Hamburg  -  Palmesøndag den 17. april 2011

FORORD

Børnene og jeg var kørt hjemmefra lørdagen før Palmesøndag for at kigge nærmere på Tysklands næststørste by, Hamburg. Lone måtte blive hjemme, da hun skulle arbejde de 3 dage inden påske. Valget var faldet på Hamburg, da jeg til efteråret skal lede en guided tur i byen for afdelingen på mit arbejde, og så ville det jo være rart lige at have set nærmere på de forskellige steder.

Vi skulle egentlig være blevet i Hamburg frem til tirsdag, men da Nicolai blev dårlig undervejs, faktisk så dårlig, at han slet ikke kom ind i byen, så kørte vi allerede hjem igen om mandagen.

Vi holdt på en udemærket autocamperplads, som var en del af parkeringspladsen for de røde to-dækker-turistbusser, der kører rundt i byen. Pladsen ligger så tæt på byen, at det er muligt at gå ind til bcentrum.

Nedenstående er oplistet i den rækkefølge jeg har tænkt mig at lade turen gå. Det er med start ved Hovedbanegården. Indledningsvis er der en historisk oversigt over hændelserne i byen.

 

 

1. HAMBURG - Historisk oversigt

Den frie hansestad Hamborg (tysk: Freie und Hansestadt Hamburg, i daglig tale blot Hamburg), er en delstat og med sine næsten 1,8 mio. indbyggere den næststørste by i Forbundsrepublikken Tyskland, og den 8. største i EU. Hvis man ser på Stor-Hamburg er der mere end 4,3 mio. indbyggere. Hamburgs Havn er den 3. største i Europa, kun overgået af Antwerpen og Rotterdam. Det er den 8. største havn i verden.

Byen er beliggende i Nordtyskland ved floden Elben, 110 km. sydøst for dens munding i Nordsøen. Den naturlige tidevandshavn strækker sig fra sydbredden af Nordelben overfor bydelene St. Pauli og Altona. Mange broer og to tunneller forbinder bydelene tværs over Elben. Byen Hamborg har Europas næststørste havn.

I århundreder har flodvandet aflejret sand og dynd. Efterhånden er der blev bygget diger for at forhindre oversvømmelser. Ældre digeanlæg erindrer om en tid, hvor højvandet oversvømmede store områder. Floden Alster er i Hamborgs bymidte inddæmmet og danner en stor indsø, delt i to dele, Binnenalster og Außenalster. Over de mange bifloder og kanaler spænder ca. 2.500 broer, flere end i Venedig, Amsterdam og London tilsammen.

De første bosættelser fandt sted omkring 4. århundrede f.Kr. Fra det 4. til det 6. århundrede indvandrede Sakserne til området nord for Elben.

810 byggede Karl 1. den Store en kirke for at kristne den nordlige del af sit rige. For at sikre kirken mod angreb fra fjendtlige saksiske og slaviske stammer byggede han borgen Hammaburg, hvor nu Domkirkepladsen ligger.

831 grundlagde Ludwig den Fromme et bispedømme omkring Hammaburg. Kort efter Rigsdelingen i Verdun overfaldt vikingerne og senere slaviske stammer området, og ærkebiskoppen flyttede sit sæde til Bremen.

832 er navnet Hammaburg for første gang dokumenteret.

1189 fik byen sine havnerettigheder og udviklede sig gennem middelalderen til et vigtigt handelscentrum, med bl.a. 600 bryggerier.

1240 anlægges nye forsvarsanlæg, der i 1250 omslutter hele den indre by og i dag stadig præger bybilledet i grundrids, med mure og stednavne som Steintor, Millerntor og Alstertor (Tor: port). I den periode blev der også bygget mange klostre.

1241 Byen bliver medlem af Hanseforbundet

1270 trådte lovbogen Ordelbook i kraft.

1284 5. august bliver Hamborg hærget af en ødelæggende brand, som rammer den daværende befolkning på 5.000 indbyggere hårdt.

1292 får Hamborgs råd lovgivende magt.

