på 12 timer og 20 minutter, hvilket giver en gennemsnitsfart på godt 71 km.

Tilbage til "Vore ture":

Tilbage til startside:

Lone & Flemming Stagis