Naturistferie i Kroatien - 2006. 

 

Baska

 

Den første naturistcampingplads vi gjorde holdt på var Bunculuka ved byen Baska på øen Krk som vi tidligere har besøgt.

Her havde vi lidt besvær med at finde en plads, men valgte til sidst en, som lå næsten samme sted som i lå på i 2002.

 

  

 

Vi voksne smed tøjet og indrettede os, mens det kneb mere for ungerne at blive FKK’ere igen. De var blevet generte teenagere. Vi gik til vandet, hvor der blev badet, og ungerne havde fået en oppustelig kajak, som de selv klargjorde og slæbte ned til stranden. Det kneb lidt med at padle i takt og efter en halv time gik den ene pagaj i stykker, så nu måtte de ro som i en kano.

 

   

På Bunculuka er der tale om en stenstrand, så man får ondt i fødderne, og da nogle fødder var blevet større siden sidste tur til Adriaterhavet, så tog vi cyklerne og kørte ind til havnepromenaden i Baska, hvor der blev købt badesko. Tilbage på pladsen blev der spist frokost og holdt siesta indtil midten af eftermiddagen, hvor det atter var strandtid.

 

  

 

  

  

 

Da vi efter nogle dages ophold forlod pladsen, var det for mit vedkommende med en lidt dårlig smag i munden. Den plads, der fra vores første besøg stod som en dejlig plads for mig, havde forandret sig. Nogen decideret FKK-plads synes jeg ikke længere det var. Når folk bevægede sig rundt på pladsen, var ca. 90% påklædte, og heller ikke ved stranden var der længere tale om en ren FFK’er, da vel omkring 10-15 % var i tekstil. Endelig er der stranden, der er for lille til en plads, som stort set er fyldt op med campister. Det var svært at finde en plads at ligge på, og når man fandt en, så var det svært at finde vej ud i vandet. Ikke en god oplevelse, så ingen anbefalinger denne gang, ud over den smukke gåtur ind til byen.

 

Koversada

Den næste FKK-campingplads vi besøgte var Koversada, der ligger ganske tæt på byen Vrsar på Istrien. Vi checkede ind sammen med en dansk campingvogn fra Hedensted, hvilket var den eneste dansker, vi så de næste mange dage. Vi kørte lidt rundt, inden vi fandt en dejlig skyggefuld plads mellem pinjetræer (i zone 3) tæt på  vandet, med udsigt til en bro over til den ø, som har givet navnet til stedet.

Vi pakkede hurtigt ud, snuppede en øl, og kastede os i bølgerne. Svømningen blev dog afbrudt af en kortvarig, men heftig tordenbyge, hvor vi måtte fortrække til markisen, hvor vi spillede et spil eftermiddagskort.

 

  

 

Senere blev det til en lille eftermiddagsgåtur rundt på den nærmeste del af pladsen, endnu en badetur og så blev der grillet pølser inden en aftengåtur.

Det blev til nogle gode dasedag, med masser af havbadning og solbadning. I middagstimerne blev der spist frokost og spillet kort, så toppen lige blev pillet af solen inden havbadning og solbadning blev genoptaget.

Lone og jeg gik en lang tur på pladsen, for at danne os et indtryk af Europas arealmæssigt største naturistcampingplads.

 

 

 

Vi havde et kort med, så vi kunne orientere os, men gik alligevel forkert og så det meste af den enorme plads, og det uden at se så meget som en enkelt dansker.

Her er alt hvad hjertet kan begære, dog ikke swimmingpool, men hvem har brugt for det, når man ligger 75 meter fra et Adriaterhav, der er 26-27 grader varmt ?

 

  

 

  

 

Pladsen virkede meget velholdt med meget natur og meget plads, så man ikke lå så tæt. Egentlig troede vi, da vi ankom, at der var rigtig mange mennesker på pladsen, men vores gåtur dementerede dette, da der stadig var masser af tomme pladser, men selvfølgelig ikke lige ned til havet.

Toilet- og badehusene var ikke blot pæne og velholdte, men må nok siges at være noget af det flotteste vi endnu har oplevet, og så er der ikke mindre end 17 af slagsen. Gad vide hvad vi kommer til at betale ? Vi opdagede i hvert fald, at hvis man ikke bor på pladsen i minimum 4 dage, så lægges der lige 20% på prisen. Vi havde dog ikke skrupler over at tilbringe de 4 dage på en plads af denne karat.

