Skiferie i Saalbach-Hinterglemm 2006.

Fredag 10. marts 2006.

Fredag den 10. marts 2006, kørte 1. hold af ”Antons Kinder” (skiholdet) fra København ved 15-tiden. Denne gruppe bestod af Nicolai, Camilla, Brian og Nina. Endvidere havde vi Knud med, da han var blevet eneste deltager fra familien Munch, grundet et skadet knæ hos Andreas. Felmming var chauffør og efter en del problemer med at komme ud af byen, så gik det i rask trav mod Rødby, hvor vi kom præcist 30 sekunder for sent til færgeafgangen kl. 17.15. Vi måtte vente på næste afgang, men allerede kl. 17.30 begyndte vi at køre ombord, og kl. 17.45 forlod vi dansk havn.

Kl. 18.45 trillede vi i land i Puttgarten og drejede straks af til BorderShoppen, hvor der blev købt mange gode ting, bl.a. 6 stk. 75 cl Leffe til 100 kr.

Så fortsatte vi mod raskt mod Hamburg, men omkring Lübeck begyndte det at sne kraftigt, og hastigheden måtte sættes ned til 50-60 km i timen. Det tog derfor et stykke tid at nå Hamburg, men så lettede snevejret igen, og hastigheden kunne sættes op. Vi fortsatte sydover forbi Hannover og ved midnatstid var vi på højde med Harzen og drejede in til en lille by, Seesen, hvor vi overnattede på en "Stellplatz für Reisemobilen". Det tog lidt tid at få Speedy omdannet til hotel for 6 personer, men efter et stykke tid lå alle sødt med hovederne på puderne og sov godt.

Lørdag 11. marts 2006.

Næste morgen stod vi op ved 7-tiden og efter morgenmaden kørte vi atter ud til motorvejen og fortsatte over Kassel og Nürnburg frem til München, som blev nået ved 14-tiden. Videre gik det mod Salzburg, men her rendte vi så ind i en kolonorm kø, som først opløste sig efter at de fleste biler var drejet af mod Kufstein. Ved Traunstein blev der drejet væk fra motorvejen mod Lofer. Videre gik det så til Saalfelden, hvor vi drejede ind i dalen med Saalbach-Hinterglemm.

Kl. 17.30 var vi i receptionen til det lejlighedskompleks, hvor vi skulle bo.

Sideløbende med vores tur var en anden familie undervejs. Rolf, Janni, Mie, Line og Lars mod Alperne. De var startet kl. 4 lørdag morgen og vi fik flere opringninger undervej, som indikerede at de halede ind på os. De gjorde i hvert fald hvad de kunne, for på et tidspunkt, mens Lars kørte, blev de stoppet af en politibil, der fortalte dem, at de havde kørt for stærkt, men som også var flinke og sagde, at det måtte de ikke gøre igen. De blev vist lidt forskrækkede, satte farten ned og  nåede først frem kl. 18.30, så jeg måtte klare deres indcheckning og overtage deres nøgler, da receptionen lukkede kl. 18.00.  

Da holdet var samlet ved 18.30-tiden, blev der drukket velkomstdrinks og udleveret nøgler til familien Andersson. Efter velkomst blev der lavet mad, Spaghetti med kødsovs (der var lagt op til noget hurtigt). Knud blev inviteret til aftensmad, så han ikke skulle sidde og kukkelure alene.  Efterfølgende blev der drukket hvidvin og, hvad der senere viste sig at skulle blive et dagligt tilbagevendende punkt, dagens diskussion, blev denne dag parkeringsproblemer i København, hvilket gik på frem til 23-tiden, hvor vi sendte Knud hjem og selv gik i seng.

Søndag den 12. marts 2006.

Så var det dagen, hvor der skulle pukles på pisterne, men der skulle først lige købes morgenmad. Den lokale mini-shop var selvfølgelig lukket, da det var søndag, men så gik Rolf, som jeg mødte, ned til bageren i centrum og købte morgenbrød. På vej tilbage mødte vi Knud, som jeg så inviterede til morgenmad.

