Med Speedy til Nordtyskland 2008

Forord

Så var det atter Kr.Himmelfarts-ferien, der stod for døren, og traditionen tro, skulle vi holde nogle fridage sammen med vore venner Bodil og Tom. Vi havde regnet med at tage af sted tirsdag aften, men da Tom nærmede sig de sidste arbejdsdage, inden han skulle pensioneres, så kunne de først støde til onsdag aften, hvor de ville komme med toget til Hamburg.

Turen skulle gå til et par byer i Das alte Land, hvilket vil sige området vest for Hamburg over mod Bremen, og så en del byer i Slesvig-Holsten.

Tirsdag den 29. april  /  Sengeløse - Brokdorf.

Speedy forlod hjemmet ved middagstid med kurs vest over Sjælland, passerede Storebæltsbroen ved 13-tiden og ville så køre ind til Lidl i Nyborg for at handle. Men lige ved siden af Lidl ligger McDonalds, og det blev sidstnævnte der vandt i det store spil om frokosten. Vi fortsatte mod Kolding, hvor der blev drejet sydover, mod den tyske grænse. Så gik det sydpå ad Autobahn 7, hvor vi inden Hamburg drejede af med kurs mod Brockdorf.

Vi havde udset os en Stellplatz ved byen Brockdorf og havde indtastet stedet i vores GPS'er (Marie) via ReiseMobil's CD, men da vi nåede frem viste Marie os hen til det stedlige atomkraftværk, hvor der absolut ingen Stellplatz var. Værket blev igangsat i 1986, og som ved alle andre A-kraftværker var der i opførelsesperioden store demonstrationer imod det. Der produceres årligt knapt 12 milliarder kWh og der er således tale om et af de største værker i verden. Det forventes at værket lukkes ned i 2018.

Vi kørte rundt om værket, der er kraftigt indhegnet, og tastede så selve adressen på Stellplatz'en ind i Marie og kort efter holdt vi i den lille by på en dejlig plads mellem to diger ud mod floden Elben.

Inden vi begyndte at lave aftensmad gik vi først en lille tur, hvor vi kiggede op over digerne og ud på Elben. Her efter Hamburg vil jeg dog nærmere betegne floden som en fjord, da den er meget bred, så efter min mening, så slutter Elben altså ved Hamburg. På digerne græsser masser af får og lam, men da børnene vil prøve at klappe dem, fortrækker de hurtigt.  De er ikke særligt turistvenlige.

Efter maden spillede vi et slag MIG, som jeg havde købt hos DCU. Det er en slags Trivial Persuit, dog uden den store spilleplade, og derfor langt mere håndterligt og egnet til campingbrug.  Jeg skal undlade at fortælle hvem der vandt, selv om jeg blev skarpt forfulgt af de andre.

Onsdag den 30. april  /  Brokdorf - Camping Holm-Seppensen.

Vi forlod pladsen i Brokdorf i løbet af formiddagen med kurs mod Hamburg.

Hamburg eller Freie und Hansestadt Hamburg, er en by men samtidig også en enkeltstat i Tyskland. Hamburg har omkring 1.800.000 indbyggere, og er dermed den næststørste by i landet. Byen ligger ved floden Elben omkring 110 kilometer fra dennes udmunding i Nordsøen. Havnen i Hamburg er Tysklands største, og den danner ramme om betydelig containertrafik og skibsværftsindustri. Derudover har Hamburg en omfattende industri, der omfatter maskiner, gummi, elektronik, bryggerier, møllerier og raffinaderier. 

Helt frem til i dag har Hamburg formået at bevare sin betydning. Folk kommer fra nær og fjern og mødes i storbyen. Byen ved Elben har en elegant atmosfære med imponerende stormagasiner på indkøbsstrøgene og mange kulturtempler, internationale musicals, eksklusive shoppingspassager og det verdensberømte forlystelseskvarter St. Pauli.

