Med Speedy til Skåne/Blekinge

August 2007

Fredag den 17. august

Det var Lones fødselsdag, så hun havde fået lov til at bestemme, at vi skulle køre en tur til Sverige. Jeg havde i løbet af dagen fået fat i et ”BROPAS” til Øresundsbroen, hvilket betød, at vi kunne få Speedy over Sundet til en fornuftig pris. Et bropas-abonnement koster årligt 220 kr. og herefter får man så overfarterne til 260 kr. Det vil sige, at en retur kostede 740 kr. den første gang. Hvis vi skulle have betalt almindelige billetter på denne tur, var det blevet 2 x 490 kr. = 980 kr. Altså var bropasset allerede tjent hjem på den første tur.

Vi forlod hjemmet i Sengeløse ved 17-tiden og satte kurs mod broen og Sverige. Broen er bygget i perioden 1995-2000 og kostede 19,6 mia. DKK (2000 priser). Den gennemsnitlige daglige motorvejstrafik (2006) er på ca. 15.800 køretøjer svarende til 37.000 passagerer, men dette tal er hurtigt stigende. Da broen åbnede, var der problemer med det lave antal brugere, men det er nu vendt. Den gennemsnitlige daglige jernbanetrafik (2006) er ca. 21.000 passagerer. Øresundsbroen forbinder Sjælland og Skåne med motorvej og jernbane. Forbindelsen, der er 16 km lang fra kyst til kyst, består af en 3.510 m lang sænketunnel mellem en kunstig halvø i Kastrup (Danmark) og den kunstige ø Peberholm midt i Øresund. Den 4.055 m lange ø Peberholm forbinder tunnelen og broen. Herefter kommer den 7.845 m lange bro mellem Peberholm og Lernacken syd for Malmø i Sverige. Højbroen er verdens længste skråstagsbro for både motorvej og jernbane.
Da forbindelsen blev indviet i juli 2000, flyttede Skåne med ét nærmere kontinentet - og omvendt - og forbinder de over to millioner indbyggere i København og Sydvestskåne til Skandinaviens største samlede byområde.

Da vi var vel ovre broen, fortsatte vi ad E22 frem til Bromölla, hvorefter vi drejede nordover ad vej 116 til Olofström. Vi havde nemlig Halens Camping (Halenvägen 321, 293 39 Olofström, Tel: 0454-402 30) som turens mål. Ungerne havde været på stedet med en fritidsklub i juli 2004, og vi havde i den sidste weekend i denne periode været på naturistcampingpladsen Snapphanen nord for Olofström. Vi aflagde campingpladsen et besøg på vores hjemtur, og syntes det var en dejlig plads, lige ned til Halen-søsystemet, der er det største i Blekinge.  

Campingpladsen har 4 stjerner og ligger lige ned til søen, hvor der er en børnevenlig badestrand med sand. Endvidere er der en separat badeplads med vippe. Der ud over er der servicehus med toiletter og bade, samt køkken og andre faciliteter. I dette hus er der også herre- og damesauna (hvorfor ikke fælles ?). Endvidere er der restaurant, kiosk og vandrehjem knyttet til pladsen. Det eneste der mangler er mulighed for at købe lidt madvarer og andre fornødenheder, så på min ønskeseddel til pladsen står et mini-marked.

Cykler og både kan lejes i kiosken ved campingen, og umiddelbart nord for campingpladsen ligger ”KANOTCENTRALEN”, hvor der kan lejes kanoer og kajakker.

Vi lavede en gang hurtig aftensmad, da klokken efterhånden var blevet mange, og så krøb vi ellers til køjs.

Lørdag den 18. august

Vi sov længe og efter morgenmaden gik vi en lang tur ind til Olofström. Byen er vokset op omkring et jernværk ved Holjeån, og det blev grundlagt i 1735. Midt i 1700-tallet var værket ejet af Olof Ohlsson, hvem byen også er opkaldt efter. Byen har 7.500 indbyggere og er dermed den største by i Olofström Kommune. Ohlsson udviklede værket til også at omfatte kobberhåndtering. I 1920´erne begyndte virksomheden af producere bildele til Volvo, og i dag er der 4.000 ansatte, og dermed er det Sydsveriges største private virksomhed. Ved jernværket anlagde Olof Ohlsson herregården Lilla Holje, der dog ikke eksisterer længere, og nu ligger her i stedet den herregårdslignende bygning Neddebodagården, hvor der er museum, urtehave og Olofströms Fotografica-museum. I et gammelt stenhus finder man Olofströms Hembygds- og industrimuseum, som fortæller om byens og jernbrugets historie. Nebbebodagården ligger i Holje Park ved hovedvejen, når man ad vej 116 kommer til Olofström sydfra.

