Med Speedy til Paris

Påsken 2009

Forord

Vi havde lagt planer om at bruge hele påskeferien på en tur til Paris, men blev så inviteret til fest lørdag aften inden påsken. Det betød et par dages senere start, men det mente vi nok vi kunne klare.

Det skulle endvidere være den første autocamperferie med to hunde ombord, da familiens nye skud, Madame Coco, ikke tidligere havde været på en længere tur. Flemming havde i den anledning udskiftet tæppet i bilen med en gang vinyl, som ville være lettere at holde rent, når der er en lille utæt hvalp ombord. 

Lørdag den 4. april

Vi startede med at køre til Østerbro, hvor min store datter, Ninas ven, Jacob, holdt 30 års fødselsdag kl. 13.00. Vi var der til kl. 15, hvorefter vi fortsatte til næste fest, der var et kobberbryllup i Stubbekøbing. Her fejrede en af Lones veninder, Jette, at hun havde været gift med Bo i 12½ år. Jeg havde fået lavet en aftale med ejerne af Stubbekøbing Camping om en overnatning, selv om pladsen først åbnede officielt den 8. april. Så kunne vi gå til Sea Side, der lå øst for havnen og hvor festen blev holdt. Imens hyggede Camilla og Nicolai sig med Xbox-spil, DVD’er og hundene.

Vi forlod festen kl. 01 og var så heldige at få et lift tilbage til campingpladsen med værtens kusine Henriette, der skulle køre helt til Dragør. Hjemme i Speedy, var hverken børn eller hunde endnu ikke gået til ro.

Søndag den 5. april

Vi forlod pladsen kl. 10 og kørte mod Rødby, hvor vi kom ombord på færgen kl.10.45 som sidste bil. Hvor heldig har man lov til at være ?

Vi handlede ikke, som vi ellers plejer, i Bordershoppen, men kørte til Burg, hvor vi handlede hos Fleggaard. Dette fordi vi havde regnet med, at man også kunne få fødevarer her, men det var forkert. Næste stop blev derfor et supermarked i Heiligenhafen, hvor der blev købt lidt frokost m.m. Herunder bl.a. en sutteflaske til Louis, der stort set ikke havde drukket vand siden vi forlod hjemmet i Sengeløse.

Vi fortsatte sydover og rundede Hamburg ved 13-tiden. Undervejs blev der indtaget ostebrød og Müslibar.

Dagens mål var Bochum, hvortil vi ankom kl. 18.15. Vi fandt let Starlight Express Theatre, hvor Camilla og jeg gik op for at se om vi kunne få billetter. Det viste sig, at forestillingen begyndte kl. 19, men vi var heldige at få et par billetter til børnene. Vi kørte til P-pladsen, og mens børnene forlystede sig i teatret, gik Lone og jeg tur med hundene og på et tidspunkt begyndte vi så at lave mad, som var klar, da børnene kom tilbage.

Efter aftensmaden kørte vi til Hattingen, hvor vi fandt en gratis Stellplatz, som vi tidligere havde overnattet på.

Mandag den 6. april

Hundene skulle morgenluftes, og det betød, at vi forlod vores natopholdssted allerede kl. 9. Vi kørte sydover mod næste destination, der skulle være Wuppertal, hvor vi skulle se nærmere på et noget specielt transportmiddel, nemlig en slags hængende sporvogn, der kører på skinner oppe i luften, dels over gadesystemet og dels over en flod, der løber gennem byen.

Hængebanen blev udviklet af ingeniør Carl Eugen Langen fra Køln i løbet af 1880'erne, mens selve byggeriet begyndte i  1898. On 24 October 1900. Banen blev indvidet af Kejser Wilhelm II, og er den ældste mono-railbane i verden. Køreturen er 13,3 km lang og foregår 12 meter over floden Wupper mellem Oberbarmen og Sonnborner Straße (10 km), mens man i 8 meters højde kører mellem  Sonnborner Straße og Vohwinkel (3.3 km). Hele turen tager ca. 30 minutter.