Ud for kysten ligger så øen, der er forbundet med resten af pladsen med en bro. Denne ø er bilfri og der må kun camperes med telt. Der er masser af badesteder på øen, ligesom der er to bad/toilethuse og en restaurant.

  

Øen hedder Koversada og det var her det hele begyndte, da indehaveren af et tysk rejsebureau var på udkig efter et sted langs Adriaterhavskysten, hvor man kunne dyrke naturisme. I begyndelsen boede naturisterne i Vrsar by og gik over til øen for at bade, men efterhånden blev øen for lille, og i 1965 begyndte man at bygge bungalows på fastlandet og efterhånden udviklede pladsen sig til de nuværende 1.700 campingpladsenheder og ca. 120 ha.

Det siges i øvrigt at den første naturist på Koversada var Casanova, i det han her slappede af ind i mellem sit hektiske liv.

 

                                               1: Koversada - Lejligheder      2: Koversada - campingplads     

 

 

Man kan stort set bade fra hele den 5 km lange kyststrækningen langs campingpladsen, så selv om her er mange mennesker, så kan man sagtens finde sig en solplads ved havet i nogenlunde ensomhed, på nogen af de mange naturstens- og betonplader, der er lavet. I et par af bugterne har man etableret småbørnsbadepladser, så der også er mulighed for at dyppe de mindste.

 

  

 

Pladsen har masser af sportstilbud, tennis, beachvolley, basketball, minigolf, bordtennis m.m. For de yngste er der underholdning ved børnestranden og på legepladsen. Der er et sportscenter, hvor man kan leje surfbrædder, ro-, motor- og sejlbåde samt vandcykler og almindelige cykler. Her er flere restauranter og pizzeriaer samt 2 store supermarkeder. Endelig har pladsen egen Bankomat, så man ikke skal ind til byen for at hæve penge. Det skal dog bemærkes, at man alle de større steder på pladsen accepterer de almindeligste kreditkort.

Hvis man ikke har telt, campingvogn eller autocamper, så kan man leje sig ind i bungalows eller lejligheder, hvoraf der i alt er knapt 400.

Vi kunne jo ikke lade være med at sammenligne med Valalta, som vi jo holder meget af og som vi har besøgt på alle vore tidligere ture, og vi må desværre nok indrømme, at Koversada fik et par point mere på vores skala, på trods af den manglende pool, og selv om vi savner den fantastisk dejlige øl fra Valalta’s eget bryggeri.

 

Solaris

Den 3. FKK-plads vi besøgte var FKK-Camp Polaris, der ligger først 8 km mod nord fra Porec og dernæst knapt 3 km mod vest. Det er en plads på ca. ½ størrelse af Koversada, men med lige så pæne bade-/toiletbygninger. Den bygning, der lå tættest på os, blev serviceret af en heldagsdame, der kun havde til opgave at passe vores bygning. Den skinnede også nypudset hver dag.

 

  

 

Efter at have spist frokost, var jeg lige et smut i receptionen for at fortælle hvor vi havde valgt at slå os ned.......og så var det af sted til havet. Vi fandt en god flad betonflade at slå os ned på, inden vi kastede os i havet. Vandet var varmere end Koversada, hvilket dog skyldtes, at det nu var pålandsvind, som så også gjorde, at der var højere bølger og mere uklart vand, men dejligt var det.

 

  

 

FKK-Camping Solaris er på ca. 60 ha, med plads til næsten 600 fastliggere og næsten 800 almindelige campister. Selve pladsen er delt i 3 områder, med et på hver side af et mindre pool-område. Her er det primært fastliggerne der huserer. Bagest på pladsen er der så plads til os rigtige campister, der ikke er på pladserne i længere tid. Dette område er mere åbent med knapt så mange skyggegivende træer.

 

       

 

Det meste af den 2 km lange og ca. 15 m brede strand er med støbte liggeflader, men der er også områder med græs og småsten.  Der er mulighed for at leje en af de knapt 300 lejligheder eller bungalows, der er knyttet til pladsen.

 

  

 

Der findes 2 grill-restauranter og den store Restaurant Solaris, der er en almindelig restaurant. Så er der 3 mindre supermarkeder og et par kiosker. Der er 10 bad-/toiletbygninger, der alle er i flot stand. Der er mulighed for at spille beach-volleyball, tennis, minigolf m.m. I receptionen er der en bankomat, men man kan betale i supermarkederne og i receptionen med alle de gængse kreditkort.

Under vores ophold så vi ikke mindre end 3 andre danske biler, hvilket dog er langt mindre, end vi oplevet på Valalta de sidste år.

 

 

Stagis

August 2006