1350 Pesten når Hamborg, med 6.000 dødsofre til følge.

1410 Hamborg får sin første forfatning.

1529 Hamborg bliver evangelisk-luthersk. Reformationstiden forløb fredeligt i Hamborg, og byen blomstrede. Mange forfulgte, særlig hollændere, indvandrede

1619 var Hamborg Tysklands største by.

1618-48 Byen lever højt på at sælge våben og udstyr til begge parter i 30-årskrigen.

1813−1814 belejres Hamborg af russiske tropper under Napoleonskrigene.

1815 træder Hamborg ind i det Tyske Forbund.

1842 Storbrand lægger en tredjedel af byen i aske.

1864 Preussen og Østrig erobrer Slesvig og Holsten, og Hamborg grænser ikke længere op til Danmark.

1871 bliver Hamborg en del af det Tyske Rige.

1892 hærger en koleraepidemi med 8.600 døde. Senatet tøver med at gribe ind, fordi man frygter at handelen vil lide skade. Demokratiske og sundhedsmæssige reformer følger.

1937 udvides Hamborg til at omfatte forstæderne i Nedersaksen og Slesvig-Holsten, bl.a. det tidligere danske Altona.

1939−1945 under 2. verdenskrig blev mere end 50 procent af byen totalt ødelagt.

1962 rammes Nordtyskland og Hamborg af en . 315 dør og 60.000 må evakueres.

 

2.  Brandsende

I 1842 rasede en altødelæggende brand gennem 4 dage (5. maj-8. maj). Den startede nede ved Elben i Deichstrasse og stoppede først heroppe ved Alsteren og Hovedbanegården. Heraf gadenavnet. Se også punkt 12.

Den store brand ødelagde mere end en trediedel indenfor de daværende bygrænser. 51 mennesker blev dræbt, antallet af hjemløse anslås til 20.000 og antallet af ødelagte huse til omkring 1.700 i 41 gader. 102 butikker blev ødelagt samt tre kirker, herunder de vigtige kirker St. Nicholas og St. Petri, og endelig gik rådhuset, byens hovedbank, byarkivet og den gamle børs også til i flammerne. 

   

3. Alster Fleet

Alster Fleet er en kanal i Hamburg og siden slutningen af 1800-tallet, det største afløb fra Indre- og Ydre Alster til Elben. Alster Fleet begynder ved sluse-broen og slutter efter omkring 1000 meter ved Steinhöft ikke langt fra slusen Wall i Hamborgs inderhavn.

I det 12. Århundrede reguleredes vandstanden i Alster Fleet første gang. Fra det 13. til 15. århundrede beskyttede kanalen den vestlige del af byen. I 1530 blev den en del af det sejlbare Fleet netværk.

I 1846 giver det omfattende system med sluseporte skibsfarten mulighed for at sejle mellem Alster og Elben. I 1973 blev der etableret en ny generatorer i forbindelse med slusen. Her anvender man vandet i Alster og den producerede elektricitet klarer belysningen i rådhuset.

 

4. Hamburg Rådhus

Rådhuset er bygget i neo–renaissance og kunne i 1997, fejre sin 100 år jubilæum. Med 647 værelser og mægtige sale er det større end Buckingham Palace, da der er 6 værelser mere i rådhuset. Huset er bygget på en 165 cm tyk betonplade, der står på 4000 egepæle og er meget rigt dekoreret. En guidet rundtur i rådhuset varer på en time og man kan fortabe sig tapet af tykt formpresset okselæder, de mange symbolske vægmalerier. Turen ender i den store festsal, med fem vældige malerier der viser Hamburgs historie fra år 800 til år 1900 – oplyst af tre lysekroner med hver 278 lamper der hver vejer 1,5 ton.

Over rådhuset knejser et 112 m højt tårn og det er muligt at komme op ad en trappe med 436 trin og nyde udsigten over byen.

Rådhuset erstattede et tidligere rådhus, beliggende ved Trostbrücke lidt mere sydvestligt, som gik til under en storbrand i 1842.

Da det nuværende rådhus blev opført i 1886-97 kostede det 11 mio. guldmark, svarende til ca. 600 mio. kroner i datidens valuta.