Eneste alvorlige ulykke, der har overgået banen skete den 12 april 1999, hvor nogle arbejdere glemte at fjerne en metal klo  fra skinnen, efter en natlig reparation. Første tog, der kørte ud på linien, kørte med 50 km's fart på kloen, faldt af skinnen og faldt 10 meter ned i floden Wupper. 5 passagerer omkom og 49 blev kvæstede.

Vi købte en 5-mandsgruppebillet, og tog en tur over byen. Det var en noget speciel oplevelse, som at sidde i en skikabinebane, der for af sted, og lagde sig skråt i svingene. Vi kørte vel knapt en time og var så tilbage til udgangspunktet, P-pladsen i Kornstrasse, hvorfra vi fortsatte mod dagens sidste plads, en campingplads i Verdun, hvortil vi ankom ved 18-tiden efter at have handlet i det lokale supermarked. Her købte vi bl.a. en masse sushi, der var nedsat til ½ pris, da det var sidste salgsdag og det blev også til en fransk børnebog (et leksikon for de 4-7 årige) til Camilla.

Campingpladsen var skiltet godt gennem byen, og vi fandt den uden besvær. Camping les Breuils var en hyggelig og pæn plads, med gode faciliteter, og med gode afgrænsninger af høje cypresser mellem parcellerne.

Så blev der pakket ud og sat stole og bord op udenfor. Det blev første gang, vi spiste aftensmad udendørs i 22 graders varme.

Efter maden, da solen var forsvundet, forsvandt varmen også, og vi trak inden døre. Her var der imidlertid temmelig varmt, og det betød, at vi kunne prøvekøre vort nyligt indkøbte og monterede klimaanlæg. Jeg må sige, at det fungerede, for vi fik hurtigt sænket temperaturen i vognen.

Efter lidt aftenhygge med chokoladecroissanter gik vi forholdsvis tidligt i seng.

Tirsdag den 7. april

Vanen tro stod Lone tidligt op (6.30) for at lufte familiens charmerende og yderst trængende hunde Coco og Louis, mens Flemming sov sødt videre. Begge hunde blev så beskidte, at de måtte bæres hen til toiletbygningen for at få vasket poter, inden Lone og hunde krøb under den varme dyne igen. Det er nemlig et par ideelle hunde, som elsker at sove længe.

Efter en ekstra times søvn stod vi op ved 9-tiden, hvor vi alle gik i bad, før vi spiste en god gang morgenmad. Vi tømte spildevandstank og fyldte frisk vand på, hvorefter GPS’eren blev sat med kurs mod mindesmærket fra 1. Verdenskrig Ossuaire de Douamont, hvor 130.000 franske og tyske soldater er begravet. Vi var ikke inde i den store og bombastiske  bygning, hvor man kunne se en film, men nøjedes med en god gåtur langs de mange kors på snorlige rækker. Det er et imponerende sted, der står flot med roser foran hvert kors.

Her ved Verdun ville tyskerne lokke franskmændene til at ofre enorme antal soldater ved at tvinge dem til et hasarderet forsvar af Verdun-fæstningen. Planen gik dog ikke helt op, også tyskerne led store tab, og slaget ved Verdun blev et af de blodigste under hele krigen. Et endnu mere blodigt slag blev slaget ved Somme samme år, hvor englænderne forsøgte at udnytte tyskernes engagement andetsteds til at bryde igennem fronten, uden held. Slaget ved Verdun, der blev krigens længste belv sidenhen symbolet på den uhyrlige og forfærdende måde, 1. verdenskrig foregik på. Slaget fik blandt soldaterne betegnelsen "Blodpumpen", og mange gruede for at skulle kæmpe dette sted.

Tænk alle de millioner af soldater, der døde i en forfærdelig krig til en verdens nytte. Vi gik et par småture uden for området med kors. Her kunne vi fornemme det særprægede landskab skabt af granater - altså en masse huller - dog plantet til med træer, men med betonarmering stikkende op hist og pist. Der blomstrede hanekam og violer. Alt emmede af idyl. Idyllen blev brudt af en lang ringning fra tårnet - næsten som til en begravelse. Det var som om datiden indhentede nutiden. Gid de døde soldater kunne se det sceneri i stedet for den gru og afsky, de oplevede i årene 1914-1918.