Kommunen beskrives ofte som Skandinaviens sydligste vildmark med søer og skove og gode muligheder for natur- og aktivferie.
Gåturen blev ikke helt billig, da Camilla fandt en Diesel-butik, med ting, som hun absolut måtte have. Det blev til et tørklæde, et par bukser og et bælte. Heldigvis var det hele på REA (udsdalg).
Tilbage på pladsen blev der spist frokost, inden vi kl. 14 begav os til kanocentralen for at leje 2 kanoer i to timer. Det skulle være tid nok til at komme ud i den største ø i systemet, der dækker 3,5 km2. Søens længde er 6,5 km og største bredde er 1,5 km. Søen ligger 68,4 m.o.h. og det dybeste sted på 22 m ligger lige nord for Ferön.  

Hele området er udlagt som naturreservatet, hvor der er skabt mulighed for et aktivt friluftsliv. For at få fuldt udbytte af naturen er det gennem regulativer fastslagt, at der fortsat skal findes løvskov og skovarealer hvor træfældning ikke længere er tilladt. Disse dele af naturreservatet vil så efterhånden udvikle sig og fremstå som uberørt urskov. Ind imellem skimtes åbne marker og små bysamfund.

Vi padlede over den første sø ved campingpladsen og satte kurs mod et smalt dsund, der skulle bringe os ud i hovedsøen. Der var imidlertid problemer i konebåden, som ikke rigtig ville i den retning, som pigerne gerne ville have den. Det lykkedes dem dog efterhånden at få styr på tingene, men det tog så lang tid, at vi måtte opgive at komme ud i hovedsøen. Samtidig blæste det kraftigt, hvilket ikke gjorde det nemmere at styre kanoerne. Endvidere skal man være opmærksom på de mange undersøiske skær, som findes lige under vandoverfladen. Flere steder opdagede vi først skæret i sidste øjeblik, men vi klarede det uden de store kollisioner, og da kanoerne er lavet af kraftig aluminiumsplade, skete der ingen skader.

I søen nord for kanocentralen har ”HALENFLOTTEN” sin tillægsplads. Der er tale om en flåde på ca. 12 x 4 meter med pontonerne udført i stabile rustfri stålplader. Disse er skumfyldte, så flåden bliver helt synkefri. Trækonstruktionen er overvejende udført i lærketræ. Flåden drives af en elmotor, der oplades af solceller, som er placeret på saunaens tag. Flåden har også to 15 hk benzinmotorer, som skal tages i brug ved længere ture. Flåden kan maksimalt medtage 12 personer plus besætning. Der er plads til, at alle kan spise samtidig, og der findes sauna med omklædningsrum, samt "Nødudstyr" (kloset).

Efter kanoturen var vi godt trætte, men også svedige, så det første vi gjorde var at tage en svømmetur i søen. 

Dernæst slappede vi af resten af eftermiddagen, indtil der skulle laves forsinket fødselsdagsmiddag bestående af lammekølle på grillen. Imidlertid var køllen ikke særlig samarbejdsvillig, da benet sad i vejen for spiddet, så kødet ikke kunne rotere ordentlig. Køllen blev afmonteret og lagt i en bradepande i ovnen, hvor den måtte overgive sig.

Søndag den 19. august 2007

Jeg havde læst i Politikens ”Turen går til Sydsverige”, at der 3. weekend i august skulle være middelaldermarked ved Glimmingehus, så vi stod tidligt op, spiste morgenmad og drog af sted mod Skåne. Undervejs ville vi dog forbi Fosakra Vattenfall, som skulle ligge25 km syd for Kristianstad. Vi fulgte vej vej 19 til Degeberga og drejede af mod  Forsakar. Her skulle der i en bøgeskovklædt klippeslugt med 30-40 meter stejle sider løbe en bæk, hvis to vandfald skulle være 18 meter høje tilsammen. Det er Skånes mest kendte vandfald, men ikke det højeste. Det højeste er nemlig Verkaån ved Hallamölla i nærheden af Tomelilla, som har en faldhøjde på 23 meter.

