Der er broforbindelser til centrum, og i højsæsonen kan man også tage en skærgårdsbåd, der sejler lige ind til centrum, men også her var vi for tidligt ude. Der var et lille stykke vej til en busholdeplads, og da vi havde gået det stykke, så var der ikke så langt ind til byen, at det kan betale sig at tage bussen. Vi var knapt 40 minutter om at gå turen ind til centrum, men på vejen hjem skød vi nogle genveje, og kom så ned på godt en halv time.

Fredag den 7.maj 2004

Ved slutningen af 1600-tallet var Sverige en militær stormagt, som omfattede det nuværende Finland, Estland, Letland og store områder i Tyskland omkring Rügen. Der havde op gennem 1600-tallet været adskillige krige mellem Danmark og Sverige, og ved fredsslutningerne i 1645 og 1658 mistede Danmark bl.a. Skåne, Halland og Blekinge. Som et modtræk mod den stærke danske flåde besluttede Karl XI i 1680, at grundlægge en ny flådehavn, der skulle forstærke forsvaret af Sverige og manifestere rigets magt og storhed. På kun et par årtier blev Karlskrona Sveriges næststørste by med brede gader, store pladser og flotte bygninger. Byen er bygget på mere end 30 øer, som efterhånden er  bygget sammen grundet opfyldninger af sunde og vige. I dag har byen godt 60.000 indbyggere, og hovedøen, med byens centrum, hedder Trossö, og det er her, at langt de fleste seværdigheder er at finde.

Efter morgenmaden var det tid for os til at kigge nærmere på Karlskrona. Byen har en velbevaret byplan med barokkens brede gader og paradebygninger, men den facinerer også  på grund af sin beliggenhed så tæt ved havet. Vores første mål var udset til at være mastekranen på det gamle værftsområde, der udgøres af Trossös sydlige del, men desværre viste det sig, at kranen lå på militært område, så vi kunne ikke komme hen og se nærmere på den. Kranen, der stod klar i 1806, har 4 gangspil til løftemekanismen, og dette gangspil, der er i to etager, skulle drives af 96 mand.

På det militære område ligger endvidere Rebslagerbanen, der er bygget i 1692, og som er Sveriges længste træbygning på mere end 300 meters længde. Ved siden af rebslagerbanen blev der få år senere opført en meget avanceret tørdok. Endelig er der Admiralitetskirken, som blot er 5 år yngre end selve byen, da den blev indviet allerede i 1685. Der er faktisk tale om en midlertidig kirke, som senere skulle afløses af en større stenkirke, men man fik aldrig råd til at rive den ned. Kirken er tegnet af fæstningskonstruktøren Erik Dahlbergh, og anvendes i dag til gudstjenester og koncerter. Ved kirketrappen står, en mindst 200 år gammel figur, "Gubben Rosenbom" som er forsamlingens fattigbøsse. Pengene, som lægges i Rosenboms hoved, går til velgørende formål. Men ham kunne vi selvfølgelig heller ikke komme ind og se. Til gengæld stod der en kopi af ham på campingpladsens minigolfbane.

Hvad gør det, at Gamla Varvet er en af Karlskronas fornemste seværdigheder, når man ikke kan komme til at se det nøjere, men kun på guidede ture i sommerperioden ? Vi følte os taget ved næsen.

Kungsholms Fort, der som en ydre befæstning ligger på en ø ved indsejling til Karlskrona, ville vi også gerne have set nærmere på, men her gjorde det samme sig gældende. Kun guidede ture, og kun om sommeren.

Fra værftsområdet begav vi os så mod byens torv, hvor der står en statue af Karl XI. Torvet ligger på Trossös højeste punkt og er usædvanligt stort for en svensk provinsby. Dette skyldes, at torvet svarer til to bykarréer i stedet for til en karré, hvilket ellers er det normale. På torvet prøvede vi først at komme ind i Den Tyske Kirke eller Heliga Trefaldigheds Kyrka, som den senere er døbt, men her var der kun adgang onsdage aftener. Kirken er opført i 1709 til byens tyske indbyggere. Videre gik det mod Vattenborgen, som er et af Sveriges første vandtårne.