Der var god trafik ind mod storbyen, også selv om vi var udenfor myldretiden, men Marie ledte os uden problemer gennem mylderet frem til Speicherstadt, der er en del af det gamle havneområde, hvor man er i gang med store byggearbejder for at bringe de gamle pakhuse op til en nutidig standard, indeholdende bl.a. boliger kontorer, udstillingslokaler o.m.m. Vores mål var Miniatur Wunderland, som er en af Hamborgs største turistattraktioner. Det største problem var at finde en parkeringsplads. Vi kørte rundt i kvarteret et stykke tid, men uden held. Til sidst kørte jeg ind på Minilands officielle p-plads og spurgte om jeg kunne være der. P-vagten mente godt vi kunne knibe os ind, hvilket jeg så prøvede. Jeg var lige ved at give op, da vagten kom og hjalp med at få SPEEDY bugseret ind på en meget smal plads, hvilket da også lykkedes. Camilla og Lone ville ellers ikke med i første omgang, men jeg tror ikke de fortrød besøget.

Ved årsskiftet 2007/08 var der tale om et udstillingsareal på 4.000 m², hvoraf selve modeljernbanen optager 1.150 m² med 12 km spor. Der er ca. 830 togstammer med mere end 13.000 vogne, som styres af 36 computere. Der er ikke mindre end 200.000 figurer samt 3.500 huse og broer. Når anlægget skifter til natbelysning tændes 250.000 lygter.

Der er tilknyttet over 160 medarbejdere til anlægget, som indtil nu har kostet 8.700.000 € (ca. 65 mio. DKK) og det har taget ca. 625.000 timer at bygge anlægget.

Selvom der stadig arbejdes med udvidelser, er der allerede nu tale om verdens største modeljernbane, som siden åbningen i august 2001, har været besøgt af over 4 mio. personer. Besøgstallet har oversteget alle forventninger. Godt for økonomien men skidt for publikum der navnlig i weekender og ferier må døje med trængsel og ventetider. Det kan derfor anbefales at studere ventetidsprognosen på Miniatur Wunderlands hjemmeside.

Efter at have været gennem udstillingslokalerne slog vi os ned i cafeteriaet, hvor vi fik diverse schnitzler og pasta med gulash. Det var faktisk ret billigt, da vi kom af med lidt mere end 30 Euro inkl. drikkevarer.

Vi lod SPEEDY stå på P-pladsen og gik en kort tur til centrum, så vi kunne få en lille fornemmelse af den dejlige by.

Det første vi passerede var St. Nikolai-Kirche, der står som et vartegn om krigens grusomheder, lige som Gedächnis-Kirche i Berlin. Kirketårnet var det højeste punkt i Hamburg, og tjente derfor som mål for de britiske bomber, under de mange luftangreb på byen under 2. verdenskrig. Den 28. juli 1943 blev kirken så kraftigt beskadiget, at taget styrtede ned og ødelagde hele kirkerummet. Tårnet og murene blev dog stående, men i 1951 blev murene nedrevet, så kun det sodsværtede tårn i dag stod tilbage som ruin. Siden 1. september 2005 har det været muligt at tage en elevator op til udsigtsplatformen i godt 75 meters højde.

Vi fortsatte til det enorme rådhus, som er et af Hamburgs største vartegn. Her kan man tage på rundvisning, men bare rolig, man kommer ikke ind i alle de mere end 600 værelser. På pladsen foran rådhuset er der altid et leben uden lige. Fra rådhuspladsen kan man tage turbåde, der sejler til andre kvarterer i Hamburg.

I umiddelbar nærhed af rådhuset ligger Jungfern Stieg, den flotte promenadegade ud til Alsteren, hvor der i de tilstødende gader findes ikke færre end ti overdækkede indkøbsarkader og fine, gamle varehuse med udsøgte mærkevarer.

Undervejs tilbage til SPEEDY så vi hvorledes myndighederne håndterede ulovligt parkerede biler. 4 biler havde parkeret, hvor der kun måtte holde busser, og de blev afhentet af kranbiler, der kørte væk med dem på ladet. Gad vide hvad de ville have gjort med vore 3,5 tons og 3,1 meter i højden ?

