Med Speedy til Mechlenburg Vorpommern

Forord

Det bliver den første tur i nyindkøbte Speedy, en 3,5 tons tung og 7 meter lang Eifelland med 6 sovepladser, solceller, dybfryser, bageovn m.m. Vognen blev købt hos Neergaard Camping i Hedehusene. Jeg skulle egentlig bare have haft en vaskebørste, men kom i stedet hjem med en autocamper. Impulskøb !

Onsdag den 24. maj 2006 

København - Burg

Vi samlede vores gode venner, Tom og Bodil, op på Albertslund Station ved 17.30-tiden, og de kiggede godt nok lidt, da det nu var en ny og forstørret Speedy, som de skulle med på tur i. 

Det gik rask sydpå mod Rødby, hvor vi kom med en færge kl. 19.45. Vi havde regnet med at handle drikkevarer i BorderShoppen i Puttgarten, men undervejs opdagede vi, at butikke lukkede kl. 20.00, så vi købte hurtigt en ramme øl og en ramme Cola på færgen, så vi havde til det første af turen.

Vi gad ikke køre så langt den første dag, så vi drejede af midt på Fehmarn og kørte gennem Burg til Burgstaaken, der er Burgs havn. Har har vi tidligere overnattet, og vidste derfor, at der var en autocamperplads. Her lavede vi aftensmad, hyggede og krøb til køjs ved midnatstid

Torsdag den 25. maj 2006

Burg - Schwerin

Vi stod op ved 8-tiden varmede morgenboller i ovnen og spiste morgenmad. På havnen stod bl.a. en bod med grøntsager, hvor Tom og Bodil købte hvide asparges.

Vi kørte fra havnen, ned over Fehmarnbrücke, ind på motorvejen og rundede Lübeck, hvor vi forlod motorvejen og satte kursen mod Ratzeburg. Vi missede imidlertid en afkørsel, men da vi kun var 8 km fra Mölln, besluttede vi os for at kigge på denne by først.

Byen nævnes første gang i 1188 og i begyndelsen af 1200-tallet fik den købstadsrettigheder. Byen fik sin velstand grundet beliggenheden på "den gamle saltvej" fra Lüneburg til Lübeck, hvor man transporterede salt til sildefiskeriet i Østersøen. I 1398 indviede man Tysklands første gravede kanal, Stecknitz-Delvenau-kanal, der forbandt Lauenburg med Lübeck. En distance på næsten 100 km.

Vi fandt en P-plads bag hovedgaden, fandt paraplyerne frem og begav os på opdagelse i byen. Som noget af det første stødte vi på Mühlenstrasse 9, hvor der kort efter genforeningen boede to tyrkiske familer. Den 23. november 1992 blev der kastet molotowcocktails mod huset, og ilden bredte sig hurtigt og Yeliz Yilmas på 10 år og Aise Yilmas på kun 4 år omkom. Også deres bedstemor Bahide Arslan på 51 år døde i flammerne. Den 8. december 1993 blev en 19-årig mand idømt 10 års fængsel og en 25-årig mand fik livsvarigt fængsel for ildspåsættelsen. De tilhørte begge en nynazistisk gruppe.

Vi fortsatte mod byens rådhus, der er bygget i 1373 af munkesten og falder godt i med naboen, Sct. Nicolaikirke fra 1200-tallet. Det hele placeret ved et lille torv med pæne bindingsværkshuse. På pladsen er der rejst et mindesmærke for Till Eulenspiegel, der døde i 1350. Till var hofnar, født omkring 1300 og af stort vid. Han fortalte mange historier, og allerede i begyndelsen af 1500-tallet udkom en stor del af disse i bogform. Senere har Strauss skrevet et stykke musik til hans ære. Till er ikke så kendt i Danmark, men i Tyskland er han meget læst.