Efter gåturen, som hundene nød i fulde drag, drak de ivrigt af vandskålene, inden vi kørte mod Reims. Flemming valgte at sætte GPS’eren på kørsel af småveje, så det tog 2 timer at nå til Reims. Undervejs begyndte det at regne. Da vi ankom til Reims, cirklede vi rundt en del for at finde en parkeringsplads. Vi endte endda med at køre i den gale retning i en ensrettet gade. Vi parkerede et stykke fra hovedgaden, som førte op til katedralen. Nicolai valgte at blive i bilen sammen med hundene, men vi andre gik mod katedralen.

Det er en flot og stor katedral, som står rimelig rå indenfor. En række vinduer har imponerende mosaikker.

Et af partierne er lavet af Chagall. På tilbageturen til bilen handlede vi i en Spar, så vi havde det, vi skulle bruge til aftensmaden. Så indledte vi den sidste tur mod Paris, hvor vi måtte slippe nogle Euros for at køre på motorvej. Jo tættere vi kom på Paris, jo mere kø røg vi ind i. Biler og scootere snoede sig ind imellem hinanden. Det var godt, at campingpladsen Bois de Boulogne var indkodet på GPS’eren, for den tog os sikkert frem.

Ví checkede ind på campingpladsen ved 19-tiden, hvor vi fandt ud af, at de ikke havde modtaget vores reservation. Vi fik derfor en af de sidste pladser med strøm ret langt nede i enden af pladsen. Flemming stejlede en del, da han så, at pladsen var ujævn, men et par kiler gjorde underværker, så vi endte med at holde forholdsvis lige. Camilla var ikke speciel imponeret af toiletbygningen, der efter et nærmere eftersyn også så en del nedslidt ud. Flemming og jeg gik en tur med hundene senere på aftenen og fandt, at den næste toiletbygning var af bedre stand. Her er især en masse autocampere fra mange lande - Finland, Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, Schweiz, Østrig m.fl. Vi spiste en sen aftensmad ved 21-tiden, som bestod af hakkebøffer med løg og kartofler. Klokken var ca. 23, da vi gik i seng, så det er godt, vi kan sove længe i morgen.      

Onsdag den 8. april

Igen måtte Lone ud med Coco ved 6.30-tiden, selv om hun desværre nåede at tisse på Flemmings dyne inden. Flemming gjorde Lone selskab et par minutter efter ved at komme ud med Louis, der også var tissetrængende.

Det så desværre ikke ud til, at det gode vejr fra dagene før ville fortsætte. Himlen var grå, og det regnede. Over en meget sen morgenmad - ved 10-tiden - besluttede Lone, at hun blev hjemme med hundene, fordi vejret var dårligt. Planen var, at Flemming, Nicolai og Camilla kunne gå på Louvre for bl.a. at se Mona Lisa. Lone havde en stille dag i vognen, selv om hun nåede at rengøre toilettet og vaske vognens nye ’sten’-gulv. Lone fik også læst Ulykkesfuglen af Läckberg færdig, fordi hundene fik sovet en del. Det var altså også et noget søvndyssende vejr.

Imens begav resten af selskabet sig til receptionen, købte 3 ”Paris Visite”-kort, som giver ubegrænset adgang til busser og tog i zone 1-3, som dækker det indre Paris. Først gik vi til busstoppestedet for bus 244, der ligger umiddelbart syd for pladsen.

Herfra tog det 10 minutter til Porte Maillot, hvorfra Metro 1 kørte os til Champs Elysées, hvor vi stod af og gik det sidste stykke over Concorde pladsen, gennem Tuilerierne frem til Louvre. Her var køen ikke blot lang, men mega-lang, så vi besluttede ikke at besøge museet i dag, men håbe på bedre held en anden gang.

Vi gik mod Les Halles, hvorfra vi tog Metro 4 til Boulevard Montmartre. Her kiggede vi førdt nærmere på de glasoverdækkede indkøbsarkader, der ligger til begge sider af boulevarden.

Kl. nærmede sig 14 og vi var ved at være sultne, vi fandt et lille pizzeria, hvor vi spiste.