Kort før kl. 10 var der købt skikort og vi tog den første tur med gondolerne op til Zwölferkogel. Vejret var overskyet og temmelig usigtbart på den øverste del af pisten, men efterhånden som man kom længere nedad, gled skiene bedre og bedre. Vi kørte nogle gange på Zwölferkogel-pisterne og ved 12-tiden blev der snakket om frokost. Rolf følte sig lidt sløj og kørte hjem for at hvile sig. Vi andre forlod Zwölfer og tog en tur op mod Schattberg West. På halvvejen stod vi af og spiste frokost på en meget hyggelig bjergrestaurant. Den primære forplejning var Gullashsuppe og Bernerwürstel. Mens vi spiste frokost brød solen frem, for at blive fremme resten af dagen, hvilket gjorde dagen perfekt.

Efter frokost gik turen ned til Hinterglemm, hvor vi krydsede hovedgaden og tog liften op til Reiterkogel. På denne side af dalen blev der kørt en del ture på nogle helt perfekte pister, inden vi kørte til bunden og atter op til Zwölferkogel, for derfra at køre hjem. Imidlertid meldte Rolf sin genkomst ved 15.30-tiden, og ville godt lige have en tur på Zwölferen. En del af os var simpelthen for trætte til at tage flere ture, men heldigvis var der nogle, der tog sig af Rolf..

Egentlig skulle vi have holdt afterskiing hos Rolf m. fl., men en del af os var så sultne, at vi gerne ville spise først, og samtidig var vi også trætte, så vi kunne godt tænke os at holde lav profil. Heldigvis ringede Rolf og spurgte, om vi ikke kunne aflyse dagens afterskiing og udsætte det til næste dag, hvilket bekom os andre godt. Knud og Brian lavede aftensmad, hvorefter vi så et par afsnit af Thomas Uhrskovs ski-videoer og drak noget hvidvin.  Der blev også diskuteret om internet og EDB’ens lyksaligheder, inden Knud gik hjem ved 21.30-tiden og vi kunne komme i seng.

Dagens resultat var, at der havde været tale om en meget fin skidag. Vi var udsat for knapt 20 styrt, hvilket vel svarede til det samlede antal styrt på hele sidste års skiferie i Wagrain. Men der blev også satset rigtig meget.

Mandag den 13. marts 2006.

Dagen startede med bagning af boller ved 7.30-tiden, så morgenmad og morgengymnastik, for visse. Kl. 9 mødtes holdet og vi startede med at tage halvt op ad Zwölfer, og dernæst ned til liften, der førte os op til Schattberg West og videre ned ad en af de længste pister til Jausern, der er den østligste destination i systemet. Herfra gik det op til Wildenkarkogel og videre over til Leogang-systemet. Undervejs fik vi en formiddagsdrink på ”Alte Schmiede”, inden det gik ned til Leogang by, hvor vi spiste frokost.

Vi var nu nået frem til det fjerneste punkt i systemet, og nu var det så hjemad igen. Ved 15-tiden var vi i Saalbach, og så gik det videre over Bernkogel og Reiterkogel. Kl. 16.15 nåede vi frem til den sidste gondollift, der løftede os op til Zwölferkogel, hvorfra vi kunne løbe hjem til vores lejligheder. Vi målte efterfølgende vores løbne distance op, og vi havde løbet omkring 43 km. Janni havde nok løbet noget længere, for hun krydsede noget mere ned over pisterne.

Vi skyndte os at bade og mødtes så kl. 18 hos Rolfs familie, hvor vi hyggede os med rød- og hvidvin, øl, sodavand m.m. Der blev snakket om dagens oplevelser inden vi sluttede seancen kl. 20.30 for at spise aftensmad. Hos os var der ikke det store ønske om at lave den store middagsmenu, så det blev til brød med pålæg.

Og så var der fri diskussion. I dag gik diskussionen om hvilken universitetsuddannelse, der var den mest  omfattende. Dette gik videre i en diskussion om islam og videre over katolicisme. Jo vi kom vidt omkring, inden Knud fortrak til Haus Tennengau ved 22-tiden.

Men ellers blev dagens resultat omkrig 10 styrt, og den eneste der ved dagens afslutning endnu ikke havde været nede, var Camilla.

Og så er det i øvrigt første gang jeg har været hele rundturen igennem på en dag, til trods for at det vist er 15. gang jeg er i Saalbach-Hinterglemm.

Tirsdag den 14. marts 2006.

