Copyright © All Rights Reserved

 

 

Med Speedy til Frankrig 2014 - Del 3

 

Lørdag den 2. august

Kørt fra Puy du Fou over Cholet, Tours og Amboise til Bléré.

Km: 209 I alt 3.321 km

Tanket liter diesel: -

 

Vi stod op ved 8-tiden og spiste hurtigt morgenmad, da det blev anbefalet, at man kørte inden klokken 9 eller efter klokken 11 på grund af trafikken til stedet omkring åbningstidspunktet.

 

Egentlig ville vi have tømt vores tanke på pladsen, men da alle åbenbart ville af sted på samme tid, var der kaos på servicepladsen, så vi betalte blot vores 5€ for overnatningen og forlod pladsen. Kort efter kørte vi forbi en rasteplads, hvor der stod, man kunne tømme tanke. Vi holdt ind og tømte begge spildevandstanke, hvilket var gratis, og for 1€ kunne vi få 150 l vand, hvilket er langt mere end vores 110 liter tank kan rumme.

 

Vi fortsatte mod Cholet og videre forbi Tours til Amboise, hvor vi skulle se det lille slot Clos Lucé, hvor Leonardo da Vinci boede sine sidste 3 år, inden han døde den 2. maj 1519. Fra det lille slot er der en flot udsigt over mod borgen i Amboise, hvor man mener at Vinci er begravet.

 

Man kan se Clos Lucé og rummene hvor den største maler og opfinder boede og i kælderen har IBM sponsoreret fremstilling af idéerne af mange af hans forskellige opfindelser. Man må ikke røre dem, men ude i parken kan man få nogle af hans idéer omsat til virkelighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mens vi gik i parken, hvor der også er mange modeller i 1:1, blev vi pludselig ”overfaldet” af et gigantisk tordenvejr. Først fandt vi ly under nogle store træer, så inde i en kopi af Leonardos kampvogn, der var rimelig utæt, og til sidst styrtede vi mod en udstillingsbygning, hvor vi fandt ly i forhallen, men da var vi allerede blevet godt gennemblødt.

 

 

 

 

 

 

 

Regnen stillede dog af efter 15-20 minutters tid og vi kunne begive os tilbage til Speedy og køre videre mod ”Camping Bléré Plage”, der ligger ned til floden Cher og kun ganske få km fra morgendagens første slot, Chenonceau.

Pladsen er en Place Municipale, altså kommunalt ejet, og som dermed hører til i den fornuftige prisende. Vi gav 20,40€ inkl. strøm og gratis bade, men uden toiletpapir. Standarden var helt OK.

Aftensmaden blev grillstegte pølser med kartofler.

 

Søndag den 3. august

Kørt fra Bléré til slottet Chenonceau, videre til slottet Chambord og videre til Vieilles-Maisons-Sur-Joudry

Km: 165. I alt 3.486 km

Tanket liter diesel: 61,0. I alt 481,3 liter

 

Vi forlod campingpladsen og kørte omkring 10 km frem til slottet Chenonceau, som skulle være dagens første attraktion i Loire-dalen.

 

Slottet Chenonceau ligger ca. 30 km øst for Tours nær landsbyen Chenonceau ved floden Cher i Loiredalen i Frankrig. Slottet hed Chenonceaux frem til revolutionen.

 

 

Slottet blev opført 1515-1521 af Thomas Bohiers, kong Frans 1.s finanssekretær. Kongen overtog det selv, og efter hans død skænkede hans efterfølger, Henrik 2., det til Diane de Poitiers, Frans' elskerinde. Hun byggede den bro, der nu om dage forbinder slottet med den anden flodbred, lige som hun indrettede parker og haver efter sine hortonomiske interesser. En del af Diane de Poitiers' haveanlæg kan i dag ses foran slottet.

 

Da Diane de Poitiers velynder Henrik 2. døde i 1559, blev hun af dronningen, Katarina af Medici, tvunget væk fra sit elskede slot, men fik til gengæld Château de Chaumont, der ligger få kilometer væk. Katarina, som var Frankrigs egentlige regent, ofrede formuer på at udvide slottet, bl.a. i 1577 med gallerierne oven på broen over Cher og med flere haveanlæg. Slottet dannede rammen om overdådige fester: I 1560 blev Katharinas søn Frans 2.s tronbestigelse fejret med Frankrigs første fyrværkeri.

 

 

Ved Katharinas død i 1589 overgik Château de Chenonceau til hendes svigerdatter Louise de Lorraine-Vaudémont, gift med kong Henrik 3.. Som den sidste adelige eller kongelige ejer købte hertugen af Bourbon slottet i 1720. Lidt efter lidt solgte han ud af inventar og kunstværker og en række statuer havnede på Versailles.

 

Den første borgerlige ejers hustru, Louise Dupin, genindførte de livlige tider på slottet. Bl.a. havde hun som gæster nogle af oplysningstidens mest kendte mænd, som for eksempel Voltaire, Fontenelle, Marivaux, Montesquieu, Buffon og Rousseau. Under revolutionen blev Chenonceaux i modsætning til andre slotte skånet for revolutionsgardens ødelæggelser, fordi det rummede broen over Cher, og der var langt til nærmeste overgang. Det hjalp også, at Louise Dupin ændrede slottets navn ved at fjerne det adelige x i Chenonceaux.