 

5. St. Nikolai kirke

St. Nikolai kirken var engang Hamburgs højeste kirke, den blev ødelagt under de voldsomme bombardementer af Hamburg under 2 verdenskrig og kirken står i dag som en ruin der tjener som mindesmærke over ofrene for krig og forfølgelse. Det 147 meter høje tårn står tilbage og du har mulighed for at komme op i tårnet hvor der er en udsigtsplatform med flot udsigt.

Den gotiske St.-Nikolai-Kirche var tidligere en af ​​de fem lutherske hovedkirker i Hamburg. Den ligger nu i ruiner, og tjener som et mindesmærke og en vigtig arkitektonisk vartegn.
Kirken var den højeste bygning i verden fra 1874 til 1876 og er stadig den anden højeste bygning i Hamburg, kun overgået af det nye TV-tårn på 271,5 meter.

Den nuværende tilstand af kirken er et resultat af luftangreb under Anden Verdenskrig, og en efterfølgende delvis nedrivning i 1951. Herefter er fulgt en restaurering i 1990'erne, støttet af en organisation af forskellige sponsorer og private bidragydere. Organisationen har til opgave at opretholde bygningens eksisterende struktur, restaurering, arrangere events i kirken, og som ustøtter et informationscenter i kirkens krypt.

 

6. Krameramtsstuben

Krameramtsstuben ligger i den "nye by" under "Michel". Tidligere kendt som boliger for enker af kræmmere fra 1620 til 1700. Bindingsværkshusene er nu det eneste afsluttede gårdanlæg fra det 16-hundredetallet i Hamburg.
Der er tale om de ældste beboelsesbygninger i centrum af Hamborg, der med sine udkragede etager, står som de gjorde omkring 1620 (1615-1620 baghuse, forhuset 1625). På samme tid, var denne del af byen blevet udvidet og Hamburger voldene inkluderet i byen.

I 1676 købte det velhavende "Kramer-kontor" de eksisterende huse, ombyggede dem og stillede boliger gratis til rådighed for 20 enker af afdøde medlemmer. Kramer-kontoret var en gilde-lignende sammenslutning af kræmmere, senere købmænd, der havde deres butik eller bolig i Hamburg. Kontoret kan føres tilbage til 1375, men er formentlig endnu ældre. Kræmmerne repræsenterede importører af blandt andre krydderier, silke og jern.

Opførelsen af de skræddersyede enkeboliger fandt sted, ikke blot af de sociale hensyn, men også af hensyn til at frigive butikker, da enker fik lov til at køre forretningerne videre. Ved at flytte dem til enkeboligerne kunne man få nye erhvervsdrivende ind i butikkerne. Ud over at lejen var gratis, blev enkerne også begunstiget med brændsel og en lille pension.


Den 1. februar 1865 tiltrådte Hamburg en lov om fri bosættelse. Fra da har bebyggelsen været anvendt til indkvarteret af byens ældre enlige kvinder. Kort før 1900 blev der udført vandtilslutning, der erstattede et tidligere springvand i gården, der tjente som vandforsyning.

Trods bombetogter under Anden Verdenskrig overlevede bebyggelsen uden større skader, mens et hus placeret ved siden af ​​forhuset, Krayenkamp 9, blev hårdt ramt.

Trods flere renoveringer gjorde manglen på sanitære installationer og bygningernes strukturelle tilstand efterhånden en anvendelse som pensionist-lejligheder umuligt. I 1968 udarbejdedes en rapport, der skønnede, at en gennemgribende renovering var nødvendigt. Man begyndte at tømme husene i 1970 og startede på genopretningen af den statiske forskydning af bygningen.

Den gennemgribende renovering kostede ca. 10 mio. Mark og i juni 1974, startede man atter udlejningen af boligerne, nu et kulturelt centrum og et eksempel på en vellykket renovering. I dag er der små butikker, gallerier, restauranter og et museum, på begge sider af den smalle korridor mellem baghusene. 