Efter frokost begav vi os til Boulevard Montmartre nr. 10, hvor vi aflagde Musée Grevin et besøg. Det er et vokskabinet i stil med Madame Tussaud. Museet blev åbnet den 5. juni 1882 på initiativ af en journalist, Arthur Meyer.

Besøget begynder dog med at man bliver lukket ind i et stor rum med spejle på alle væggene, "Palais des Mirages", lyset slukkes og så begynder et meget spektakulært lys- og lysshow. Rummet blev opført i forbindelse med Verdensudstillingen i 1900 og i 1906 blev det flyttet til Museet. Det har gennemgået en gennemgribende renovering i 2000 til 2006. 

Efter dette begynder selve turen rundt blandt voksfigurerne. Vi er i Frankrig, så der er selvfølgelig stor vægt på franske personer, men også de kendte udlændinge som Marilyn, Elvis og Paven er repræsenteret.

Vi var i museet i ca. 1½ time hvorefter vi slentrede tilbage til Louvre. Nu var køen væk udenfor glaspyramiden, og vi kom hurtigt ind i bygningen, men her var så pæne køer ved billetlugerne, så atter udsatte vi besøget og begav os hjemad, først med Metro 1 til Porte Maillot og dernæst bus 244 til ”Les Moulins-Camping”. Der går faktisk også en shuttle-bus fra campingpladsen til Porte Maillot, men den går kun hver halve time, og det passede ikke med vores tider. Der var dog intet problem med at tage den almindelige bus frem og tilbage det første stykke.

Da vi kom hjem blev vi modtaget af et par meget glade hunde.

Der blev handlet lidt i pladsens minimarked, som lige har det mest nødvendige. Vi skulle bruge løg til vores mørbradbøffer, men grøntsager var ikke lige butikkens stærke side.

Torsdag den 9. april

Efter morgenbad- og mad tog vi ved 10-tiden mod centrum, mens solen viste sig fra sin bedste side.

Første stop blev Eiffeltårnet, der blev opført i forbindelse med Verdensudstillingen i 1889. Tårnet, der er 320 meter højt var indtil 1931 verdens højeste bygning, hvorefter det blev overgået af Empire State Building i New York. Desværre var der megalange køer ved tårnets fod, så det blev ikke til en tur med elevatorerne til 3. Niveau, der ligger i 274 meters højde, og hvorfra man på en klar dag kan se mere end 70 km væk, og dermed bl.a. til katedralen i Chartres.

Fra Eiffeltårnet gik vi over Marsmarken mod militærakademiet. Parken har været anvendt til udstillinger, diverse ceremonier og endog hestevæddeløb.

Så blev kursen sat mod Hotel Invalides (Invalidekirken) for at se Napoleons grav. Egentlig måtte vi ikke komme ind i parken omkring kirken, da der var adgang forbudt for hunde. Det ”overså” vi imidlertid og vagten ved porten sagde da heller ikke noget. Vi sendte Camilla og Nicolai ind for at se graven, men de kom hurtigt tilbage igen, da der var en meget lang kø.

Vi fortsatte med et par metro-linier mod Ile de la Cité.

I nærheden af hjørnet af Boulevard Saint Germain og Rue Saint Jaques fandt vi en lille restaurant med 4 udendørs pladser, der var som skabt til 4 danskere og 2 franskmænd. Vi fik pizza og da vi skulle betale fik vi at vide, at vi også skulle have kage, hvilket vi imidlertid ikke kunne få ned efter pizzaerne. Vi fik så at vide, at vi altså skulle have kagerne, for så var det billigere end blot at spise pizza, hvorfor vi fik 2 chokoladekager og 2 chokolade muffins i en æske til at tage med os.

Efter frokosten gik turen et kort stykke til Notre Dame.

Lone og Flemming fandt en plads i solen til sig selv og hundene, mens Camilla og Nicolai blev sendt ind for at se kirken. De kom imidlertid hurtigt tilbage - for langt kø -mente Nicolai. Så gik Flemming og Camilla tilbage til køen og stillede op. Det gik ret hurtigt, så var de inde i kirken og tog en rundtur i sideskibe og korrundgang bag højaltret.

Børnene kendte kirken fra ”Klokkeren fra Notre Dame”, men havde faktisk besøgt den tidligere, nemlig i 1995, men det kunne de altså ikke huske noget om.