 

I 1864 solgte Dupin-familien det til skotten Daniel Wilson, som var blevet rig ved at installere gasbelysning i Paris. Han forærede Chenonceau til sin datter, Marguerite Pelouze. Hun fortsatte traditionen med overdådig selskabelighed, men pengene slap op, og en cubansk rigmand, José-Emilio Terry, overtog herlighederne i 1891. Siden 1913 har Chenonceau været i chocoladefamilien Meniers eje.

I 1950erne blev der gennemført en gennemgribende istandsættelse efter ødelæggelser under den tyske besættelse og en voldsom oversvømmelse.

 

Vi var på slottet omkring 2 timer og ud over slottet kiggede vi på haverne og diverse udstillinger i længerne, der hørte til slottet.

 

Så blev Marie programmeret til at føre os til Loire-dalens største og mest imponerende slot, nemlig Chambord, der ligger lige omkring en times kørsel øst for Chenonceau. Da vi ankom til til P-pladsen ved slottet, spiste vi en hurtig frokost, inden vi begav os af sted.

 

 

 

Slottet Chambord ligger i Loiredalen ved floden Closson, en af Loires mange bifloder, ca. 15 km øst for Blois. Opførelsen af det store slot, der er et af den franske renæssances fornemste, blev påbegyndt i 1519 af Frans d. I., der var en engageret bygherre. Han fuldførte sine forgængeres projekt ved Amboise og Blois og tog selv intiativ til opførelsen af Chambord, som var stærkt influeret af den italienske renæssance og delvis planlagt af Leonardo da Vinci. Frans lod også Louvre ombygge, så den forvandledes fra en dyster middelalderborg til et pragtfuldt renæssanceslot, og for yderligere at udbrede renæssancearkitekturen lod han et nyt rådhus, Hôtel de Ville, opføre i Paris. Han byggede endvidere Château de Madrid og ombyggede Chateau de Saint-Germain-en-Laye. Hans største projekt blev dog Château de Fontainebleau, der blev hans hovedresidens. Alle disse projekter blev forsynet med overdådige dekorationer såvel udvendigt som indvendigt.

 

Oprindelig lå der et jagtslot på stedet, hvilket blev jævnet med jorden, hvorefter Frans begyndte opførelsen af slottet. Hans søn, Henrik 2., fortsatte, men faktisk blev byggeriet først afsluttet under Ludvig d. 14. i 1685. Og ingen af dem sparede på udgifterne - arkitekter og bygmestre var tidens bedste. Arkitekten var formentlig Man mener, at den italienske arkitekt Domenico da Cortona har været involveret i byggeprocessen, men de oprindelige tegninger er måske udarbejdet af Leonardo da Vinci, som dog døde, inden byggeriet gik i gang. Den store vindeltrappe midt i hovedbygningen er speciel, da den er formet som en dobbeltspiral, hvilket betyder, at personer, der går op og personer, der går ned, godt kan se hinanden, men ikke møder hinanden.

 

Slottet består af en central kvadratisk hovedbygning, omgivet af lavere fløje, der har svære, runde hjørnetårne og en karakteristisk tagprofil med talrige skorstene og småtårne i fantasifulde udformninger. I det indre danner slottets hovedgange et græsk kors med den dobbelte vindeltrappe i centrum. Slottet indeholder ca. 440 værelser, 356 skorstene og 74 trapper Det hele er omgivet af et voldsystem, kongefamiliens bolig samt et kapel. Mange steder ses Frans 1.’s våbenmærke i form af en udskåret eller udhugget salamander. Der siges at være omkring 800 af disse.

Trods den lange byggetid, og de forløbne næsten 500 år, har slottet kun har været fast beboet i 20 af de år, det har eksisteret.

 

Det er det eneste kongeslot, der har bevaret sin oprindelige form og ligger midt i Europas største statsforvaltede park på 5440 hektar, omkranset af en 32 kilometer lang mur.

Chambord har siden 1932 været ejet af staten.

 

Også dette slot tog omkring 2 timer at besigtige og så var klokken omkring 16 og vi kørte vestover og ville finde en campingplads undervejs.

 

Da vi havde kørt omkring 1½ time fandt vi et skilt, der viste af til ”Camping l´Etang des Bois” i den lille by Vieilles-Maisons-Sur-Joudry, der ligger godt 100 km syd for Paris.

 

Det viste sig at være en hyggelig plads i en skov, ned til en sø. Vi stillede bord og stole ud og hyggede med drikkevarer og de gode macarons fra Carrefour.

 

Senere lavede Nicolai kylling i tomat- og hvidløgsmarinade med spinatravioli samt tomat/agurk med mosarella. Det skal dog bemærkes, at det var Camilla, der havde skåret kyllingefiletten ud og stod for salaten.

 

 

 

Mandag den 4. august

Kørt fra Vieilles-Maisons-Sur-Joudry til Troyes og videre til Attigny.