Efter at have gået lidt rundt i byen, mente Tom, at det var tid til at han gav en Bier, så vi fandt tilbage til en kneipe i Mühlenstrasse, hvor vi fik nogle dejlige Weisbier og Dunkelbier, inden vi returnerede til Speedy og satte kursen tilbage mod Ratzeburg.

Byen Ratzeburgs gamle bydel ligger ualmindelig smukt på en ø omgivet af vand på alle sider og er forbundte til fastlandet med 3 dæmninger, hvoraf de 2 er med bilveje, mens den tredie er for fodgængere og cyklister.

Byen nævnes første gang som Raceburg i 1062, hvor Heinrich IV skænker Racesburg til Hertug Otto von Sachsen, og allerede 4 år senere grundlægges et kloster på St. Georgsberg.

I lighed med naboen Mölln lå Ratzeburg også på Den gamle Saltvej, og fik dermed del i velstanden fra salttransporterne til Østersøkysten.

Som en udløber af 30-årskrigen, hvor Christian IV ved den Westphalske fred tabte store landstykker i Tyskland, prøvede Christian V i 1693 med 12.000 mand at erobre byen og i løbet af få dage lå hele Ratzeburg, på nær 5 huse, i ruiner og aske, med ved de efterfølgende forhandlinger måtte den danske konge atter opgive området.

Napoleonskrigene (1803 - 1809) voldte store skader på både bygninger og befolkning, mens 2. verdenskrig stort set skånede byen og da englænderne besatte den, forblev den uberørt, men der strømmede tusindvis af flygtninge til byen fra  Ostpreußen og Pommern, og fra de udbombede byer Hamburg og Lübeck. Byen fordoblede indbyggerantallet fra ca. 6.000 til næsten 12.000. I dag bor der omkring 13.000 i byens centrum på øen.

Vi kørte lidt rundt i byen og fandt en P-plads meget tær på torvet. Det første vi gjorde var at indtage frokosten og så var det ellers ud i byen. Den var ikke så smuk en by som Mölln og vi troede faktisk, at den havde lidt under skader under 2. verdenskrig, men det er altså ikke tilfældet.

Vi gik gennembyen til Domkirken, der er bygget fra 1154 til1220 under Heinrich d. Löwen. Det er en romansk teglstenskirke med tre skibe og i koret står et meget flot fløjalter, samt et barokalter. Kirken er bygget sammen med det gamle kloster og nord for kirken er der en dejlig klostergård, hvor billedhuggeren Ernst Barlach (1870 - 1938) har lavet en skulptur, der hedder "Tigger på krykker". Barlach har også et museum lige ved siden af Domkirken. Ud over skulpturen i Ratzeburg har han også lavet udsmykning til kirkerne i Güstrow, Kile og Magdeburg. Barlach var ikke helt enig i Hitler's nationalsocialistisk politik, hvilket medførte, at en del af hans værker ikke blev fuldendt, en del ekisterende værker blev fjernet eller ødelagt efter Hitler's magtovertagelse i 1932, og i 1937 fik han forbud mod at udstille. Men heldigvis overlede en del af hans spændende værker, så vi atter kan nye dem. 

Efter at have set på domkirken returnerede vi til torvet for at kigge nærmere på bykirken, den reformerte St. Petri, ligger ved torvet. Det er en klassisistisk tværskibskirke oprindelig bygget i 1200-tallet, men total ombygget i 1700-tallet.

 

  

Efter at have kigget Ratzeburg færdig satte vi kursen mod Schwerin, hvor vi havde udset os Campingplads Süduferperle, der ligger på Forststrasse 19 i bydelen Raben Steinfeld, som målet for dagens etape.

Vi havde lidt problemer med at finde pladsen, der ligger ca. 7-8 km øst for Schwerin, men det skyldes nok også, at der var vejarbejde i området. Det var en smuk plads lige ned til Schweriner See. Vi fik tildelt en plads, hvor "hækken" på Speedy nærmest hang ud over søen. Sikken en udsigt. Vi spiste aftensmad og gik en lille tur på pladsen, hvor der var mange fastliggere.