Så var det tid til at se på torvets anden kirke, Fredrikskyrkan, der er byens hovedkirke, og som oprindelig hed Svenska Kyrkan eller Storkyrkan. Kirken er tegnet af Nicodemus Tessin den Yngre i 1690´erne, og der er tale om en basilika med en latinsk korsplan. Det blev Tessins største kirkebyggeri og facadens forbillede er Santa Trinita dei Monti i Rom, der ligger lige ved den Spanske Trappe. Byggeriet af kirken blev påbegyndt i 1720 og den blev indviet i 1744. Kirken har sit navn efter Kong Fredrik I.

Der gjordes en lille afstikker til Admiralitetsparken, som er anlagt i 1880-tallet på en plads, hvor der tidligere lå et torv og en bastion. Strålegaderna Smedjegatan og Borgmästaregatan løber her sammen, og man havde planlagt et stort amiralitetspalads, som imidlertid aldrig er blevet opført. I dag er parken en botanisk have med mere end 20 forskellige træarter, bl.a. valnød og ægte kastanje. I parken står den imponerende ”klockstapeln”, som er opført omkring år 1700. Den angav tidligere arbejdstiden for værftsarbejderne, men er i dag almindelig klokkestabel.

Videre gik det til Stumholmen, der ligger på Trossös østlige side. Øens største attraktion er Marinmuseet, der med en længde på 140 meter strækker sig lige ud i vandet. Her findes et levende maritimt miljø med historiske både fortøjet ved kajen, og i museet indgår også nabobygningen, ”Slup- og barkasskjulet”, hvor der er bådudstilling.

Denne bygning er en af Karlskronas mærkeligste. Den er opført i 1780´erne til opbevaring af flådens mindre fartøjer. Huset har en meget spændende tagkonstruktion, der består af 2 gange 5 sadeltage, der krydser hinanden i et skakbrætmønster. Herved opstår der 16 ”brønde”, som anvendtes til opsamling af regnvand, der opbevaredes i tønder.

På Stumholmen findes også nogle gamle hangarer fra flyvningen barndom, og her finder man også byens populæreste badeplads, blot nogle få hundrede meter fra Stortorget. Dette torv blev vores næste mål, for nu var vi ved at være sultne. Vi fandt et sted med udendørsservering og fik 3 gange pizza og 2 gange beefsteak. Til dette hørte drikkevarer, fri salatbar og efterfølgende kaffe. Prisen pr. portion var sølle 65 Sv.Kr., så kom ikke og sig, at der er dyrt i Sverige længere……og det smagte godt. Det var faktisk blevet så varmt nu, at vi kunne sidde i T-shirts og nyde solen, og Nicolai beklagede sig endog kraftigt over, at nu var det altså blevet for varmt.

Efter måltidet tog vi en slentretur ned ad byens gågade, hvor vi for skiltes enden. Tom og Bodil ville nemlig gerne kigge lidt mere på byen, mens ungerne gerne vil tilbage til campingpladsen for at spille minigolf. På vores hjemtur passerede ungerne og jeg dog lige Blekinge Museum, hvor vi kiggede på deres have.

Lige så snart vi kom hjem, skulle der spille minigolf. Jeg skal nok undlade at skrive noget om, at jeg vandt. Da vi havde spillet færdig, var Tom og Bodil kommet tilbage, så mens ungerne tog endnu et slag med køllerne, lavede vi andre mad.

Efter maden gik vi en tur rundt på pladsen, og i den nordlige del fandt vi en hel koloni af trolde, der boede i skoven.

Lørdag den 8.maj 2004

Vi havde set det vi kunne se i Karlskrona, og besluttede os derfor til at tage en udflugt til Kalmar, der ligger godt 80 km nordøst for Karlskrona.

På denne tur passerede vi Brömsebro, som i dag er en lille by, der har bestået i omkring 100 år. Men et stykke fra byen ligger den gamle grænsebæk og det sted, hvor der blev underskrevet en fredstraktat mellem Sverige og Danmark i 1645. En mindesten viser stedet for forhandlingerne, som var en lille ø midt i bækken. Ved denne fredsaftale mistede Danmark øerne Gotland og Øsel (der i dag hører til Estland). Endvidere måtte vi afstå Jämtland og Härjedalen og endelig fik svenskerne ret til at besætte Halland i de næste 30 år. Men svenskerne kunne ikke holde sig i skindet og i efteråret 1657 angreb de Jylland sydfra, og da vinteren 1657/58 var meget streng, lykkedes det for svenskerne at marchere over såvel Lille- som Storebælt, og de kunne så belejre København, hvorefter danskerne blev tvunget til at underskrive endnu en fredsaftale i Roskilde. Her mistede vi så endeligt Halland, men også Skåne og Blekinge måtte afstås. Sammen med Blekinge smuttede Bornholm os af hænde, men bornholmerne gjorde senere oprør og kom atter tilbage til Danmark, men det er en helt anden historie. Også Bohuslen nord for Götebog måtte afleveres og endelig afstod vi Trondhjems len i Norge. På mindre end 15 år blev Danmark halveret.