Km: 305. I alt 3.791 km

Tanket liter diesel: -

 

Vi forlod campingpladsen og bad Marie om at finde vej til Troyes uden at sende os af betalingsmotorveje.

Vi var omkring 3 timer om at nå frem. Først kørte vi ad små veje, men efterhånden blev det bedre og vi kunne køre hurtigere. Efter ca. 3 timer var vi fremme i Troyes, men havde dog spist frokost forinden.

Vi kørte en gang rundt om den gamle bydel og fandt så en P-plads på en stor plads, stort set lige op til katedralen. Og så var den gratis.

 

Troyes ligger ved floden Seinen, omkring 140 km sydøst for Paris. Byen bliver på grund af et par hundrede trikotagevirksomheder kaldt ”la capitale française de la bonneterie” (”den franske trikotagehovedstad”). Industrien omfatter desuden forarbejdning af fødevarer samt fremstilling af tekstilmaskiner og bildæk. Endvidere er der en del handel med landbrugsvarer, bl.a. champagne.

Troyes havde sin glansperiode i 1400-1500-t. som den vigtigste by i provinsen Champagne. Den gamle bydel er velbevaret og her finder man bl.a. ni gotiske kirker med prægtige farvede vinduer og skulpturer fra den særlige Troyes-skole i begyndelsen af 1600-tallet, bl.a. katedralen St. Pierre-et-St. Paul og kirkerne St. Pantaléon og St. Urbain. En særlig attraktion er et kvarter med smalle, kringlede gader, hvor bebyggelsen næsten kun består af bindingsværkshuse. Troyes ligger i et tyndtbefolket område, og indbyggertallet, der er faldende ligger på omkring 60.000 indbyggere.

 

Byen eksisterede før romernes ankomst og var centrum for den galliske stamme tricasserne, heraf byens navn. I ældre middelalder blev byen centrum for grevskabet Troyes og stiftsby og dermed et vigtigt administrativt centrum. Byen lå placeret ved hovedfærdselsårerne, der forbandt Rhinlandet, Nederlandene og Italien, og byens klædeproduktion nåede stor udbredelse.

 

Fra 1100-tallet indgik Troyes i det net af byer, der organiserede Champagnemesserne, som fra 1100-1300-tallet var et af hovedcentrene i den internationale europæiske handel. De traditionelle engelske vægtenheder troy pound og ounce, der i århundreder anvendtes i forbindelse med ædelmetaller og apotekervarer, vidner om byens betydning.

 

Ved Forliget i Troyes 21. maj 1420, under Hundredårskrigen, anerkendte franskmændene den engelske kong Henrik 5.s krav på den franske trone. Isabeau de Bavière, der regerede Frankrig på den sindssyge Karl 6.s vegne, opgav dermed kronprinsens, den senere Karl 7.s, arvekrav. Karl 7.s militære sejre satte forliget ud af kraft, men de engelske konger opretholdt titlen som konger af Frankrig frem til 1802.

 

Vi startede med at kigge indenfor i katedralen, som var meget flot og mindede lidt om de store engelske katedraler vi så sidste år.

 

Så slentrede vi rundt i den gamle bydel og havde hovederne indenfor i yderligere 3 kirker.

 

Efter et par timer i byen gik vi tilbage til Speedy og indtastede Aachen hos Marie, så vi i hvert fald kom i den rigtige retning nordover.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undervejs passerede vi et enormt mindesmærke fra 1. Verdenskrig.

 

Det var udformet som en stor pyramide, hvori der hvilede mere end 10.000 faldne soldater. Området havde endvidere fået lov til at ligge som det havde set ud under krigen. Men det var nu ved at være begrænset, hvor meget man kunne se af skyttegrave m.m.

 

 

 

 

 

Da vi nåede byen Attigny kørte vi ind på den kommunale campingplads og betalte 19€ for at overnatte. Den billige pris var endda inkl. både strøm og gratis brusere. Vi tømte toilet- og spildevandstank, lige inden vi kørte ind på pladsen

Aftensmaden blev grillede beuffer og crepes med chokolade. Ikke dårligt.

 

 

 

Tirsdag den 5. august

Kørt fra Attigny over Bastogne til Diekirch og videre til Aachen

Km: 364 i alt 4.155

Tanket liter diesel: 67,6 (heraf 29 liter benzin). I alt 548,9 liter.

 

Vi stod op til en solskinsdag, som viste sig ikke at skulle blive min dag. Efter morgenmaden og tankning af frisk spildevand satte vi Marie til at finde frem til et museum om den tyske offensiv i Ardennerne i december 1944.

Undervejs fandt vi dog i en af vore guidebøger, at der skulle være et andet museum lige øst for Bastogne, der ligeledes handlede om det store slag. I Maries hukommelse fandt vi museet og Marie prøvede at finde frem til det, men uden held. Da vi passerede stedet, var der absolut intet museum, så vi genindtastede museet i Diekirch.

Et stykke tid inden vi kom til grænsen til Luxembourg måtte vi inde og tanke diesel i Belgien, men kun så vi lige kunne komme ind i Luxembourg, hvor diesel er billig. OG HER LAVEDE JEG FØRSTE FEJL. Jeg glemte at sætte tankdækslet på igen, men da vi lidt senere holdt ind på en rasteplads, så sad dæksel og nøgler heldigvis stadig på krogen på tankdækslet.