Efter at have hentet SPEEDY, heldigvis var der blevet plads til at vende og komme ud fra P-pladsen, kørte vi mod Hamburg Hauptbahnhof. Vi cirklede rundt om HBH 3 gange, indtil vi fik en SMS fra Bodil og Tom, som meddelte, at de var 20 minutter forsinkede, med en forventet ankomst kl. 16.40. Vi fandt en vente P-plads og holdt ind. Få minutter inden den forventede ankomst kørte vi atter rundture omkring banegården og fik en SMS om, at nu var vi blevet spottet og kort efter var vore nye gæster ombord.

Vi kørte straks mod Buxtehude, men da der var stærke ønsker fra Lone og Camilla om at der skulle bades, fandt Lone i stedet en campingplads i stedet for en Stellplatz. Den valgte plads lå i en lille by, Holm Seppensen, og Marie fandt frem uden problemer. det viste sig at være en dejlig lille plads direkte ned til en 16.000 m² stor badesø (nej - vandet var for koldt endnu). Der er tale om en helårsåben plads på 7,5 hektarer med 220 faste pladser og yderligere 50 pladser til campingvogne og 20 til autocampere. Vi kom af med lidt over 20 Euro, hvilket må siges at være billigt, dog skulle der så også betales for badning, men dette kostede kun ½ Euro pr. polet. Pladsen har vist tidligere heddet Campingplatz Henk og er bedst beskrevet på http://www.campingplatz-nordheide.de/start.htm

Efter at have checket ind hos et meget venligt værtspar fandt vi en god plads tæt på et af bade-/toilethusene.

Vi fik hurtigt pakket ud og fik turens første udendørs drinks. Senere blev der spist aftensmad og hygget lidt mere, inden alle tørnede ind, hvilket er lidt besværligt den første aften, inden rutiner og procedurer er på plads.

Torsdag den 1. maj  /  Camping Holm Seppensen - Freiburg

Efter morgenmaden var der badning inden vi forlod pladsen med kurs mod Buxtehude, som hører under Metropolregion Hamburg. Området vest for Hamburg hører til den region, der hedder Das alte Land og byen, der ligger ned til floden Este, har knapt 40.000 indbyggere. Este har udløb i Elben, der ligger ca. 10 km nord for byen.

Stedet nævnes første gang i 959 som en lille koloni af bondegårde under navnet "Bouchstadon", der underlægges klostret i Magdeburg. Kort efter etableres et skibsværft, som kaldes "Hude". Gennem de næste 300 år voksede byen såvel indbyggermæssigt som økonomisk, grundet den frugtbare jord, men også fordi man profiterede af de nærliggende saltforekomster i Lüneborg, og byen bliver medlem af Hansa'en.  Derfor beordrede ærkebiskop Giselbert i 1280, at byen skulle fortificeres med en bymur med 7 tårne og 3 byporte.

I 1328 nævnes byens rådhus for første gang og det i forbindelse med at byen opnår fulde byrettigheder fra Hamburg, og dermed får selvstyre. I løbet af 1600-tallet dykker Hanse-forbundets handel, og i stedet indtager kvæghandel en vigtig rolle i byens vækst. Dette skyldes, at Buxtehude på det tidspunkt var det eneste overgangssted på floden Elben. 

30-års krigen går øjensynligt let henover byen og først i 1645 belejres byen og overgiver sig til svenskerne, hvorefter man mister selvstyret, hvilket betyder økonomisk nedtur men også faldende befolkningstal.  I første halvdel af 1800-tallet er der atter fremgang for byen og i 1845 bygges der en papirfabrik på den tidligere klostergrund. I 1881 får byen jernbaneforbindelse, da den kommer med på linien mellem Hamburg og Cuxhaven, og der er planer om en tilknytning til Hamburgs S-bane-net. Endelig arbejdes der på en autobahn forbindelse direkte mellem byen og storebror Hamburg.

Vi vandrede lidt rundt i det dejlige centrum, fandt frem til en lille kanalgade, hvor dagens formiddagsdrinks blev indtaget, og så gik det ellers videre mod næste by, Stade.