Ved bækkens munding ligger der et voldanlæg, hvor fæstningen Brömsehus var placeret. Den første borg på dette sted blev opført af Valdemar Atterdag i sidste halvdel af 1300-tallet, og med lidt fantasi kan man godt forestille sig, hvorledes middelalderborgen lå bag voldene omgivet af grave.

Så gik turen videre nordpå og næste mål var Hagby, ca. 20 km syd for Kalmar, hvor der findes en unik 1100-tals kirke. Det drejer sig om en rundkirke, der er bygget som et  forsvarsanlæg i bornholmsk/dansk stil. I hele Sverige findes der 6 bevarede rundkirker. I middelalderen var Kalmar-området en udsat del af Sverige. På havet hærgede de vendiske pirater og mod syd danskerne. Kirken blev da et naturligt tilflugtssted for egnens befolkning. Gennem årene er kirken blev ombygget og ændret, men man får stadig et godt indtryk af, hvordan kirken har fungeret i middelalderen.

Det næste stop på vores færd blev Kalmar Slot, hvis sagnomspundne historie strækker sig omkring 800 år tilbage i tiden. Gennem lang tid var Kalmar Slot et betydningfuld forsvarsanlæg, som blev kaldt ”Sveriges Nøgle” på grund af den strategiske beliggenhed. Tidligere gik grænsen mod Danmark kun omkring 45 km syd for  byen, da bl.a. Skåne og Blekinge var dansk. Kalmar Slot fik sit nuværende udseende i 1500-tallet, da Vasakongerne Gustav, Erik XIV og Johan III byggede middelalderborgen om til et renæssancepalads indrettet efter europæisk  mønster.

         
Allerede tidligere havde slottet spillet en vigtig rolle i nordisk politik, bl. a. som mødested for underskrivningen af dokumentet, der sikrede Kalmarunionen 1397. I dette år var Erik af Pommern blevet kronet til konge over de tre nordiske riger, og i dokumentet sikres det, at disse tre riger til evig tid skulle styres af en og samme konge. Reelt er det dog Dronning Margrethe d. I, der regerer frem til sin død i 1412. I jubilæumsåret 1997 blev Kalmarunionen fejret med bl.a. besøg af de 5 nordiske landes statsoverhoveder.

Efter at have været en tur rundt i gemakkerne på slottet fortsatte vi ind til selve Kalmar By. I tidligere tider lå byen vest for slottet, men i begyndelsen af 1600-tallet blev byen flyttet over på Kvarnholmen, der i dag udgør det centrale Kalmar. Holmen præges af ældre tiders bebyggelse og man har passet nye huse pænt ind i det gamle miljø. 

Domkirken, som ved indvielsen fik navnet Karls Kyrka, blev påbegyndt i år 1660 under Karl X Gustaf, inviet i år 1682 under Karl XI og færdiggjort i år 1703 under Karl XII. Dette er imidlertid ikke Kalmars ældste kirke. I den gamle by ved slottet lå frem til 1670-tallet en  femskibet gotisk kirke, Storkyrkan. Domkirkens nuværende exteriør er stramt klassicistisk, udformet med fire skærmfacader og fire tårne. Kirkens arkitekt, Nikodemus Tessin d. Ældre, var inspirert af renæssansens kirker i Rom og dette skema med to-etagers facader mod nord og syd er hentet derfra. Ved udformningen har Tessin bl. a. taget hensyn til grundens langstrakte form, hvorfor han skabte en bred facade, som favner torvet og leder besøgeren til portalen i dets midte. Domkirken har tre kirkeklokker, alle fra 1600-tallet og hentet fra den gamle Storkyrkan.