Fredag den 26. maj 2006

Schwerin - Grabow

Efter morgenmaden kørte vi ind til Schwerin, der er landsdelshovedstad for  Mecklenburg Vorpommern. Byen regnes for at være en af de smukkeste byer i Tyskland og er præget af mange af arkitekten Georg Adolph Demmlers værker. Demmler levede fra 1804-86 og blev ansat som Hofbaumeister i Schwerin og udførte planerne til en meget stor del offentlige og herskabelige bygninger i Schwerin, hvoraf kan nævnes Statskanceliet for Mecklenburg Vorpommern, Arsenalet, hvor det lokale indenrigsministerium holder til i dag, og Marstall (oprindeligt en bygning til heste, vogne og kuske), der i dag bl.a. huser Teknisk Museum. Også Teatret var han arkitekt for, men det brændte imidlertid i 1882. Endvidere stod han i 1845 for en større ombygning af Schwerin-slot.

Vi fik efter nogen tids køren rundt fundet en P-plads til Speedy. Nu kan man godt mærke, at den er noget længere end den gamle Speedy, for det er ikke overalt man sådan lige klemmer sig ind. Vi startede med en tur i byens centrum og sluttede af med perlen, nemlig slottet, der er opført i Neorenaissance stil. Slottet ligger på en af de de små øer, der ligger i en af de syv søer, der omgiver byen. Det huser i dag Landdagen, men var frem til 1918 residens for Storhertugerne af Mecklenburg. Endvidere befinder der sig et museum i slottet.

Slottets første omtale stammer nok helt tilbage fra 973, hvor en jødisk købmand, Ibrahim Ibn Jacub, fra det dengang arabiske Andalusien skriver om en ø-borg i en ferskvandssø i det slaviske område. Dette er snadsynligvis den grænseborg, som folkeslaget Obodritterne, havde på slotsøen. Udgravninger i 1987 synes at bekræfte dette.

Desværre var der rigtig mange, der ville besøge slottet samtidig med os, så vi droppede en indvendig rundtur til fordel for en udvendig tur i haven. Det viste sig at være en fantastik dejlig have, med bl.a. et orangeri og kunstige klipper med grotter.

Vi tilbragte en del tid omkring slottet inden vi begav os tilbage til bilen for at køre til Ludwigslust.

Ludvigslust er en ret ny by, hvis opståen hænger sammen med slottet. Der lå dog en større gård med navnet Klenow på stedet, men i 1724 besluttede hertug Christian Ludwig d. II af Mecklenburg-Schwerin at der skulle bygges et enkelt jagtslot på stedet og en af hans efterfølgere, Hertug Fredrich den Fromme, gav i 1756 slottet og de tilhørende bygninger navnet LUDWIGSLUST. I 1763 flyttede Hertug Friedrich sin residens til slottet, som i perioden 1772 til 1776 gennemgik en stor ombygning, så det kunne leve op til navnet Residensslot for de mecklenburgerske hertuger.

I 1837 flyttede Hertug Paul Friedrich residensen tilbage til Schwerin, men da var den omkringliggende by vokset så stor, at den i 1844 fik jernbaneforbindelse med tilhørende banegård og i 1876 fik byen købstadsrettigheder.

Vi aflagde slottet et besøg og særlig seværdig var Festsalen, Den gyldne Sal, der er udsmykket med forgyldt papmaché, hvilket skyldtes, at der var etableret en hertugelig papmachéfabrik i den omkringvoksende by. Festsalen bliver i sommerperioden brugt til koncerter. Slottes rum giver i øvrigt et godt indtryk af hvorledes hertugerne levede i 1700 og 1800-tallet.