Den første sten til kirken blev lagt af Pave Alexander III i 1163 og byggeriet varede ca. 170 år. Det er et flot eksempel på gotisk byggestil og kirkens indre præges af to store rosevinduer, 13 meter i diameter, i hver ende af kirken. Kirken er 130 meter lang og tårnene mod vest er knapt 70 meter høje. Hvor skib og sideskib krydser hinanden er der i senere tilføjet et spir, der rager 90 meter op i luften. Under revolutionen blev religion forbudt og kirken blev først ”Tempel for fornuften” og senere vinlaget, men i 1804 genindførte Napoleon religionen og der blev igangsat en restaurering af kirken.

Da Camilla og Flemming kom ud igen, var resten af selskabet flyttet til en plads i skyggen. Nicolai og Lone blev så sendt ind på rundtur i Notre Dame.

Efter katedralen tog vi med 2 metro-linier til Operaen, som skulle ses, men kun udefra. Det var et af Camillas ønsker, for det er jo her, at skuespillet ”Phantom of the Opera” foregår.

Så var det tid for sidste besigtigelse der var Square Louis XVI, hvor der er en kirkegård og et kapel. Under revolutionen i slutningen af 1700 tallet, blev langt de fleste af guillotinens ofre begravet på dette sted, inklusiv Louis XVI og Marie Antoinette. Camilla havde brugt rigtig lang tid på at finde ud af hvor kongen og dronningen var blevet begravet of havde langt om længe fundet frem til stedet. SÅ viste det sig desværre, at det hele var hegnet ind bag og at man ikke kunne komme ind. Et skilt bekræftede dog, at det var her kongen og dronningen var begravet. Camilla blev noget skuffet.

Så kig turen hjemad og ved 17.30-tiden handlede vi på campingpladsens minimarked. Det blev baguette og ost, så vi til aften fik brød med fransk pålæg, men inden da var det kolde drikke og kagerne fra frokost. Det væltede ind med campister, og pladsen var ved at være fyldt, da vi rullede gardinerne ned og hyggede til ved 23-tiden, hvor vi gik godt trætte i seng.

Ved 1-tiden var der nogen, der passerede vognen ret højrøstede, hvilket vores hunde ikke brød sig om. Louis startede en gevaldig gøen, og var nærmest på vej ud ad vinduet, som stod lidt åben, da det var varmt. Han blev dog dysset ned og vi faldt snart i søvn igen.

Fredag den 10. april

Klokken 10 forlod vi campingpladsen og tog med shuttlebussen ind til Porte Maillot og derfra Metroen ud til La Defence, hvor vi kiggede på den danske arkitekt Sprekkelsens nye triumfbue.

Nicolai skulle heldigvis tisse, så det vi blev nødt til at tage en formiddagsdrink på en af fortovsrestauranterne i La Defence, inden vi fortsatte med metroen til den store triumfbue på Etoile-pladsen, som den hed frem til 1969, hvor præsident De Gaulle døde og pladsen skiftede navn til Place Charles de Gaulle.

Triumfbuen på pladsen er bygget efter et løfte fra Napoleon om at hans soldater skulle vende hjem i triumf efter sejren ved Austerlitz i 1805. Projektet blev dog en del forsinket og triumfbuen stod først.færdig i 1836. Buen er 50 meter høj  og det er herfra parader og sejrsfestligheder normalt starter. Midt under buen brænder en evig flamme til minde om en ukendt fransk soldat fra 1.verdenskrig.

Efter triumfbuen tog vi metroen til Musée Louvre, og da vi stod af fandt vi ud af, at vi kunne købe billetter til museet i en Tabac på stationen. Lone og Nicolai ville tage sig af hundene i parken ved Louvre og Flemming og Camilla ville aflægge museet et hurtigt besøg, primært for at Camilla kunne se Mona Lisa.

Samtidig viste det sig, at personer under 26 år (?) kom gratis ind på musset. Jeg købte en billet til 9 Euro og vi fortsatte frem til museet. Pludselig stod vi under glaskuplen og valgte så en indgang, desværre til den nordlige fløj, mens Lisa befandt sig i den sydlige fløj. Det betød dog, at Camilla fik en lille smag af hvor stort et af verdens største museer er. Vi fandt dog frem til det lille maleri, der var belejret af en stor menneskeskare. Et par billeder på afstand blev det dog til.