Stade er "hovedstad" i "Landkreis Stade" i "Niedersachsen" og ligger mellem Hamburg og Cuxhaven. Byen har i dag ca. 46.000 indbyggere og det historiske centrum ligger indenfor det tidligere voldanlæg, af hvilket der stadig er store dele tilbage. Der er muligvis tale om Nordtysklands ældste by og de første beboere kom til stedet allerede 1.000 år f.Kr. Omkring 800 e.Kr. opstod der en slags havn, hvor man kunne trække både op, og i 994 blev stedet, der da benævntes "Stethu", plyndret af vikingerne. Den gamle havn blev anlagt omkring år 1.000 og omkring 1250 var byen med til at stifte Hanseforbundet. Herefter havde byen sin store blomstringstid frem til starten af 30-årskrigen. I 1628 erobrede Tilly byen, der dog kort efter tilfaldt svenskerne, som sad på magten frem til 1636. Her erobrede Chr. IV byen, men det varede dog kun kort, inden svenskerne atter tilbageerobrede byen, hvorefter de sad på den til 1643 og fik det endelige herredømme ved Den Westfalske Fred .

Den 26. maj 1659 brændte 2/3 af byen ned, men blev genopbygget med uforandret grundplan.

I forbindelse med krig mellem Sverige og Brandenburg i 1675-76 blev byen erobret af flere stater i alliancen "Det hellige romerske Rige" og Danmark tog byen i besiddelse sammen med sine allierede frem til krigsslutningen i 1679. Ved fredsslutningen i Saint-Germain i 1679 tilfaldt byen dog atter svenskerne, som havde herredømmet frem til 1712. Herefter sad danskerne på magten frem til 1715, hvor den overgik til fyrstendømmet Hannover.

Der er tale om en meget malerisk by, hvor mange af de genopførte huse efter bybranden i 1659 stadig eksisterer. Bl.a. stammer det såkaldte gamle rådhus fra 1667. Byens to kirker, St. Cosmae et Damiani og St. Wilhadi er af stor kunst- og kulturhistorisk betydning.

Så gik det mod Freiburg Stellplatz, der viste sig at ligge op til stedets stadion. Her var meget stille og der var da også tale om en meget lille by med under 2.000 indbyggere. Faktisk så lille, at tyskerne selv omtaler byen som en "Flecke". Byen ligger ca. 2 km fra Elben, som den er forbundet med via en kanal og et spærreværk. Byen fik sine rettigheder i 1271 og det ældste byvåben daterer sig til 1300, og viser et befæstet tårn og 2 krydsede nøgler. Dette hentyder sandsynligvis til, at der i byen var en stærk fæstning bygget i 1154 af ærkebiskoppen af Bremen

Fredag den 2. maj  -  Freiburg - Büsum

Det var blevet børnenes 15-års fødselsdag, så morgenmaden bød på engelsk (nej ikke tysk) morgenbord. Der blev spist og pakket gaver op.

Fra Freiburg kørte vi til en færge, der sejlede os over Elben fra Wischhafen til Glückstadt, der er en langt mindre by, end de to vi besøgte i går. Der bor nemlig kun omkring 12.000 indbyggere i byen.

Efter sejlturen var vi nu tilbage i Slesvig-Holsten. Fra bronzealderen til vikingetiden udvikledes der i Slesvig-Holsten med de nordgermanske jyder og dansker (i Slesvig eller Sønderjylland), friserne (i Nordfrisland), de vestgermanske sakser (i Holsten) og de slaviske obotritter (i Østholsten eller Wagrien) fire sprog- og folkegrupper. Mellem 768 og 811 kom det konstant til konfrontationer mellem den kristne Kejser Karl den Store og de hedenske nordgermanere (skandinaverne). I 811 blev det i en fredsaftale bestemt, at Ejderen skulle være grænse mellem karolingerne og danskerne. Grænsen mistede senere sin praktiske betydning, men eksisterede juridisk frem til det Tysk-romerske riges undergang i 1806 eller i 1864. Fra 1111 øgedes selvstændigheden på begge sider af Ejderen , og hertugdømmerne Slesvig (som dansk len) og Holsten (som tysk len) opstod. Samtidig var den politiske og økonomiske kontakt mellem områderne tæt. I begyndelsen af 1200-tallet forsøgte den danske konge at indlemme Holsten i sit rige, men det mislykkedes på grund af nederlaget i slaget ved Bornhøved og på grund af modstand fra nordtyske fyrster. I 1386 blev Slesvig og Holsten første gang forenet i våben. Holstens senere historie er præget af talrige arvedelinger og hjemfald. I 1460 valgte adelen og borgerskabet, efter at schauenburgerne uddøde på mandesiden, den danske konge Christian 1. af det tyske fyrstehus Oldenburg, til hertug af Slesvig og Holsten. Personalunionen med Danmark varede til 1864, da hertugdømmerne blev erobret af Preussen og Østrig og indlemmet i Preussen.