 

Desværre flippede Marie helt ud og ville have os af små underlige veje, så hun blev sat fra bestillingen og i stedet sad Camilla og gelejdede Nicolai efter papirkort. Det gik meget bedre og vi fandt frem til ”Musée National D’Histoire Militaire”, som viste sig at være et rigtig godt museum med tableauer af kampscener, udstillede køretøjer o.m.m. Nicolai, som havde beklaget sig over omvejene, som Marie havde vist os, og dermed forlænget ruten, måtte efterfølgende overgive sig og indrømmede, at museet var helt i orden.

 

Museet er udviklet ud fra Diekirch Historical Museum, der åbnede i 1984 og er i dag primært dedikeret til Ardenneroffensiven i Luxembourg i vinteren 1944-45. Museet ligger i nogle af bygningerne i Diekirch gamle bryggeri.

 

Det vigtigste emne for museet er en objektiv historisk repræsentation af de militære operationer i Ardennerne fra de amerikanske, tyske, og civiles synspunkter. Over 3000 kvadratmeter udstillingsareal og talrige fullsize dioramaer muliggør et indblik i de dramatiske og tragiske situationer, som både soldater og civile blev fanget i.

 

Særlige showrooms har omfattende samlinger af våben, uniformer, militært udstyr af alle slags samt diverse køretøjer. Her finder man talrige af soldaternes personlige ejendele, fotografier, dokumenter og kort. Museets hovedopstilling er en detaljeret opstilling fra den 18. januar 1945, hvor enheder fra Amerikas 5. infanteridivision krydsede floden Sauer i Diekirch. Museets militærsamling betragtes som en af de fineste i Vesteuropa.

 

 

 

En anden del, og måske knapt så interessant del, af NMMH museet er dedikeret til historien om militæret i Luxembourg siden oprettelsen af Luxembourg som stat, indtil i dag. Andre afsnit er dedikeret til luxembourgere soldater i allierede hære under Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig, og under Koreakrigen. FN-missioner, hvor Luxembourg har deltaget er også omfattet og særlige udstillinger giver et overblik over det daglige militære liv.

Nationalmuseet for militærhistorie er et stiftende medlem af den belgisk-luxembourgske sammenslutning af museer af Slaget ved Ardennerne (AMBA) og en europæisk partner af National World War II Museum i New Orleans, i USA.

 

Umiddel efter Diekirch skulle der så tankes diesel igen. OG HER LAVEDE JEG ANDEN FEJL. Jeg tankede 29 liter benzin i tanken, inden jeg opdagede fejlen og fik suppleret op med diesel. Det vil sige, der var en blanding på diesel/benzin på 50/30, hvilket jeg mente, vi godt kunne køre videre på. Men jeg må indrømme, at jeg var noget nervøs de første 50 km, men det så ud til at gå nogenlunde. Dog var der reduceret trækkraft op ad bakkerne.

 

Vi nåede frem til Aachen, hvor jeg tankede op igen, så blandingsforholdet blev forbedret. OG HER LAVEDE JEG TREDJE FEJL. Det mente børnene i hvert fald. For da tanken var ved at være fuld, stod det pludselig ud over bil og (næsten) mig med diesel. Jeg undgik heldigvis at blive ramt, men det var tæt på.

 

Vi fandt frem til en stellplatz lidt uden for centrum af Aachen, men desværre var den helt fyldt. Heldigvis var der et areal med tomme reservepladser, hvoraf vi snuppede den første. Senere i løbet af aftenen blev også reservearealet fyldt helt op.

Her er tale om en Top-platz med alt, hvad der er brug for og i morgen tidlig kommer der en bil med morgenbrød……og der er atter toiletpapir på toiletterne. Rart at være tilbage i et civiliseret land.

Aftensmaden blev stegt fisk med pasta, som børnene stod for.

 

Og så glemte jeg lige at fortælle, at mit digitale armbåndsur stod af klokken 11.28 og aldrig er kommet i gang igen.

 

Onsdag den 6. august

Kørt fra Aachen til Hamburg

Km: 509. I alt 4.664 km

Tanket liter diesel 35,5 liter. I alt 584,4 liter.

 

Så var vi kommet til Tyskland og dermed til andet morgenbrød end baguettes og pain de chocolat. Nu kunne vi købe flere forskellige slags morgenbrød i en lille kiosk på stellpladsen.

 

Efter morgenmaden begav vi os de ca. 2,5 km ind til centrum af Aachen, der viste sig at være en rigtig hyggelig by, men det havde vi nu også regnet med.

Først gik vi en tur rundt i byen, for vi kunne først komme ind i Domkirken klokken 11. Vi var bl.a. inde i to sportsbutikker, for Camilla ville gerne have fat i den tyske fodboldlandsholdstrøje, efter de havde vundet VM i Brasilien. Den første butik havde slet ikke fået nogen af de nye trøjer med nu 4 stjerner for 4 mesterskaber. Den anden butik vi fandt, havde kun trøjen i meget store størrelser, men ville få nye den 25. august. Det kunne vi jo ikke rigtig bruge til noget.