Kalmar Domkirke er en af de få uforandrede bygninger fra Sveriges stormagtstid. Interiøret blev udformet efter den evangelisk-lutherske lære, med alteret som blikfang. Kirkerummets indretning og inventar genspejler den svenske stormagtstid, med grave, epitafier og et pragtfuldt barokalter. Dette alter blev tegnet i år 1704 af Nikodemus Tessin d.Yngre og viser Treenigheden, Gud Fader, Søn og den Helligånd. Det ældste faste inventar i domkirken er prædikestolen, som er udført af billedhuggeren Baltzar Hoppenstedt i midten af 1600-tallet, og den er, ligesom klokkerne, overført fra den tidligere Storkyrkan. Korets gulv udgøres af gravstene fra 1600- og 1700-tallet og mange af dem har stor kunstnerisk værdi. En dør ved siden af koret leder til Kristofferkoret, der er opkaldt efter Kalmar bys skytshelgen, den hellige Kristoffer. Kapellet anvendes kun til andagt og mindre gudstjenester.

Efter at have kigget på/i kirken, så var det tid til et café-besøg, og her var der tale om en rigtig café med kaffe og kage. Ikke noget med spiritusbevilling. Stedet var indrettet på 1. salen i et af byens gamle huse, og var faktisk lidt af en seværdighed. Der var stuvende fuldt af unge kaffedrikkende mennesker, ja faktisk så mange, at vi måtte fortrække til udendørsbordene på gågaden.

På vej tilbage fra Kalmar passerede vi middelalderkirken Hossmo Kyrka, der er bygget i  1100-tallet i romansk byggestil. Den blev siden ombygget til forsvarskirke i 1200-tallet. Det er en meget kompakt og meget høj kirke, med et flot tag af træspån. Kirken ligger ca. 10 km syd for Kalmar, direkte ud til hovedvej E22.    

Videre gik det så sydpå, og næste stop blev den lille by Kristianopel. I Blekinge fandtes der ved 1500-tallets afslutning nogle gamle, dårligt befæstede små købstæder. En af disse lå på østkysten og hed Avaskär. Havneforholdene var blevet dårlige på grund af tilsanding og som befæstning var den ubetydelig sammenlignet med svenske Kalmar mod nord.

I 1500-tallets sidste år bestemte Danmarks konge, Christian IV, at der skulle opføres en befæstet by syd for Avaskär. Stedet, en langstrakt ø, havde kongen selv valgt. Byen fik efter nogle år navnet Kristianopel og kom til at udgøre det østligste led i en fæstningslinje langs grænsen mod Sverige. De øvrige danske støttepunkter var Kristianstad, Laholm, Halmstad, Varberg, Bohus samt Akershus i Norge.

For at få folk til bygningsarbejdet anvendte man "lösdrivare" (dagdrivere) i Blekinge. Ligeledes var bønderne tvungne til at levere 60 gråstensblokke til Kristianopels mure, der visse steder blev op til 11 meter høj. Desuden skulle de betale en speciel stenskat og forsyne byggepladsen med heste, foder og brænde.

Med stort besvær lykkedes det i løbet af 10 år for Blekinges bønder, arbejdsfolk og soldater at forvandle den øde ø til en befæstet by. Den første prøvelse intræf under den så kaldte Kalmarkrig i 1611, hvor svenskerne, ved at sprænge byporten, indtog byen, brændte husene og ødelagde kirken. Efter dette angreb blev byporten og fæstningsanlæggene forbedrede, og med kalk og sten fra Öland, samt tegl fra Nättraby i Blekinge blev der bygget en ny kirke, som stod færdig ved torvet i 1624.

Ud over at være grænsefæstning var det hensigten at gøre byen til et handelscenter for det østlige Blekinge og dermed en konkurrent til Kalmar. De købmænd og håndværkere som bosatte sig i den nye by fik skattefrihed i syv år - udlændinge på samme vilkår som danske indbyggere. Kristianopel blev også opmuntret med lavere toldsatser end andre byer. Da byen blev svensk i 1658, blev priviligierne ophævet og man vedligeholdt kun nødtørftigt fæstningsanlæggene.

Nogle år senere, under krig med danskerne, begyndte man at rive murerne ned for at anvende dem som bygningsmateriale i Kalmar. En dansk flådestyrke indtog byen og gennem nogle måneder var den base for snaphanerne - den danske guerilla. Efter en tids belejring genindtog svenske styrker dog atter byen i 1677. De danske soldater fik frit lejde til at drage til Danmark mens de civilpersoner som havde været behjælpelige i forsvaret af byen straffedes i følge svensk straffelov – dødsdom. Karl XI befalede at intet hus måtte stå tilbage og snart var det kun kirken, der stod efterladt inden for bymuren. Først i løbet af 1700-talet blev der atter bygget i Kristianopel, men kun i mindre udstrækning.