Atter det sædvanlige morgenritual, inden vi mødtes ved 9-tiden. Halvt op ad Zwölfer og så ellers ned til afkørslen til West, hvor vi tog kabinebanen helt op til toppen. Så gik det ned ad løjperne, men jeg synes der skulle være lidt mere udfordring og kørte off-piste. Desværre var det ikke optimalt, for pludselig dukkede der et stort område med sten op, og BUMPS, jeg (Flemming) tog den på mave og arme ud i fri luft. Begge ski udløste, men for at være helt ærlig, så slog jeg mig ad helvede til. Resultatet blev hudafskrabninger på knæ og albuer og (MÅSKE) en forstuvet venstre tommelfinger – det vil tiden vise.

Vi løb halvt ned og gjorde holdt på Bergstadl, hvor vi lige skulle tanke op, og hvor jeg fik en tiltrængt hvilepause. Jeg kom lidt til mig selv, men det kørte ikke rigtigt for mig, da vi fortsatte ned over løjperne. Da vi atter var i bundkørte vi atter op til West, for denne gang at gøre stop ved Bergstadl for frokost. Langt de fleste af os spiste Gullaschsuppe, der var rigtig god. Efter frokost tog vi det sidste stykke ned, og de fleste af os stoppede med dagens skiløb. Vi var alle godt brugte efter gårsdagen lange tur. Kun Line, Lars, Brian, Camilla og Nicolai tog en tur på Zwölfer, inden de også sagde tak for i dag. Jeg afleverede mine ski til en gang ”undervognsbehandling”, da de havde fået nogle grimme ridser. Da de endvidere trængte til at få slebet kanter, så faldt tingene ligesom i hak.

Vi kørte hjem for at hvile og bade, og kl. 17 skulle vi mødes hos Knud for afterskiing. Vi kom lidt for sent, da vi skulle handle først. Camilla skulle have en ny skihue, hvilket tog 4 butikker inden den rette hue var hjemme.

Som sædvanlig var det et par hyggelige timer afterskiing-timer, hvor der blev vendt diverse emner. Den med den højeste universitetsuddannelse fra i går blev atter vendt.

Afterskiing tog ca. 2 timer inden det meste var drukket og vi fortrak at lave mad. Selvfølgelig var Knud atter inviteret til aftensmaden, de blev spaghetti med kødsovs. Egentlig skulle det være Lasagne, men så opdagede vi, at vi ikke havde noget ovnfast fad. Klokken blev 20.15 inden der blev serveret mad, og dernæst sprang vi aftenens diskussion over og så i stedet Thomas Uhrskov til kl. 21.30, hvorefter vi gik i seng.

Onsdag den 15. marts 2006.

Morgenen startede med at jeg gik efter morgenbrød, da vi ikke havde så meget gær tilbage til hjemmebagte boller. Jeg havde ikke problemer med benene efter gårsdagens styrt, så efter morgenmaden gik det mod liftstationen. Jeg hentede mine ski, der var blevet som nye, og så gik det til toppen af Zwölfer. Egentlig ville vi kun have været halvt op, men solen skinne så flot, at vi besluttede at tage helt op. Ned ad VM-styrtsløbsbanen, som vi dog slog en del slalomslag på, inden vi slog ind en skivej mod Hochalm-liften. Det var Lars der havde foreslået denne vej, og han blev ikke dagens mest populære mand, da en stor del af skivejen gik opad. Det var dog en meget smuk tur ind gennem skoven, hvilket delvis kompenserede for besværlighederne.

Der blev der løbet en del på pisterne under Hochalm, inden vi fortsatte ad pisterne mod Saalbach. Undervejs syntes Rolf, at det blev for varmt med skihue, og han lånte et tørklæde til at binde om hovedet….og så var Sørøver-Leif klar igen. Navnet Leif skyldes, at jeg af uransagelige grunde havde kaldt Rolf for Leif dagen før.

Vi spiste tidlig frokost på Rosswaldhütte og fortsatte så igen mod Saalbach over Reiter- og Bernkogel. Ved 14-tiden var vi på hovedgaden i Saalbach. Dagens mål var afterskiing på Hinterhagalm, men da det var for tidligt tog vi en tur op til Kohlmais og løb turen ned til Hinterhagalm. Vi nåede frem lidt efter kl. 15, og fik lidt at drikke. Stemningen havde endnu ikke indfundet sig, men ved 16-tiden begyndte der at ske noget på 1. salen. Der dukkede folk op på balkonen og der lød liflig musik. Så rykkede vi også ovenpå, og der var der godt nok stemning med levende musik og dans i skistøvler.