Det er en underlig samling  halvgamle huse, der ligger om torvepladsen midt i byen. De fleste vender de spidse gavle mod gaden og det torv, som danner midtpunktet i byen, og hvorfra alle gader udstråler og danner en omtrent regelmæssig sekskant, der har været omgivet af diger og fæstningsvolde med grave, og som er anlagt ved bækken Rhins udløb i Elben. På torvet ligger kirken, i al sin uanseelighed højst malerisk, et temmelig lavt, undersætsigt firkantet tårn med et langt tyndt rødmalet spir. Kirken består af 2 længer, en bag tårnet, en anden parallelt ved siden af. Den byggedes til, da kirken blev for lille, og gør et højst pudsigt  indtryk, hvad enten man ser kirken indefra eller udefra.

Under Christian 4. oprettedes i 1619 et møntværksted i byen, og det blev dermed det 2. sted, efter københavn, man måtte slå mønt. Efter sølvfund ved Kongsberg oprettede Christian 4. 1628 et møntsted i Christiania (det nuværende Oslo). Der er således slået mønter 3 steder i alt.

Lige overfor kirken ligger rådhuset, en smuk og statelig bygning i Christian IV.s bekendte hollandske renæssancestil. I forhallen er opsat et stort rytterbillede af Oberst Marquard Pentz, kongens guvernør i Wolfenbüttel under 30-årskrigen 1627, og far til Christian Pentz, kongens svigersøn og guvernør i Glückstadt.

Vi gik en rundtur i byen med et stop på torvepladsen, hvor vi fik noget at drikke og børnene fik også en is. Så gik vi videre ned forbi havnen og returnerede så til SPEEDY for at fortsætte mod turens næste mål, kirkepladsen i Brunsbüttel. Vi havde indtastet Markt i Brunsbüttel, men da vi nærmede os byen, ville Marie have os, en efter min mening omvej, rundt om byen. Jeg drejede af, hvor der stod centrum. Det viste sig, at byen ligger på hver side af Kieler-kanalen, og vi skulle selvfølgelig over på den anden side. Nord for byen går der en højbro over kanalen, men det ville være noget af en omvej, så vi kørte frem til en færge, hvor vi straks kørte ombord.

Det viste sig, at der er to småfærger, der forbinder bydelen på hver side af kanalen, og overfarten er tilmed gratis, så snart efter var vi i den rigtige del af byen. Vi kunne dog ikke finde kirkepladsen, så i stedet parkerede vi ved kanalen og kiggede på sluserne, men vi fik lidt at spise i en Imbiss. Tom fandt adressen på kirkepladsen, som viste sig at være den, Marie også var i besiddelse af. Vi fandt frem til kirkepladsen, Markt i den historiske bydel Brunsbüttel-Ort, hvor Jakobus Kirken ligger. Kirken er indviet i 1726 og opført over en tidligere kirke, der nedbrændte efter et lynnedslag. Rundt om kirkepladsen ligger der huse, men de fleste er mindre en 100 år gamle. Enkelte skiller sig dog ud som små bindingsværksperler.