I dag, hvor der kun er 40 fastboende i byen,  kan besøgende skænke Chr. IV en taknemmelig tanke, for byens campingplads får ekstra læ af denne mur, selvom den ikke længere er så høj. Bymure og bastioner blev restaureret i 1963-73. Kristianopel er endvidere en sommeridyl med en populær gæstehavn. ”Gästgiveriet” er en perle, men der findes faktisk yderligere 2 restauranter i byen. Her findes også en rosengård med 400 forskellige rosenarter, som er privat, men åben for offentligheden, under forudsætning af, at man er forsigtig.

Efter at have gået en lille tur på campingpladsen og set nærmere på kirken, hvor der lige havde været bryllup, kørte vi de sidste 35 km tilbage til Karlskrona og vores base på Dragsö Camping. Her lykkedes det at lokke Tom til at deltage i et spil minigolf, men han trænger altså til lidt træning.

Søndag den 9.maj 2004

Efter morgenmaden ryddede vi op i vognen, og så var det ellers af sted mod dagens første rejsemål, der var udset til at være Fredric Henric af Chapmanns sommerbolig.

Af Chapman var en af sin tids mest kendte skibskonstruktører, og i Skärva, ca. 5 km vest for Karlskrona, byggede han i 1780´erne et meget særpræget sommerhus, der anses for at være en af Sveriges mest særprægede herregårde. Bygningerne er for en stor dels vedkommende intakte, både ude og inde.  Bygningerne ligger i en engelsk park, med et gotisk klokketårn, et mini-tempel, og Chapmans gravkammer, der imidlertid er tomt. Om sommeren er der bådforbindelse med Karlskrona.

Efter et kort ophold i Skärva gik det videre mod Danmark, men undervejs skulle vi også lige kigge lidt nærmere på Kristianstad. Området omkring Kristianstad præges i høj grad af den tid hvor det var grænseland mellem Sverige og Danmark. Kristianstad blev anlagt af den danske Kong Christian IV. I forbindelse med krigshandliger i 1612 blev byen Vä nedbrændt, og det blev besluttet at opbygge en helt ny by, der ikke blot skulle være en erstatning for den brændte by, men som tillige skulle være en stærk fæstning.

Et vandområde i forbindelse med Helgeåen, mellem Araslövssjön og Hammarsjön, var en ideel plads for et sværttilgængelig forsvarsanlæg, og starten på anlægget skete i foråret 1614 under Chr. IV egen tilstedeværelse. Kristianstads grundlægningsdag er officielt fastsat til den 22. maj.

Kristianstad blev den første by i Norden som blev anlagt efter renæssansens ideal med rudenetsplan, volde og bastioner. Staden blev et stærkt fæste mod svenske angreb og beskyttede vigtige transportveje i området.

Den ny by deltes af en kanal og fik to hoveddele, to byporte, to torve, to hovedgader, to  baggader og to voldgader. Stora Torg fik fra begyndelsen karakter af en paradeplads og centrum i den mindre, men fornemmere, administrative bydel. Det nuværende Lilla Torg blev handelstorv og centrum i den noget enklere bydel for handel og håndværk. I perioden 1617-1628 byggede Christian IV byens fornemmeste bygning, Heliga Trefaldighetskyrka, som kaldes Nordens smukkeste renæssancekirke.

Da Skåne blev svensk, mistede Kristianstad sin betydning som grænsefæstning, men den kom dog til at spille en betydningsfuld rolle under Den Skånske Krig, hvor fæstningen 1676-1678 var på danske hænder.

 I 1847 blev det besluttet, at Kristianstad ikke længere skulle være fæstning, og størstedelen af voldene blev brudt ned og voldgravene fyldt op. Fæstningsværkerne blev erstattet efter mønster fra Paris, med trækransede boulevarder, og kanalen, der delte byen i to dele blev fyldt op i 1873-74 og blev i stedet til Nya Boulevarden.

Efter besøg i kirken og slentretur i byen, så satte Speedy atter næsen mod vest, for at komme til HH-ferries i Hälsingborg. Undervejs kom vi omkring Perstorp gennem et forrygende tordenvejr med så meget regn, at jeg måtte sætte hastigheden ned omkring 50 km/t.

Vi satte Tom og Bodil af på Gammel Strand kl. 17.45 og var selv hjemme i Albertslund kl. 18.15.

Tilbage til "Vore ture":   

Tilbage til startsiden:     

Flemming Stagis

Maj 2004.