 

Så vendte vi tilbage til Domkirgen, der er opført omkring år 800 og stedet, hvor Karl den Store (Charlemagne) blev bisat i 814.

I 1978 blev Domkirken i Aachen optaget på UNESCOS verdensarvsliste som første tyske bygningsværk. Domkirken, der er bygget omkring årene 790 til 800, er bygnings- og kunsthistorisk af universel betydning, og den er et af de store forbilleder inden for religiøs arkitektur. Denne domkirke, der også er gravsted for Karl den Store, var i 600 år det sted, hvor de tyske kejsere blev kronet.

Karl den Store ønskede, at Aachen skulle blive et nyt Rom, da han omkring år 800 gjorde byen til midtpunktet i sit rige. Kapellet i Kaiserpfalz – den ældste del af den nuværende domkirke – skulle være det religiøse centrum. Den monumentale kuppelbygning med ottekantet grundplan, som man mener, blev opført i løbet af kun cirka ti år, er et arkitektonisk mesterværk. Da Karl den Store døde i 814, blev Pfalzkapelle hans gravsted. Hans sarkofag står i dag i den gotiske korhal, tæt ved den til i dag bevarede kejsertrone. Domkirken er blevet udvidet mange gange, blandt andet med en monumental korhal i 1414, et mesterværk i gotik, med vinduer med en højde på hele 27 meter, der var de højeste på den tid.

 

 

 

 

 

 

Tidligere kunne man i skatkammeret i domkirkens korsgang se nogle af de mest betydningsfulde kirkeskatte, så som kostbare relikvier fra senantikken og middelalderen. Her kunne man også se den delvist forgyldte buste af Karl, samt Lotharkreuz, der er fremstillet omkring år 1000. I dag kan disse kostbarheder ses i klostret ved siden af domkirken, hvor der er indrettet et fantastisk museum.

Domkirken med de helligdomme, der opbevaredes her, har siden middelalderen fået større og større betydning. Men det var kejserkroningerne, der igen og igen satte Aachen i centrum for verdens politik i flere århundreder. Mere end 30 tyske konger er kronet her mellem år 936 og 1531 – i et bygningsværk, som man næppe kan forestille sig mere helligt og samtidig majestætisk. Og det gør ethvert besøg i den gamle kejserby Aachen til en uforglemmelig oplevelse.

Vi blev vist alle lidt imponerede over den overdådigt udsmykkede Domkirke og man kan vist kun sige at det efterfølgende er gået tilbage for kunsten.

 

Fra Domkirken gik vi over domkirkepladsen og købte billetter til Skatkammeret, hvor børnene fik studenterrabat og jeg prøvede at få seniorrabat, hvilket ikke lykkedes. Så gik vi ind i skatkammeret, eller rettere ind i udstillingsbygningen, hvor skattene, der tidligere har været under lås og slå i kirken, nu er udstillede. Og hold da op, hvor var der meget guld. Kroner, skrin, smykker o.m.m. Som Nicolai udtalte, at hvis blot han måtte få en enkelt af tingene, så kunne det nok klare restbetalingen på børnenes andelslejlighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så var det tid til at skylle indtrykkene ned og det blev med 2 Grimbergen Dunkel og 1 Cola på en nærliggende Bierstube.

Her opdagede Nicolai nogle bogstaver og tal, der var skrevet på karmen over indgangsdøren. Han opdagede tilsvarende på andre døre i nærheden. Hans nysgerrighed var så stor, at han blev nødt til at spørge vores servitrice, hvad det betød. Han fik så at vide, at det skete hvert år, når ejendommen skulle værdisættes til ejendomsskat. For at se om dette var foretaget, blev der skrevet på karmen - OG DET I VOR TEKNOLOGISKE TIDSALDER.

 

Aachen er også vandets by. Siden tidernes morgen har der strømmet mere end 30 helbredende kilder op af undergrunden, opvarmet til 74 °C af vulkanerne i det nærliggende Eifel. Sanus per aquam – sund med vand: Desværre oplevede vi ikke den næsten 2.000-årige badetradition, der har fået nyt liv i Carolus-termerne, et kurbad i absolut topklasse. Termalområdet sørger for afslappende stunder; saunaområdet indbyder til sveddryppende strejftog gennem forskellige saunakulturer, og forkælelsesområdet med solarier, Shiatsu-massagemadrasser, evig sommer i Karawanserei-afdelingen og mange forskellige massager er ren nydelse for krop og sjæl.

 

Så var det eller tilbage til Speedy, hvor vi lige spiste frokost og så ellers bad Marie om at sende os i retning af Hamburg. Der skete ikke så meget undervejs og efter godt 5 timer kørte vi ind til den store Stellplatz tæt på centrum, men fandt desværre, at den var totalt fyldt op. Camilla fandt så en anden plads lidt uden for byen, som vi kodede Marie ind til og af sted vi kørte.

 

Det viste sig desværre, at det var en plads af langt lavere standard end pladsen inde i byen, men der var ikke rigtig noget alternativ, så vi betalte 12€ og blev på pladsen. Umiddelbart en fornuftig pris, men da der så efterfølgende skulle betales for strøm, bad, toilet, tømning af tanke og friskt vand, så vil jeg nok sige, at det ikke er en plads, jeg vil anbefale.