Vi var imidlertid ikke klar over, at vi skulle parkere ved Forsakargården, hvor der er en stor P-plads, men ikke nogen skilte. Vi fortsatte langt forbi, og da vi opdagede fejlen, så var vi så langt væk, at vi besluttede at fortsætte mod Kivik i stedet for.

Lidt syd for Kivik, i et bakket landskab nær kysten, ligger den ejendommelige kongegrav. Det er gammel overlevering at den kaldes kongegrav, for man kender ikke til konger eller høvdinger i broncealderen, hvor den blev anlagt. Der er tale om en stenforhøjning, der er 75 m i omkreds og ca. 3-4 m høj, bygget af sten på 20-50 cm i diameter. Inde i graven står nogle sten med helleristninger, der viser om det liv, man levede dengang for 3.000 år siden i broncealderen. Præcis nordvest for stenene står en sten ud mod vejen, så en linie fra højen, ud gennem denne sten, vil pege mod solens nedgangsted 21.6. I Stonehenge har den tilsvarende ”hæl-sten”, der peger mod solopgang samme dato.

Efter at have kigget på den ejendommelige høj et stykke tid, hvor der i øvrigt også var en lille skulpturudstilling, begav vi os videre mod Glimmingehus, der ligger uden for Simrishamn i det sydøstlige Skåne.

Der er tale om en stor og meget velbevaret borg fra den tidligere danskertid, bygget omkring år 1500, og det er den bedst bevarede middelalderborg fra det datidige Danmark.

Borgen blev bygget af Jens Holgersen Ulfstand mens han var admiral over den dasnske flåde og samtidig  sad som statholder på Gotland. Vi kender den præcise dato for igangsættelsen af byggeriet. Det står på en tavle i Valby kirke: "Anno 1499 den 1. may lagde Iens Holger Ulfstand, ridder rigzadmiral lehnsmand paa Gulland, Glimminge faste steenhuus grund, døde anno 1523 jorded her med sin anden frve Margareta Trolle, og hafver welbaarne Mons Rosenkrantz bekosted denne steen til en ihukommelse anno 1651."

Arkæologiske fund har vist, at Jens Holgersen levede et godt og rigt liv på Glimmingehus i begyndelsen af 1500-tallet, da man blandt har fundet andet venetiansk glas og spansk keramik.

Under Skånske Krig befalede Karl XI, at borgen skulle rives ned. En arbejdsstyrke på tyve mænd skulle til at gå i gang med nedrivningen, men inden de havde nået at bore sprængstof ind i de 2,5 meter tykke mure, løb en dansk flåde ind i Ystads havn, og de kongelige hærværksmænd luskede af med halen mellem benene.

Glimmingehus er i svensk kunsthistorie betegnet som "ett praktfullt exempel på svensk medeltida borgarkitektur."

MEN…… der var altså ikke noget middelaldermarked på stedet.

Efter at have været på borgen et stykke tid, kørte vi ned til Skånes sydkyst, hvor vi spiste frokost på havnen i Skrillinge. Der var en flot udsigt ud over Østersøen, og i det fjerne kunne vi skimte den bornholmske kyst.

Efter frokosten kørte vi videre mod Kåseberga, hvor vi ville kigge nærmere på Ales Stenar. Det er en sten skibssætning fra omkring 600 tallet. Det er Skandinaviens største skibssætning og ifølge en lokal turistbrochure er det Skånes mest besøgte attraktion. Skibssætningen, der kan dateres tilbage til sen jernalder, er 67 m. lang og 19 m. bred. Den består af 58 store sten, der hver vejer mellem fire og fem tons. Formen er skibslignende, men ingen ved med sikkerhed, hvilken funktion dette gamle, kraftfulde symbol havde, da det blev rejst. Er der tale om en solkalender, hyldest til de afdøde, samlingssted for ritualer ved årstidernes skiften.….   ? De mægtige sten lokker til mage forskellige gisninger. Sagnenes stormand Ale har formodentlig aldrig eksisteret, men Ale, eller Als, kan også betyde helligdom.

Desværre har vi denne attraktion til gode til næste gang vi er på de kanter. Vejret var så godt, at det havde lokket hele den sydlige svenske befolkning til stedet, at det var slet ikke muligt at parkere. Nærmeste P-plads lå ca. 2 km nord for byen, men vi havde ikke lyst til en så lang spadseretur, så vi vendte køleren mod Malmø og Øresundsbroen, og var hjemme i Sengeløse ved 17-tiden.

Tilbage til "Vore ture":

Tilbage til startside:

 

Flemming Stagis

August 2007