Vi fik lidt mere øl, mens de 3 yngste løb sig en tur på bakkerne udenfor. Snart kom Mie dog og fortalte, at nu kørte lofterne altså ikke længere, og de gad ikke gå op ad bakken. Vi drak ud, tog skiene på, og løb de ca. 200 meter, der er ned til Bauers Skialm, hvor der blev drukket Jaga-the, øl og varm chokolade.

Kl. 18 drog vi mod skibussen, for at komme hjem til Hintergelmm. Sidste skibus var imidlertid afgået ved 17-tiden, så for vores vedkommende blev det til en tur med Postbussen. Det kostede dog kun 10 Euro for vi 6. Rolfs’s hold havde taget en taxa hvilket også havde været billigt, kun 15 Euro.

Vi spiste madder til aftensmad, da vi ikke havde fået handlet til aftensmad. Efter aftensmaden havde jeg fået ond i venstre knæ, og det hævede og blev fyldt med væske. Jeg kravlede i seng og lå her det meste af aftenen. Nina og Brian havde lavet en aftale med Line og Lars, så ved 21-tiden forsvandt de ned i Hinterglemm by, og kom vist først tilbage på den anden side af midnat. Camilla og Nicolai hyggede sig med Harry Potter film nr. 2.

Torsdag den 16. marts 2006.

Da jeg vågnede, måtte jeg konstatere, at årets sidste skitur, nok var blevet løbet i går, for venstre knæ gjorde ondt, og det ville være tosset ikke at holde det i ro resten af turen. Heldigvis for mig var det overskyet, men jo ikke så godt for resten af holdet, som drog af lidt over kl. 9.

Jeg hyggede mig inden døre med læsning, men allerede efter et par timer kom mit holds deltagere plus Janni tilbage. Dagens løb havde været dårligt. Vejret var usigtbart, og det var meget tung sne de havde løbet i. Usigtbarheden gjorde, at man løb meget nervøst, og så manglede de jo helt sikkert mig som leder. Det var blevet til 2 ture fra toppen af Zwölferkogel. Nina mente ikke at hun nogensinde havde løbet i så tåget vejr.

De havde søgt at få refunderet de sidste 2 dage på mit liftkort, men det lod sig kun gøre med en lægeattest, og det besvær gad jeg ikke kaste mig ud i.

Efter hjemkomsten gik de andre til Supermarkedet for at handle, dels til after-skiing, som vi skulle holde, og dels til frokost og aftensmad.

Ved 14-tiden ringede Rolf og spurte om han kunne få husly. Mie, Line og Lars var stadig ude på ski, da det var klaret lidt op, Janni var gået i byen, og Rolf havde ingen nøgle. Han blev 1½ øls tid, herefter ringede Janni og sagde, at nu var hun hjemme.

Der blev rettet an til after-ski og kl. 16 var flokken atter samlet hos os. Ved 18.30-tiden ville alle undtagen Knud og jeg ud at løbe på en lysløjpe, så mens de to ”gamle” hyggede sig med rødvin, så hyggede de øvrige sig med skiløb. De fandt bl.a. et sted, hvor man kunne køre i store gummiringe ned ad en snoet halfpipe. I sær de små havde syntes, at det var mægtig sjovt, så mon ikke de skal af sted igen i morgen ?

Vi havde aftalt at spise sammen, og at Rolf skulle køre efter pizza. Han kunne imidlertid ikke finde stedet, og kom tilbage efter Knud, der havde spist pizza dagen før. Ved 21-tiden ankom de med 11 pizzaer, et flot syn, og vis kastede os grådigt over dem. Så var der fælleshygge til kl. 22 hvor alle var trætte og fandt frem til deres senge.

Fredag den 17. marts 2006.

Så oprandt den sidste skidag (for de andre – ØV), og det med solskin fra et lettere sløret himmel.

Jeg blev hjemme, læste, ryddede op og hyggede mig med SMS’ere til min søde kone.