 

7. St. Michealis kirke

Med over en million turister årligt, er Hamburgs største kirke, kaldet Michel, en magnet ud over det sædvanlige. Nogen ser udstillingen Michaelitica, om kirkens tilblivelse, mens andre igen tager turen op i det 132 meter høje barokke spir helt dækket med kobber. Tårnet er en fremtrædende del af Hamborgs skyline og har altid været et landemærke for skibe, der sejler op ad floden Elben. Man kan komme op i spiret som tilbyder en fremragende udsigt over byen og den kan bestiges med benkraft, men der er også en elevator.

Kirken er dedikeret til ærkeenglen Michael. En stor bronzestatue stående over portalen i kirken viser ærkeenglen besejre Djævelen. Den nuværende kirkebygning er den tredje på dette sted.

Den overdådige barokkirke er brændt og bombet adskillige gange, men hver gang genopbygget af byen, der i dén grad har taget kirken til sit hjerte.


Den nuværende kirkebygning er den tredje på dette sted. Den første blev bygget fra 1647 til 1669. Det blev kirken i den nye by (Neustadt), der blev oprettet i 1625 indenfor de nye bymure, og som voksede støt siden. I 1687, blev Michel femte største kirke (Hauptkirche), og den nye by (Neustadt) blev et sogn. Denne kirke blev ødelagt den 10. marts 1750, ved et lynnedslag. Den oprindelige kirke er blevet kopieret og bygget i 9 forskellige byer rundt om i verden.
I 1786, var en ny konstruktion efter design af Johann Leonhard Prey og Ernst Georg Sonnin afsluttet. Det er den kirke, som vi kender det i dag. Det blev rekonstrueret to gange i det 20. århundrede. Først efter brand i 1906 under anlægsarbejdet og dernæst efter bombeangrebene i 1944 og 1945. Siden 1983, er en ny renovering i gang - først spiret og derefter taget.
Med sine 2.500 pladser er Michel den største kirke i Hamburg.

Her afholdes talrige orgelkoncerter, især den daglige (kl. 12.00 til 12.15), lyder fantastisk da kirkens tre orgler bruser på samme tid.  

 

8. Reeperbahn

Reeperbahn også kaldet "Der Kiez" er en 930 meter lang gade, der strækker sig fra Nobistor til Millerntor i Hamborgs forlystelses- og bordelkvarter Sankt Pauli.

Gaden er kendt for sine mange barer, natklubber og diskoteker, Panoptikum, St. Pauli-teatret, Schmidt-teatret og Operettehuset.

Om sommeren er der en masse udendørsliv på Hans Albers Platz.

Reeperbahn var stedet, hvor sømændene festede, når de kom i land i Hamborg. Kvarteret har før i tiden haft et lidt blakket ry med letlevende piger og erotiske klubber. I nutiden er det mere et broget natteliv med hyggelige caféer, diskoteker, engelsk pubmiljø, dansesteder med techno, rock og pop, kebabbutikker, asiatiske snackrestauranter, yuppie barer og punk diskoteker.

Reeperbahn fik sit navn fra rebslagerne, der skulle bruge en lang bane til fremstillingen af skibstove – på dansk reberbane. Egentlig var Hamburger Reeperbahn ikke den rigtige rebslagergade, da rebene blev slået i parallelgaden Simon-von-Utrecht-Straße.

En anden parallelgade er Herbertstraße, en bordelgade, hvor mindreårige og kvindelige besøgende ikke har adgang. Der er også mange sidegader med værtshuse. 

 

 

9. The Beatles

The Beatles boede i St. Pauli og spillede ofte på Star Club i Reeperbahn, før de blev berømte. Gruppen havde taget sit udgangspunkt i John Lennons skifflegruppe "The Quarry Men" og sammen med Paul McCartney dannedes "The Silver Beatles" i 1958. McCartney tog en yngre skolekammerat ved navn George Harrison med og John Lennon sin kammerat Stuart Sutcliffe.

Gruppen havde en rimelig succes på Liverpools spillesteder, men gruppen søgte til Hamborg for at tjene penge ved at optræde på værtshuse i det berygtede Reeperbahn-kvarter.

Deres første optræden var på Indra, hvor de den 17. august 1960 lagde starten til en fantastisk karriere. Men ellers blev "Star Club" gruppens favoritværtshus. Her stiftede de unge drenge bekendtskab med nogle af livets værste sider, bl.a. narkotika, som de anvendte for at klare de lange arbejdsdage på scenen. Gruppen returnerede til Storbritannien efter at George Harrison var blevet udvist fra Tyskland. Han var endnu ikke fyldt 18 og kunne derfor ikke få arbejdstilladelse.