 

Der blev lavet spaghetti med kødsovs til aftensmad og bagefter spillede vi kort, inden vi kravlede ned under dynerne. Da den endvidere lå tæt op ad en banelinie, var vi spændte på, om vi overhovedet kunne få nattero.

 

Torsdag den 7. august

Kørt fra Hamburg over Husum til Dagebüll.

Km: 224 km. I alt 4.888 km.

Tanket liter diesel: 63,3. I alt 647,7 liter

Vi forlod den kedelige plads og kørte ind mod centrum for at finde en P-plads og så gå en tur i byen, men efter at have været rundt omkring i en times tid, uden af kunne få en parkeringsplads, opgav vi Hamburg og gemmer den til en anden gang. Vi har dog været i Hamburg adskillige gange, så tabet vart ikke så stort.

 

Vi indtastede Husum i Marie og kørte ud af Hamburg. Undervejs var vi lige et smut inde i Tönning for at handle i Lidl. Her blev vi ”overfaldet” af et gevaldigt skybrud, som væltede ud af himlen og ned over os, så vi blev rigtig våde. Og så skal der lige gøres opmærksom på, at Lidl ikke tager EuroCard, men kun EC-Kart, hvilket er noget helt andet. Da vi havde fået varerne ind i bilen, spiste vi en hurtig frokost, mens vi ventede på, at regnen skulle stilne af.

 

Da vi nåede Husum fandt vi frem til en parkeringsplads ved havnen og begav os op i byen. Her var der liv og glæde dage med boder og optræden. Kort sagt – Havnefest i Husum. Vi gik rundt i byen og jeg inviterede børnene ned i en ølkælder jeg havde besøgt tidligere på året. Børnene mente, det var for tidligt efter frokost og da det så også viste sig, at kælderen var ferielukket, så faldt den plan til jorden.

 

Husum er beliggende i det vestlige Sydslesvig og bliver også kaldt for den grå by ved havet. Der er cirka 21.000 indbyggere i byen.

Området nord og sydvest for byen er præget af marsklandet. Vest for byen ligger halvøen Nordstrand.

 

Husum nævnes for første gang i 1252 for Husumbro (Bro mellem husene). Bebyggelsen lå ved handelsruten langs den jyske vestkyst, hvor de store kvægtransporter blev drevet sydpå. Formodentlig var byen allerede siden 1200 hjemsted for et stort kvægmarked. Sit egentlige opsving fik byen dog først efter stormfloden i 1362 (Den Store Manddrukning), hvor blandt andet byen Rungholt på en enkelt nat forsvandt i bølgerne og det menes at over 7.600 mennesker druknede. Med stormfloden opstod en forbindelse til havet, og Husum kunne udvikle sig til en havneby.

Søhandel og opnåelsen af markedsretten i 1465 fremmede Husums økonomiske opsving og befolkningstallet voksede. Under Frederik 1. blev der anlagt en stabelplads i byen (nu kaldet Skibsbroen). I 1431 blev byen udskilt af Mildsted sogn, og fik sin egen kirke. Husum var også den første by i Sønderjylland, hvor reformationen for alvor slog igennem. Det var byens Mariekirke, hvor Hermann Tast i 1522 holdt den første lutherske prædiken i hertugdømmet.

 

I årene 1578-82 byggede hertug Adolf af Gottorp Husum Slot, der er et trefløjet renæssance-slot med Frederiksborg Slot som forbillede. Slottet blev opført på samme sted som franciskanermunke i 1490 havde opført et kloster. Slotsparken er kendt for forårets krokusblomstring.

 

Men efter endnu en stor stormflod i 1634 stagnerede byens økonomiske udvikling, og Husum fik konkurrence af havnebyerne ved Ejderen, Tønning og Frederiksstad. Men byen forblev stadig en betydende eksporthavn for stude. I 1854 fik byen jernbaneforbindelse til Flensborg og Tønning, også på grund af den voksende kvægtransport til England. Også kulturelt var byen fortsat midtpunkt i det nordfrisiske område. Her udgav kartografen Johannes Meyer i 1652 de kendte landsbeskrivelser over hertugdømmerne. Senere i 1800-tallet var det Theodor Storm, som med sine noveller satte Husum på litteraturens landkort.

 

På byens torv findes Mariekirken, som er opført af den danske arkitekt C.F. Hansen, hvis forældre var fra Husum. Kirken blev bygget i samme klassicistisk stil som Københavns domkirke. På torvet foran kirken ses den 1902 opførte skulptur Tine. Skulpturen forestiller en ung fiskerkone i træsko og er støbt i bronze. Tinebrønden er skabt af Husums billedhugger Adolf Brütt.

Husums rådhus er fra 1601. Rådhuset er oprindelig opført i italiensk renæssancestil med udvendig trappe, men blev ombygget i løbet af tiden. Byens ældste hus er det gotisk opførte herrehus. På herrehusets facade ses en række hoveder, der siges at være et minde om de oprørere, der blev henrettet under Christian 1. I 1514 lod den gottorpske hertug Frederik 1. indrette et møntværksted i huset. Ikke langt fra rådhuset ligger også byens skibsfartsmuseum og Nordsø Museet Husum.