Så fandt vi frem til en udgang og sluttede os til Nicolai og Lone, der havde lejret sig i parken med tæppe og hunde.

Vi satte fut i fejemøget og fortsatte ad Rue Rivoli, hvor der blev købt lidt souvenir. I en sidegade blev der spist sandwich og kage, inden vi fortsatte til Sainte-Chapelle, hvor, som sædvanligt, køen var for lang.

Vi tog så en Metro mod nord, for at se Sacré-Coeur på Montmartre, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over Paris. Vi indtog en drink på Place du Tertre, inden vi fandt ned til Place Pigalle og vendte hjemad med metroer og bus.

Kl 18 var vi atter hjemme og vi var endnu mere trætte end i går efter 8 timer i den pulserende hovedstad. Øjensynligt er der ikke noget der hedder Langfredag i Frankrig, for alle butikker var åbne og håndværkerne arbejde på livet løs.

Da vi ankom til campingpladsen blev vi mødt af et skilt på pladsens gitterlåge ”Complet”. Der var ikke flere ledige pladser tilbage.

Der blev handlet lidt aftensmad, inde vi returnerede til Speedy for sen eftermiddagshygge. Aftensmaden blev først indtaget et godt stykke efter kl. 20 og så var der ellers dømt badning, da det var planen, at forlade pladsen tidligt næste morgen, for at køre til Versailles, og derefter komme et pænt stykke tilbage mod Danmark.

Lørdag den 11. april

Om ikke 7.00, så kom vi dog op kl. 7.30. Lone luftede hundene og Flemming hentede morgenbrød, så vi kunne forlade pladsen kl. 9.15 efter at have tømt spildevand, tanket drikkevand og få tømt toilettank. Det gik mod Versailles, der kun lå omkring 15 km fra campingpladsen, men undervejs måtte vi lige køre en lille omvej, for at få diesel i tanken.

Vi kom til Versailles ved 10-tiden og kørte lidt rundt for at finde en P-plads. Så gik det ellers mod slottet, men desværre var der enormt lange køer, så til Camillas store skuffelse fravalgte vi rundturen i slottet til fordel for en tur rundt i den meget store park.

Vi ankom mens alle springvandene var i fuld gang og klassisk musik strømmede ud af højttalere i hele parken.

Ved den store sø købte vi panini, crepes og cola til frokost. Herefter fortsatte vi til  Grand Trianon, der er bygget af Louis den XIV i 1687. Her fandt vi ud af, at når Camilla og Nicolai var EU-borgere og under 26 år, så kom de gratis ind i alle slotte og parker. Det åbnede jo et vist perspektiv med hensyn til hovedslottet. Efter Grand Trianon kom turen til Petit Trianon, som er bygget af Louis XV i 1762, som et fristed for hovedslottet.

Her afprøvede vi børnenes gratis adgang, som virkede. Lone blev udenfor, da hunde ikke måtte komme ind i slottene og i Marie Antoinettes hyggehave bag Petit Trianon. Vi tre andre kiggede på det lille slot og derefter på haven, hvor Marie Antoinette havde fået opført en lille landsby, hvor hun kunne lege hyrdinde.

Camilla var vildt betaget af de små søde huse, og der blev fotograferet, så jeg var ved at tro, at kameraet ville bryde sammen. Så returnerede vi atter til Lone og hundene og gik tilbage til parken og hovedslottet. Her fik vi så børnene igennem uden om billetkøen med henvisning til deres EU-borgerskab. Og det virkede. Lone og jeg gik tilbage til Speedy med hundene. Efter nogen tid kom de tilbage og var glæde for, at de var kommet ind, og især spejlsalen havde vagt begejstring. Spejlsalen er 70 meter lang, og det er her Versailles-traktaten blev indgået i 1919 som den endelige afslutning på 1. Verdenskrig.