Efter et kort ophold i Liverpool tog gruppen endnu en tur til Hamborg. Gruppen havde da fået en ny manager i form af Brian Epstein, hvis vigtigste kvalifikation var, at han ledede sin fars pladeforretning i Liverpool og havde gode kontakter inden for musikbranchen. Gruppen fik dels rutine og – efter råd fra Brian Epstein – pudset deres noget rå stil af, samtidig med at de tjente ekstra penge. Under opholdet i Hamborg mødte de Klaus Voormann og Astrid Kirchherr, som efter sigende designede den berømte Beatles-frisure efter at gruppen havde været på en badetur. En stor del af gruppens image var i de tidlige år: Frisuren, lædertøjet og de specielle støvler. Alle formet under deres ophold i Hamborg i 1962. Især det lange pagehår var en helt utrolig provokation i de tidlige 60'ere.  

 

10. Landungsbrücken

St. Pauli Landungsbrücken, en del af Hamborg Havn, liggger i kvartalet St. Pauli, mellem den inderste del af havnen og Fischmarkt, direkte ud til Elben. Landungsbrücken dag er en af byens største turistattraktioner og en central omstigingsplads mellem S-Bahn, U-Bahn og båd-stationer. Der er en indgang til den gamle Elben tunnel direkte ved den vestlige ende af Landungsbrücken. Den østlige ende af bygningskomplekset er præget af Pegelturm, Vandstandstårnet. Halvvejs oppe i tårnet, er der en vandstandsindikator indbygget i væggen, som giver den aktuelle tilstand af tidevandet.
Den første mole her blev bygget i 1839 på kanten af den daværende
​​havn. Den fungerede som en terminal for dampskibe, som relativt nemt kunne påfyldes med kul her. Molen sikrede en tilstrækkelig sikkerhedsafstand til byen, da disse skibe blev drevet af kul, og dermed præsenterede en brandrisiko. De nuværende moler er bygget i 1907 og består af flydende pontoner, der er tilgængelige fra land via 10 bevægelige broer. Den 688 meter lange landingsplads tjente oprindeligt som tillægssted for passager-dampskibe til de oversøiske linjer. Blandt andet landede de store Hapag-Lloyd liners her. I dag er det kun HADAG færger, havnerundfartsbådene, samt passagerskibe, der betjener den nedre del af Elben, og endelig katamaraner til Stade og Helgoland, der stadig lægger til ved fingrene. Og endelig er der afgang med både, der dagligt sejler til den musikalske ø i koncert, "The Lion King".
De gamle moler, der blev ødelagt under Anden Verdenskrig, blev genopbygget mellem 1953 og 1955. Det sidste afsnit ødelagt i krigen, mellem broerne 2 og 3, blev ikke genopbygget før i 1976. En modernisering blev påbegyndt i 1999, og her blev tag og belysning opdateret.

Terminalbygningen, bygget af vulkansk tuf, blev bygget mellem 1907 og 1909 i samme stil som den gamle Landungsbrücken. Det var udformet af arkitekterne Raabe & Wöhlecke. Bygningen har en længde på 205 m, og der er mange indblik til molerne. Tårne giver bygningen en strukturel accent. Den arkitektoniske skulpturer er skabt af Arthur Bock.
Hele komplekset blev klassificeret som et historisk monument den 15. september 2003.
  

 

11. Den gamle Elbtunnel

De gamle Elbtunnel i Hamburg er et teknisk mesterværk der blev bygget i 1911.

Tunnelen er 437 meter lang, det er muligt for fodgængere at gå under Elben uden betaling.

Tunnellen er bygget under kejsertiden i 1907-11 og ligger i den højre del af den gamle Landungsbrücke-Terminal, der er bygget i en særlig solid Jugendagtig stil. Her blev bilerne sænket ned i en tunnel én for én, 23,50 meter ned med elevator, inden de kunne køre under havnen til Steinwerder på den sydlige side af Elben. Et bemærkelsesværdigt anlæg, der viser den særlige kombination af håndværk og ingeniørkunst, som tyskerne har været særligt dygtige til at præstere.