I en lige akse, vest for slottet, opførte man i 1765-70 en monumental slotskirke, der i dag er byens kirke. Denne kirke er kendt for sit altermaleri, der med ca. 320 m2 dækker hele bagvæggen. Bag væggen er alteret placeret, men ganske usynligt, så det har voldt organisten problemer med at kommunikere med andet en lyden. Også i kirken er der anvendt masser af papmaché, så kunstfærdigt, at vi havde svært ved at se det. Midt i kirken står en granitblok under hvilken Hertug Friedrich den Fromme, kirkens grundlægger, hviler.

Efter en længere rundtur i kirken og en snak med kirketjeneren forlod vi kirken med  kurs mod de tilhørende klokketårne, der ligger i forbindelse med kirkegården. Tårnene er udformet som ægyptiske monolitter. På kirkegården har man iøvrigt begravet en del mennesker fra en udløber af koncentrationslejren Neuengammen. denne lejr lå ca. 2 km fra byen og blev befriet af amerikanske tropper den 2. maj 1945. På grund af lejren beliggenhed ved vejen til Wöbbelin blev den kaldt "KZ-Wöbbelin".

På vej tilbage passerede vi en planteskole, der lige skulle besøges, inden vi fortsatte mod aftenmålet, der var udset til at være den lille by  Grabow, der skulle have en pæn Alte Stadtmitte. Byen nævnes i 1186 for første gang som den befæstigede borg Grabow, et grænsepunkt ved den lille flod Elde. Borgen tilhørte grevskabet Dannenberg og var underlagt bispedømmet i Ratzeburg. I 1252 grundlægger Greven af Dannenberg byen og i 1285 bliver kirken klar. I 1306 uddør Dannenberg-slægten og Heinrich von Mecklenburg tager Grabow i besiddelse for straks at forpagte den til Lützower-ridderne.

Lørdag den 27. maj 2006

Grabow - Wismar

Tom stod tidligt op og gik efter morgenbrød, og efter morgenmaden kørte vi fra Grabow ved 9.30-tiden med kurs mod Wismar. Vi havde dog besluttet at aflægge byen Parchim et besøg, da Lone havde fundet ud af, at der skulle være en smuk "alte Stadtmitte". Byen er grundlagt om en borg for mere end 800 år siden, og har siden spillet en fremherskende rolle indenfor kultur, videnskab og forvaltning i Mecklenburg. Byen har en historisk bykerne, en moderne lufthavn og en idyllisk havn ved en mølle, der ligger ned til floden Elde. Der er ikke tale om en by i dvale, men om en by i udvikling, med et stort industriområde og med 3 afkørsler fra Autobahn Hamburg  - Berlin. Afkørselerne har numrene 14 til 16.

Vi parkerede ved havnen og begav os mod byen, hvor vi passerede en del af det gamle voldanlæg, der siden 1300-tallet har beskyttet byens mange bindingsværksbygninger, hvoraf mange stammer fra 1500- og 1600-tallet. Ved torvet Schuhmarkt, byens centrum, ligger byens byens gamle posthus, og at det er gammelt ses af navnet - kejserligt posthus - altså fra før 1918.

I den anden ende af Schuhmarkt ligger byens rådhus, der oprindeligt var en gotisk murstensbygning fra 1300-tallet, men som blev ombygget kraftigt i fra 1817 til 1820. Efterfølgende blev bygningen restaureret fra 1993 til 1998.

Tæt på rådhuset besøgte vi St. Georgenkirche, der kan føres tilbage til 1289. Det er en murstenskirke med sokkel af store marksten. Indvendigt er der flere kunsthistoriske ting, bl.a. alteret, der kan dateres til 1421.

Vi slentrede gennem gågaden frem til St. Marienkirche, der ligeledes er en murstenskirke med stensokkel. Kirken blev indviet i 12 78 og er et eksempel på et bygningsværk fra perioden, hvor der skete et stilskifte fra senromansk arkitektur til tidlig gotik. En af kirkens mest værdifulde genstande er døbefonden, der stammer fra 1365. Vi kunne imidlertid ikke komme ind i kirken, da den var låst. Den trængte i øvrigt gevaldigt til en gennemgribende renovering. 