Vi kigge på Husum Slot og gik en tur rundt om det i slotsparken, men så åbnede himlens sluser sig atter. Heldigvis havde vi taget paraplyer med, så vi var sikrede. Vi var bl.a. ind i en stor Intersport for at få fat på den tyske VM-bluse til Camilla, men også her var beskeden den samme: Kommer først i midten af måneden.

 

Så kørte vi til en campingplads lige syd for Husum, men her var der totalt optaget, så vi måtte finde en alternativ plads og ADAC’s campingführer blev konsulteret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her fandt vi en plads i Dagebüll ”Campingplatz Neuwarft” og da den ikke havde så ret mange stjerner i guiden, mente vi ikke, at tyskerne gik efter denne plads.

Ganske rigtigt. Vi fik en udmærket plads tæt på indkørselen og tæt på sanitærhuset. Camilla mente, at Nicolai og jeg havde brug for et bad.

 

Inden vi skulle til at lave aftensmad, gik Nicolai og jeg en tur i ”byen” for at se, om der eventuelt skulle være et pizzeria, hvilket imidlertid ikke var tilfældet. I stedet checkede vi det hotel, som campingpladsen hørte under, og det viste sig, at de havde lækker mad til favorable priser, så vi besluttede at spise aftensmad ude for første gang på turen.

Vi fik alle rejesuppe til forret, men Camilla og jeg fik wienerschnitzel med rejer og røræg samt brasede kartofler. Nicolai fik en schnitzel med ananas, ost, tyttebær og pommes frites. Rigtig lækker mad.

Aftenen gik ellers med badning, kortspil og mandelhorn.

 

Fredag den 8. august

Kørt fra Dagebüll til Skærbæk og videre til Rømø og derfra til Haderslev

Km: 164 I alt 5.052 km

Tanket liter diesel: 647,7

 

Vi havde en lidt besværlig procedure i forbindelse med at få nøgle til el-skab og betalt for ophold, men bortset fra det, kom vi af sted fra pladsen efter at have tømt toilettank og begge spildevandstanke. Vi kørte lige et smut rundt om i byen, for at vise Camilla færgelejet for færgen til Föhr og Amrum. Færgen var på vej ind og det var faktisk en temmelig stor færge til betjening af de to små øer.

Så blev Marie sat på opgaven at føre os hjem til Danmark, for næste stop skulle nemlig være ”Hjemsted Oldtidspark” lige uden for Skærbæk, nord for Tønder.

 

Hjemsted Oldtidspark beskæftiger sig med jernalderen og består af et underjordisk museum og et udendørs område med rekonstruerede jernalderhuse.

Selve museet er først opført i 1996, men parken er opstået i forbindelse med de udgravninger, som blev gennemført i Skærbæk i 1970'erne.

 

I det underjordiske museum er udstillet fundene fra udgravningen Hjemsted banke. Den oprindelige landsby stammer fra mellem 500 f.Kr. og 450 e.Kr. Udstillingen indbefatter bl.a. våben, værktøj og grave. Udstillingen er delt i to. Den ene del omhandler den danske jernalder i Hjemsted, og den anden del viser romerne og Romerriget.

 

Det udendørs område fylder 24 tdl., og der er opført en række huse fra forskellige dele af jernalderen. Det er gårde, håndværkshuse og en mindre fæstning. Desuden findes to romerske krigsmaskiner. En onager og en ballista, der er verdens eneste rekonstuktion i fuld størrelse af Hatra ballista. I sommerperioden er parken levendegjort af frivillige, der bor i jernalderlandsbyen klædt i periodens klædedragter.

 

Besøget i Oldtidsparken kom til at vare meget længere end vi havde forventet, for dels på grund af det udmærkede underjordisk museum på stedet og bagefter vandrede vi rundt over jorden og kigge på den rekonstruerede landsby.

 

Vi kiggede på og ind i mange af husene og på dyrene der gik i indhegningerne. Bl.a. var der en skotsk gris med 3 små under, som Camilla bare mente var noget så nuttekære.

 

Børnene var ud at sejle i udhulet træstamme, mens jeg snakkede med byens tømrer. Meget hyggeligt. Senere prøvede vi alle at skyde med bue og pil.

Efter et par timer i oldtiden var det tid til at vende tilbage til nutiden og beslutte dagens næste træk. Det blev et smut til Rømø, hvor vi kørte til Sønderstrand, hvor vi kørte ned på selve stranden og spiste frokost.

 

 

 

 

 

Jeg foreslog, at vi skulle køre til Ribe, men det synes børnene ikke var spændende, da vi jo havde været der for nylig. Så ville de hellere til Kolding. Det endte med, at vi kørte til Haderslev, hvor vi kørte ned til den nye stellplads ved den sydlige del af lystbådehavnen. Det var en helt OK plads, hvor man betalte parkeringen i en automat og hvor toiletter, bad og, strøm var gratis.

 

Vi gik op til byens centrum og var bl.a. inde i Domkirken og ellers gik rundt i de små hyggelige gader.