På Marie (GPS’eren) blev ”Find hjem” kodet ind, og vi kørte ind mod Paris for at finde Ringmotorvejen op til motorvejen, der førte nordover mod Lille. Vi drejede fra mod Liege og da den belgiske grænse var passeret fandt vi ind til en campingplads i byen Mons. Selv om vi havde adressen fra ADAC’s campingbog, så kunne Marie ikke finde gaden. Heldigvis var det i bogen angivet at pladsen skulle ligge i den sydøstlige del af byen, som vi så kørte imod. Her var der flot skiltet, så nvi let fandt frem til Camping Waux-Hall, der var en lille plads meget tæt på centrum, med plads til 70-80 vogne, men i dag var der småtelte nærmest over det hele. Dette skyldtes, at der var byfest lige i nærheden af pladsen, hvilket havde tiltrukket et sjovt klientel af unge mennesker, hvoraf den del var iklædt rollespilsdragter.

Vi havde ikke fået købt aftensmad, men heldigvis havde vi flutes og pålæg nok til at mætte øjne og især maver.

Natten blev noget urolig på grund af de unge mennesker, der vendte hjem fra festen, og larmede en del. Det kunne vores hunde ikke lide, og de gøede en del i løbet af natten. Heldigvis blev det et gevaldigt regnvejr i løbet af natten, hvilket lagde en dæmper på gemytterne.

Søndag den 12. april

Vi stod op ved 8.30-tiden og stemningen på pladsen var noget mat, for aktiviteten i de små telte var på lavt blus. Efterhånden som teltene vågnede, var det nogle søvndrukne og slidte personer, der kom frem.

Vi forlod pladsen ved 10-tiden og satte kursen mod Liegé og kørte ind i Tyskland ved Aachen. Ved Neuss lidt før Düsseldorf stoppede vi og købte Döber Kebab, da vi ikke kunne finde nogle åbne supermarkeder. Så gik det videre op til Bremen, over Elben ved Hamburg hvor vi holdt ind og spiste Burgere hos Burger King. Vi havde fundet en natplads i Stellplatzbogen og fandt med Maries hjælp frem til ”Schlei Park” ved Schleswig, som vi nåede ved 21-tiden. Pladsen ligger lige ned til Slien på nordsiden og 2,5 km øst for Schleswig by.

Der er tale om en stor plads med alle faciliteter, som desværre kun er åben, når der er nogen i receptionen, hvilket der ikke er mellem kl. 20.00 og 8.00. Vi skulle have haft tømt vores toilettank, men tømmestationen var låst, hvilket også gjaldt toiletter og bade. Det var ikke smart. Nå vi klarede os med vores eget toilet, selv om det var ved at være med top på.

Vi fandt en plads og undlod at slutte strøm til, da der ikke var tomme el-udtag. En nat uden strøm kan vi sagtens klare.

Der blev spillet lidt MIG inden vi gik i seng ved 23-tiden.

Mandag den 13. april

Vi stod op ved 8-tiden og Flemming satsede på at der var Brötchen i receptionen og vi var heldige. 8 stykker morgenbrød til 3,20 Euro, og samtidig blev der betalt 10 Euro for natopholdet.

Vi kørte ad den gamle vej mod Flensburg, i stedet for at tage motorvejen. Vi skulle nemlig forbi Pöetzch ved Kruså for at købe øl,vin og vand, da Lone skulle have kvinde-kollegaer den kommende fredag.

Så fortsatte vi op gennem Jylland, passerede Kolding kl. 12.15, fortsatte over Fyn og Sjælland og var hjemme kl. 14.45.

Efterskrift

Trods lidt tidnød fik vi 3 gode dage i Paris og den 4. dag i Versailles, inden vi begav os hjemad.

At holde campingferie med to hunde var ikke så vanskeligt som frygtet. Der er selvfølgelig begrænsninger med hensyn til adgang forskellige steder, og der skal lige tages hensyn til lidt ekstra pauser, når der skal luftes. Coco var rimelig flink til at "fortælle" hvornår hun skulle besørge, men der skete da uheld, som f.eks en morgen på Flemming dyne.

Vi havde kørt 2.802 km på 36 timer og 41 minutter. Dette giver en gennemsnitsfart på 76,3 km/t.

  Tilbage til "Vore ture"

  Tilbage til Startside

Flemming

April 2009