                         

Byen Parchim er partner i EU-Projekt "Europäische Route der Backsteingotik", et projekt med 36 deltagere fra 7 lande, hvilket vi fandt fuldt fortjent.

Vi forlod Parchim, kørte over Crivitz og Brüel mod Warin. Vi havde udset os sidstnævnte til at være det sted, hvor vi ville indtage vores frokost, da byen på kortet så ud til at ligge omgivet af flere søer. Vi fandt imidlertid ikke nogen P-plads, der kunne opfylde vores ønsker, hvorfor vi kørte videre mod Wismar.

Pludselig tonede et kirketårn frem mellem træerne. Vi var i Lübow, der vel nærmest er en forstad til Wismar. Kirken måtte undersøges, dog først efter indtagelse af den udsatte frokost. Vi kiggede ind i kirken, der betragtes som en "lillesøster" til St. Nicolai i Wismar. Der er tale om en senromansk landsbykirke, der kan dateres til omkring 1220 til 1230.

Lübow bliver nævnt første gang i 1192 og byggeriet af kirken hænger tæt sammen med borgen Mecklenburg, hvorfra venderfyrsten havde kristnet området. Kirken havde en tæt tilknytning til klostret  Doberan. Den ældste del af kirken er det næsten kvadratiske alterrum med et for Mecklenburg sjældent apsis som korafslutning. Tre rundbuevinduer i apsis gik oprindeligt længere ned end de øvrige vinduer i kirken, så lyset blev koncentreret omkring alteret, men ved ombygninger i 1300- og 1400-tallet blev bl.a. disse vinduer muret til forneden. Kirken var oprindlig bygget som en treskibet basilika, men i forbindelse med ovennævnte ombygning, blev den omdannet til en enkeltskibet kirke mens tårnet er tilføjet noget senere. Kirken har indvendig et fladt træloft, mens koret er kuplet med krydsribbehvælv. Den nuværende indretning stammer overvejende fra barok-perioden. Kort før år 2000 blev facaderne renoveret og en planlagt restaurering af det indre er planlagt, men taget ser ud som om det trænger til en MEGET kærlig hånd i en fart.

Vi fortsatte mod Wismar, hvilket dog skete ad bagvejen, for man var i gang med t lave vejarbejde på hovedindfaldsvejen. Vi kom dog frem til byen og ville holde ind på den gamle havn. Her var der imidlertid et meget stort marked, så vi trak lidt længere ud på havnen, inden vi startede vores opdagelsestur.

  

  

  

 

  

  

Marienkriche

Vi fortsatte til Fürstenhof, der tidligere var residens for de mecklenburgerske hertuger. Vestfløjen, det såkaldte "Alte Haus", stammer fra 1512/13 og er opført i sengotisk stil, mens "Neue Haus" er opført i 1553/55 i italiensk renaissancestil. Efter svenskernes overtagelse af området var bygninger fra 1653 til 1802 hovedsæde for de svenske besiddelser i Nordtyskland, det såkaldte Tribunal.

Så var det videre til den sidste af de 3 store kirker, nemlig St. Georgen kirken. Også denne kirke blev beskadiget under 2. verdenskrig og man er i 1990, efter "Die Wende", begyndt at renovere. Nicolai var som den første inde i kirken og kom bestyrtet ud og fortalte, at den var helt tom. Og ganske rigtigt. I øjeblikket er kirkerummet totalt ribbet for alt, hvilket dog gav et meget flot indtryk af kirkerummet.

Vi fortsatte ned forbi Heilig Geist Kirche fra 1300-tallet, der var en såkaldt Spitalkirche, hvor man passede og plejede ældre og syge. I forlængelse af kirken igger det såkaldte "Langhaus", hvor der var værelser til at installerede de syge. 