 

12. Hamburg Deichstrasse

Den eneste af de klassiske arkitektoniske gader der viser byens gamle ansigter i et smukt, helstøbt og restaureret kvarter, er Deichstrasse, lige ved kanalen Nikolaifleet. Stedet nævnes første gang i 1304.

Byen brændte i 1842, og blev genopbygget i årene efter – især i Deichstrasse. Nummer 19 er bygget i stilen af romantisk historicisme. Husene i nummer 21-23 ligeledes, men dog lidt mindre storslået.

Huset i nummer 27. er byens ældste pakhus. Bygget 1780 tjente det grøntsagshandlerne fra det nederlandske Bardowick som lager. I nummer 37 ligger huset der i 1686 blev bygget for købmanden Jacob Lange. Den flotte trappe blev ført tilbage til sit oprindelige udtryk i 1980 og her findes også møbler fra perioden.

Det var i nummer 42/44, at der i maj 1842 udbrød den brand, som lagde en tredjedel af byen i aske. 1100 huse, syv kirker og 102 pakhuse brændte ned over fire dage.

I dag er et af pudsige tegn på branden gaden Brandsende, tæt ved Alsteren og hovedbanen. Det var her, pga. vandet, at branden sluttede.  

 

13. Cremon

Er man glad for den gamle arkitektur, så gå på opdagelse på den anden side af Nikolaifleet. Her ligger by-øen Cremon, hvor gaden af samme navn er en gåtur værd. Her findes også en række restaurerede huse. Gå ind i den smalle Reimerstwiete og find husene fra nummer 17 til 21. Herfra kan man gå direkte ned til Speicherstadt.  

 

14. Elbe Philharmonic Hall

Elbe Philharmonic Hall er navnet på en ny koncertsal i Hamburg, der i øjeblikket er ved at blive bygget. Man havde et gammelt ubrugeligt varehus og er nu ved at bygge en af verdens bedste koncertsale. Ovenpå det gamle hus. Projektet ser spektakulært ud og udmærker sig blandt andet ved dets måde at integrere stedets historie i den nye bygning. Man tager en ny moderne bygning fyldt med kunst og nydelse og bygger den oven på et levn fra industrialiseringen. Verden vokser, og den skal stables, så der kan være noget mere af den.  

 

15. Speicherstadt

Siden 1815, var det uafhængige og suveræne Hamborg medlem af den tyske Forbunds-sammenslutningen af ​​centraleuropæiske stater skabt ved Wienerkongressen, men Hamburg var ikke medlem af det tyske toldunionen. Med oprettelsen af ​​det tyske kejserrige i 1871, kunne Hamburg ikkelængere være en frizone, men blev en del af det tyske kejserrige. Grundet traktater i 1888 blev Hamborg en del af den tyske toldvæsen-zone og der blev derfor etableret en frihavn. I 1883 begyndte nedrivning af Kehrwieder-området, og mere end 20.000 mennesker blev flyttet. Fra 1885 til 1888 blev den første del bygget.

Speicherstadt-distriktet i Hamborg er det største varehuskompleks opført på egepæle. Siden 1991 er området fredet.. Det blev bygget i 1883 som en del af Hamburgs frihavn. Området er planlagt af chefingeniør Franz Andreas Meyer, der sammen med direktørerne Chris Nehls og Carl Johann Christian Zimmerman, der stod for vandplanlægning. Disse blev bistået af et konsortium bestående af 15 ingeniører og 24 arkitekter.

Andreas Meyer skabte yderst en nygotisk rødt murstens facade med små tårne, balkoner, og glaserede terra cotta ornamenter. Oplagene er multi-etagers bygninger med indgang fra vand på den ene side og fra gaden på den anden. Et af de ældste lagre er Kaispeicher B der i dag huser Det Internationale Maritime Museum.