Haderslev er købstad og domkirkeby med ca. 21.500 indbyggere. Siden 2007 har byen i forbindelse med strukturreformen været hovedbyen i den sammenlagte Haderslev Kommune. Byen hører under Region Syddanmark.

Byen ligger i Sønderjyllands længste tunneldal. Øst for byen ligger Haderslev Fjord, og vest for byen ligger Haderslev Dam. Haderslev omtales allerede af Saxo i begyndelsen af 1200-tallet, og den fik købstadsrettigheder i 1292. Arkæologiske udgravninger ved Møllestrømmen har afsløret, at byen er opstået i midten af 1100 tallet. På nordsiden af Møllestrømmen har der eksisteret en lille markedsplads, som siden udviklede sig til en regulær købstad. Haderslev opstod der hvor afstanden mellem Ribe og Østersøen var kortest. Her kunne handelsmænd fra Ribe mødes med købmænd fra Østersølandene og udveksle varer. I den "tyske tid", dvs. i perioden 1864-1920, blev der anlagt en række jernbanestrækninger som samlet blev kaldt Haderslev Amts Baner.

 

Haderslevs vartegn er Haderslev Domkirke, der har eksisteret siden midten af 1200-tallet og siden 1922 været sæde for Haderslev Stift. Byen var et af arnestederne for reformationen i Danmark, for allerede i 1526 indførte Christian som hertug af Slesvig-Holsten reformationen i Haderslev, otte år før han blev konge af Danmark.

En anden kirke er den hvidkalkede Gammel Haderslev Kirke, der ligger ved bredden af indre dam.

En renovering af byens ældre huse har medført, at Haderslev byder på en unik samling af huse og bygninger fra 1400 til begyndelsen af 1900-tallet, og bymidtens brolagte gader og stræder danner en oplagt baggrund for byvandringer.

 

 

 

 

Tidligere havde byen slottet Haderslevhus, hvad gadenavnet Slotsgade stadig vidner om. Slottet menes at have eksisteret siden 1200-tallet, men i midten af 1500-tallet blev det revet ned og erstattet af Hansborg, der blev opført som et moderne renæssanceslot af hertug Hans den Ældre. Efter hans død faldt det tilbage til den danske krone, og Frederik 2., der selv var født på det gamle Haderslevhus, byggede Hansborg færdigt. Det var på størrelse med Kronborg Slot. Det nye slot blev herefter igen kaldt ved det gamle navn Haderslevhus. Det blev et af Christian den 4.'s yndlingsslotte, her blev han gift, og mange af hans børn er født på slottet. Ulykkeligvis nedbrændte Haderslevhus under Torstenson-krigen i 1644 og blev aldrig siden genopført. En del af stenene blev i 1660'erne anvendt til opførelsen af Det Kongelige Bibliotek.

 

Haderslev er den eneste by i Danmark uden for København, der har en vagtparade, idet Slesvigske Musikkorps de fleste fredage kl. 12 marcherer gennem byen til domkirken, hvor et mindeblad vendes i et mindekapel for Slesvigske Fodregiments faldne.

Da vi kom tilbage til havnen blev der hygget, inden der blev spist rester fra forleden (kødsovs/spaghetti), badet og spillet kort.

 

Lørdag den 9. august

Kørt fra Haderslev over Kolding til Sengeløse

Km: 309. I alt 5.361 km

Kørt i 80 timer og 45 minutter. Gennemsnitshastighed: 66,4 km/timen.

Tanket liter diesel: 66,3 I alt 714 liter. Gennemsnit 7,5 km/liter.

 

Kørte fra Haderslev i regnvejr og ville egentlig være kørt direkte til Kolding og så gået en tur i byen, men grundet vejret var det lige som vi ikke havde lyst til dette. I stedet kørte vi en omvej mod Kolding, nemlig ude langs Lillebælts kyst. Vi passerede Skamlingsbanken, men da det stadig regnede kraftigt, blev vi i bilen. Vi fortsatte langs Binderup og Bjært Strand, hvor mine forældre har haft sommerhus og jeg fortalte børnene om mine oplevelser hernede.

Så nåede vi frem til Kolding, eller rettere forstaden Rebæk, hvor min søster og svoger bor i mine forældres tidligere, men nu stærkt ombyggede, hus. Her fik vi en dejlig frokost og eftermiddagskaffe, inden vi fortsatte hjemad mod Sengeløse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efterskrift

Sommerferien blev en tur med masser af spændende oplevelser relateret til både Den første og Den anden Verdenskrig. Ligesom vi fik set mange flotte middelalderbyer og slotte.

Det var også rigtig fedt at se oplevelsesparken Puy de Fou igen og jeg tror, at vi alle 3 godt kunne tænke os et besøg igen iden alt for længe.

 

Det er også rigtig rart at køre sammen med børnene. Nicolai er en eminent chauffør og Camilla en lige så god navigatør. Det er efterhånden ret minimalt, hvad jeg skal foretage mig på vores ture, andet end have Euro klar til udgifterne.

 

Flemming Stagis

Juni 2015

 

Tilbage til "Vore ture - 2"