Ellers er der ikke så meget at se i byen, ud over sluserne, der afslutter Kielerkanalen. Kanalen er næsten 99 km lang og går fra Holtenau ved Kiel til Brunsbüttel. Der er tale om en af de mest befærtede kanaler i verden og skibstrafikken mellem Østersøen og den sydlige Nordsø (Vesterhavet) undgår den lange tur op nord om Jylland, gennem Kattegat og Skagerrak.

En lille kuriositet er dog, at første gang byen nævnes, i 1286, er det i forbindelse med en bekendtgørelse hvor byens borgere lover ærkebiskoppen af Bremen, at de ikke mere vil udplyndre købmænd fra Hamburg. Den gang hed byen Brunesbutle.

Efter opholdet i Brunsbüttel fortsatte vi mod Heide, der er kredsby i Ditmarsken i delstaten Slesvig-Holsten og har cirka 20.000 indbyggere. Byen nævnes første gang 1404 som "Uppe de Heyde". I 1447 bliver byen forsamlingssted for Ditmarsken, som på den tid var en selvstændig bonderepublik. I 1500 mente såvel danskerne som de nordtyske fyrster, at dette skulle ændres, men i et slag ved Hemmingstedt, syd for Heide, led fyrsterne et svidende nederlag. Men i 1559 var det endegyldigt slut med selvstændigheden, og heller ikke i den efterfølgende tid blev man skånet for krige. Under 30-årskrigen blev byen på skift besat af Wallensteins hær, svenskerne drog hærgende gennem byen, efterfulgt af russere og franskmænd. Endelig var byen i samme periode plaget af ildebrand og epidemier. Men hver gang rejste byen sig igen.

I 1867 blev Schleswig-Holstein en preussisk provins, og i 1870 mistede Heide sine købstadsrettigheder. Med åbningen af jernbanelinien Neumünster-Heide i 1877 anlægget af Hamburg-Itzehoe-Heide det efterfølgende år, udviklede Heide sig til en af de centrale byer på vestkysten. Efter 1945 kom mange flygtninge til Heide, hvor de fandt deres nye hjem.

Heide's Marktplatz er med sine  4,7 ha ubebygget flade, den største markedsplads i Tyskland. Her holder man, som man har gjort de sidste 500 år, hver lørdag mellem 7.00 og 13.00 et stort marked "Heider Wochenmarkt".  Vi var dog enige om, at pladsen var alt for stor og ikke gav nogen intim oplevelse.

Büsum havde slet ikke været med på programmet, men da det var ved at være tid til et bad, så havde Lone fundet ud af, at der her var ikke mindre end 3 campingpladser. Vi valgte ikke den dyreste, men heller ikke den billigste. Alligevel blev vi afkrævet 44 Euro ved indcheckningen, hvilket er noget af det højeste, vi nogensinde har betalt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad den dyre plads ville have kostet.

   

   

Lørdag den 3. maj  /  Büsum - Maasholm

Tom havde været i receptionen for at købe morgenmad, og for første gang på turen spiste vi morgenmad i det fri. Vi forlod Büsum efter morgenspisning og -badning og fortsatte til næste mål, Rendsburg. Det betød, at vi krydsede fra vest- til østkysten. Tyskland er dog ikke så bred på dette sted, så turen varede ikke længe.

Vi parkerede på Paradepladsen i den del af byen, som hedder Nyværk og slentrede lidt rundt, inden vi begav os til den gamle bydel, hvor vi bl.a. fik dagens formiddags bajer. Da vi fulde, altså ikke af alkohol, men i maverne fortsatte mod Egernförde, så meldte sulten sig.

Vi fandt frem til en P-plads ved en sø, hvor vi fik frokost, inden vi fortsatte til Egernförde, hvor vi kørte lidt rundt, inden vi fandt en P-plads vest for jernbanestationen. Egernförde ligger mellem Kiel i syd og Slesvig by i nord og har cirka 25.000 indbyggere.

Arnis ligger syd for Kappel og har cirka 350 indbyggere, og er dermed den mindste købstad i Tyskland. Byen blev bygget i 1667 af en gruppe udflyttere fra Kappel, der ikke ville være livegne for herremanden på gården Røst. Cirka 100 Kappel-borgere slog sig ned på en 800 meter lang og 200 meter bred ø i Slien. Øen blev senere forbundet til fastlandet i Angel, og opdeltes i 100 grunde hver med en bredde på 12 meter. Alle huse havde grund ned til vandet og gavl ud mod byens gade.