Pakhuskvarteret er en af de smukkeste og mest helstøbte dele af byen, hvor der engang var omladestation for duftende varer fra hele verden; kakao, kaffe, krydderier og tobak. Arkitekturen er præget af 1870-80’ernes wilhelminske stil med små tårne, bizarre gavle i røde mursten. En del af pakhusene gik til i krigen, men meget er i dag smukt bevaret. I dag kommer der stadig tæpper, kakao, kaffe, te, krydderier, maritimt udstyr og computere ind gennem Speicherstadt, men der findes i dag også restauranter, museer og oplevelsescentre. Tager man en havnerundfart, så går turen altid ned mellem pakhusene. Men man kan også gå tur og finde frem til en række af bydelens attraktioner – Miniatur Wunderland, Speicherstadtmuseum, Hamburg Dungeon, Det tyske Toldmuseum og Det afganske Museum. Hvis man kan lide kaffe, så må man absolut ikke gå glip af kafferisteriet hvor du kan smage på kaffe fra hele verden

Hamburg Speicherstadt er verdens største lagerbygninger, der i dag er fredet. Men det forhindrer dog ikke, at der indrettes ejerlejligheder i Euro-millionklassen. 

 

16. Miniatur Wunderland

Dette må være det absolut mest populære sted for børn og barnlige sjæle. Intet mindre end verdens største modeljernbane med imponerende 15 kilometer jernbanespor, hvor der kører 1000 modeltog. Til at pynte op mellem de mange kilometer jernbanespor er brugt 250.000 figurer. Det allermest imponerende ved showet er nok 500.000 lysdioder og se de mange utrolige detaljer, som for eksempel bilerne, der kører rundt på vejene, og vel at mærke overholder trafikreglerne, selv hvis der kommer et udrykningskøretøj, holder trafikanterne tilbage.

Udstillingen er bygget op i temaer fra mange forskellige lande, for danskere er der også noget at kigge på, man kan nemlig komme til et lille stykke Skandinavien med blandt andet Egeskov slot og danske lokomotiver.

Hamburg Miniatur Wunderland er en af Hamburg helt store attraktioner med mere end 1/2 million besøgende hvert år og man skal være forberedt på, at der til tider kan være ventetid på at komme inden for.

 

Lige ved siden af modeljernbanen ligger Hamburg Dungeons.  

17. Hamburg Dungeons

Hamburg Dungeons er en verden af tortur, skræk og rædsel der er henlagt til de gamle kældre i Speicherstadt. Udstillingen er på ikke mindre en 500 kvadratmeter og her kan du opleve 2.000 års rædsler som for eksempel pest, kolera, stormflod, tortur og henrettelser. Alt sammen livagtigt iscenesat. Hamburg Dungeons er så absolut ikke for folk med sarte nerver - velkommen i helvede.

 

18. Chilehaus

Byens nærhed til vandet og skibsfarten har også givet nogle særlige arkitektoniske perler; Chilehaus, bygget i stilen "klinker-expressionisme" (1922-24) af arkitekten Fritz Höger for købmanden Henry Brarens Sloman, der i adskillige år havde en vigtig salpeter-import fra Chile. Ganske imponerende og midt i centrum, ned mod Speicherstadt.

Chilehaus er berømt for sin top, som minder om et skibs stævn, og facaderne, der mødes i en meget skarp vinkel på hjørnet af Pumpen og Niedernstrasse. Den bedste udsigt af bygningen er fra øst. På grund af de accentuerede lodrette elementer og de tilbagetrukne øverste etager, samt den buede facade på gaden Pumpen, har bygningen, trods sin enorme størrelse, et strejf af lethed. Bygningen har en armeret betonstruktur og er bygget med 4,8 mio. mørke Oldenburg mursten. Bygningen er konstrueret på meget vanskeligt terræn, så at få stabilitet, det var nødvendigt at bygge på 16-meter dybe armeret beton piller. Placeringen så tæt til Elben nødvendiggjorde en særlig forseglet kælder, og varmeanlæg blev bygget i en kasse, der kan flyde i bygningen, så udstyret ikke beskadiges i tilfælde af oversvømmelse. De skulpturelle elementer i trapper og på facaden er udført af billedhuggeren Richard Köhl.

 

 

Flemming Stagis

Juni 2011