Kl. 15 ringede det på døren, og udenfor stod Knud, som var taget af sted fra de andre, da han havde haft et stort styrt og mente, at han havde fået trykket nogle ribben. Vi fik os nogle glas vin inden Nina og Brian dukkede op. De havde fået afleveret ski, og fået penge retur for skikortene, mens Camilla og Nicolai drak chokolade ude i byen sammen med Rolf og resten af holdet.

Holdet havde bl.a. stået på ski på de sydvendte skråninger nord for Hinterglemm og over til Saalbach. Her blev forkosten indtaget i Maisalm, hvor de bl.a. havde truffet den servitrice, som vi for mere end 15 år siden kaldte Heksen, da hun havde et stort uglet hår og en vorte på næsen.

Så gik Nina og Brian over og hentede børnene og sammen gik de til Spar for at anvende de stort set sidste Euro vi havde. Der blev købt ind til kold aftensmad, men ved at kigge nærmere i Speedy, så lykkedes det at få fremstillet spaghetti med gullash-sovs og kødboller.

Kl. 19.30 var der så afterskiing hos Rolf, og hele skituren blev grundigt evalueret. Vi voksne hyggede os til 21.30, mens de 3 yngste gik i Funparken og kørte i gummiringe.

Lørdag den 18. marts 2006.

Vi havde stort set pakket dagen før, så kl. 7.30 begyndte nedbæring og pakning af Speedy. Receptionen var endnu ikke åbnet, og da Rolf med følge gerne ville af sted, så overtog jeg aflevering af deres nøgler.

Selv var vi klar til afgang kl. 8.15 og så gik det ellers nordover. Jeg havde temmelig ondt i venstre knæ, men heldigvis var der ikke så mange koblingsskift, så det gik. Faktisk var vi kun i køkørsel et stykke inden München. Ellers gik det med pæn fart op forbi Nürnberg, Würtzburg, Kasser og Hannover. Omkring sidstnævnte begyndte sulten at melde sig, og Nina ville give burgere. Først prøvede vi ved en Burger King, men deres kortautomat var ude af drift, så vi fortsatte nordover. Selvfølgelig var der meget langt til næste burgerbar, som var en McDonald lige syd for Hamburg. det viste sig så også, at McDonald var ca. 10 Euro billigere end Burger King, hvilket passede Nina meget godt.

Så gik det ellers videre rundt om Hamburg og forbi Lübeck. Da vi nåede Heiligenhafen, kunne vi regne ud, at hvis vi fortsatte hjemad, så ville vi være i Sengeløse ved 2-tiden om natten, hvilket vi ikke gad. Vi holdt ind på en meget stor autocamperplads i Heiligenhafen og gik så ellers til køjs kl. 22.15 godt trætte efter 14 timers kørsel.

Søndag den 19. marts 2006.

Vi stod op ved 7.30-tiden. Knud hentede morgenbrød hos den lokale bager og kl. 8.30 kørte vi mod færgen i Puttgarten. Vi skulle egentlig have været forbi Border Shoppen igen, men da den først åbnede kl. 11, så var der total enighed om at tage færgen med det samme. Så kl. 9.45 blev trosserne kastet og vi forlod Tyskland.

Vi var i land kl. knapt 10.45 og kl. 12.30 holdt vi i Sengeløse. Knud kørte hjem til Midtsjælland, mens Nina og Brian blev og spiste Lasagne, inden Lone kørte dem til Brønshøj.

Efterskrift

Der er vist ingen tvivl om, at alle havde syntes godt om Saalbach-Hintergelemm, og at det ikke er sidste gang vi skal til dette sted. Og selvom jeg kun fik løbet på ski de første 4 dage, så var det dejligt at se, at de andre trivedes. Nicolai blev en hel skihaj, nu hvor man ikke kunne ”hænge” i mors skørter, og Camilla er en løber, der klarer alt i flot stil. Nina løber flot stilmæssigt og Brian er kommet flot med efter blot 2 sæsoner på plankerne.

Vi var et hold, der hang godt sammen og kunne følges pænt ad, så ingen blev overladt til sig selv.

Endelig fik jeg vist lært, at man ikke skal løbe uden for pisterne, med mindre man er helt kendt med terrænet. Ærgerligt at miste 2 skidage.

Flemming Stagis

Marts 2006