Vi var vel i byen en times tid, inden vi fortsatte mod Maasholm, hvor vi havde udset os en Stellplatz. Det var lige ved at gå galt med pladserne, for der var virkelig mødt mange autocampere op, hvilket nok skyldes pladsens helt fantastisk beliggenhed. Lige op til den store lystbådehavn og ud til den brede del af Slien. Wohnmobilstellplatz-gebyret andrager 9 Euro/dag uden strøm eller 11 Euro/dag med Strøm. Der er åbent 24 timer i 356 dage.

Der er etableret et nyt stort toilet-/badehus, hvor der også er vaskemaskiner og mulighed for at fylde og tømme bilerne (og bådenes) tanke.

Selve fiskerbyen Maasholm byder med sin kulturhistoriske værdifulde beskyttede beliggenhed, på velplejede huse i bykernen, den lille smukke Petrikirche, en redningsstation med en stor Søredningskrydser og herlige gang- og cykelstier langs Slien. Der er et bredt udbud af restauranter og endelig en stor velassorteret købmand. Byen er flere gange udnævnt til "Schönes Dorf Sleswig Holsteins".

Vi fik hurtigt hentet stole og bord frem fra tagboksen og snart var vi bænket med champagne, eller rettere sagt "Rotkäpchen", der er en udmærket tysk mousserende vin. Samtidig blev der gjort klar til aftensmaden, og for første gang på turen kom grillen i gang, da den stod på revelsben.

Efter middagen var mørket ved at falde på, men alligevel nåde vi en lille rundtur i byen.

Søndag den 4. maj  /  Maasholm - Sengeløse

Inden vi forlod Maasholm havde Tom været oppe i byen for at købe morgenmad, og for anden gang på turen spiste vi morgenmad i det fri. Vejret var pragtfuld så det var svært at forlade Stellplatz'en......men som man siger:

Wer eemal up Maasholm weer, kümmt jümmers wedder!

Vi kørte mod Flensburg og videre mod grænsen i Kruså, hvor der skulle købes øl og andre nødvendigheder, inden vi atter vendte hjem til Danmark.  Vi ankom til Poetz's grænsehandel lidt før kl. 11, hvor de først åbnede. Hvad tilbringer man så ventetiden med - den sidste formiddagsbajer i Tyskland.

Efter indkøbene blev der kørt mod Kolding, videre over Lillebæltsbroen, hvor vi besluttede, at spise frokost på havnen i Odense, hvor der er stor byggeaktivitet. Man er i fuld gang med såvel kontor- som boligbyggeri. Promenadebyen er navnet på den nye bydel i Odense Havn, hvor der opføres 16 boligblokke, hvoraf de 8 er direkte ud til kajen.

De 2 første boligblokke er færdige, Broen og Stævnen, og de indeholder knapt 70 boliger med størrelser på 84 m² til 238 m² og priser på 2mio. til 8 mio. kr. Det er MTHøjgaard, der er entreprenører for byggeriet, som er tegnet af Årstiderne Arkitekter.

Så var det tid til den sidste etape over Storebæltsbroen og ind i Københavns Centrum med Tom og Bodil. Kl. 17.00 var vi selv tilbage i Sengeløse.

Efterskrift

Det blev som altid, når vi er af sted med Bodil og Tom, blev det en begivenhedsrig tur. Der blev kigget på huse og pladser, der blev indtaget drinks og drukket øl, der blev spist god mad. Men alligevel en afslappende og hyggelig tur.

Vi nåede at køre op omkring 1.400 km, men det eksakte tal kendes ikke, da en eller flere små pilfingre på et tidspunkt havde fået 0-stillet såvel triptælleren som køretiden.

Derr blev taget rigtig mange faste billeder, men derudover tog Nicolai en DVD-film på 45 minutter, som nu skal redigeres.

Flemming Stagis

Maj 2008