Det sidste bygningsværk vi kiggede på var "Das Zeughaus zu Wismar", der ligger som umiddelbar nabo til den gamle havn. Huset, der var ammunition- og våbenarsenal for svenske tropper stationeret i Wismar, er opført i 1701 og dette blev nødvendiggjort efter at den gamle bygning blev ødelagt af en krudteksplosion i 1699, hvilken også ødelagde store dele af byen. Den nye bygning blev tegnet af den svenske bygmester Erik Lahlberg, der forsynede bygningen med en fritspændende dækkonstruktion, hvorved der opstod kæmperum til opmagasinering af krigsmateriel.

I 1993 begyndte man at restaurere bygningen og det svenske kongehus gav 80.000 kr. til genfremstilling af det svenske kongeskjold, der hænger over hovedindgangen. I dag anvendes bygningen til bibliotek.

Efter vores tidligere besøg i f.eks. Stralsund, Greifswald og Rostock, er hovedindtrykket af Wismar, at den lever helt op til forannævnte byer, og at man overalt er i gang med at renovere og genopbygge. Utrolig mange af bygningerne er bevaringsværdige og vidner om forgangen storhedstid, mens der er sket ødelæggelse og slid og under krigen og den efterfølgende DDR-tid. Ind imellem står stadig en del faldefærdige og misligholdte huse, som øjensynligt ikke ejes af nogen. 

Så var det slut med byvandringen og vi returnerede tuil Speedy i håb om at kunne komme ind på Autocamperpladsen, da markedet nu var slut. Men nej, for nu skulle der være koncert med irsk musik. I stedet flyttede vi os så længere ud i det nye havneområde, hvor der i forvejen holdt et par autocampere. Der var ingen faciliteter, men vi er ikke afhængige af elektricitet længere, da vi har to dejlige solpaneler på taget, der sørger for, at akkumulatorerne altid er fuldt opladede.

Det blev grill-mad og hygge, inde vi gik i seng.

Søndag den 28. maj 2006

Wismar - København

Tom stod atter tidligt op og gik efter morgenbrød, og efter morgenmaden satte vi kursen hjemad. Vi kørte over Lübeck og så nordpå mod Puttgarten. Undervejs var vi lige et smut inde for at se nærmere på Oldenburg in Holstein. Det blev imidlertid et kort ophold, for byen var ret uinteressant.

Inden ombordkørsel på Scanlines blev der købt vildt ind i BorderShoppen.

Vi satte Tom og Bodil af ved deres bopæl i København og var selv hjemme ved 18-tiden, efter at have kørt 903 km.

Efterskrift

Vi havde en meget god tur, og den nye Speedy bestor jomfruturen til UG. Bageovnen var eminent til bl.a lune rundstykker, og inden turen havde jeg fået monteret et udvendigt gasstik, så grillen også kunne bringes i anvendelse. Kummefryseren under den bageste siddegruppe fungerede så godt, at vi et par gange havde aftensmadproblemer, da vi havde glemt at tage mad op til optøning. 

Selve bilen kører godt og langt mere lydløst end gamle Speedy, men jeg føler, at den er lidt sløvere på trods af en 2,8 liters motor, men der er selvfølgelig også 300 kg mere at slæbe.

Vores "gæster som bagest i vognen, ungerne i alkoven, mens Lone og jeg udnyttede midtersiddegruppen. Et udemærket arrangement, men når man sover i midten, så er der ikke plads til en stige til alkoven, hvilket var grunden til, at børnene sov deroppe. De kan nemt komme op og ned uden stigen.

Det at køre rundt i det tidligere DDR, er en oplevelse, for den tidligere mangel på økonomiske midler til at foretage store saneringer i de gamle bykerner har betydet, at man ikke har fået nye store og smarte varehuse og butikker i beton. I stedet er de gamle bygninger blevet stående, man har repareret og lappet på dem, og nu er der så mulighed for at redde langt de fleste, så man får nogle helstøbte og flotte bykerner.

Flemming Stagis

Juni 2006