Med Speedy til Frankrig 2005 - Del 2
Tirsdag den 28. juni 2005
Jablines - Disneyland Resort Paris
Vi stod tidligt op, spiste morgenmad og pakkede vognen og kørte så det lille stykke til Disneyland Paris, hvor vi købte 2 overnatninger på deres autocamperplads, som er enorm stor, og godt fyldt med autocampere fra hele Europa. Bl.a. var der flere vogne fra Irland, et land der ellers ikke er meget repræsenteret, når man farer rundt på landevejene.
Vi begav os mod indgangen, købte 4 2-dages billetter og gik gennem tælleapperaterne ind i Disneyland-parken. Det første man møder, er Main Street, U.S.A., som er en gade i en lille amerikansk by omkring 1900-tallet. Gaden fører op til Tornerose-slottet, der er centrum i parken, og rundt om dette ligger så de 5 forskellige ”lande” – Frontierland, som handler om Det Vilde Vesten, Adventureland, som handler om den afrikanske og indiske jungle. Så kommer Fantasyland med eventyr og prinser og prinsesser. I Discoveryland kan man afprøve opfindelser med tidsmaskinen, en tur til månen eller deltage i stjernekrigen. Det sidste land er så selve Main Street U.S.A., hvor man starter besøget.
Vi prøvede en masse forlystelser, dog ikke de helt vilde, som børnene vist stadig er lidt bange for. Fra vores to tidligere besøg vidste vi godt hvor det var vi ville hen og vi huskede også de lange køer ved de mest spændende forlystelser. Men man havde nu indført et system, så man trak en billet med et tidspunkt senere på dagen, ventede og vendte så tilbage på det angivne tidspunkt, og kunne gå lige ind i forlystelsen. Smart system, som gjorde, at vi stort set ikke stod i kø nogen steder.
Onsdag den 29. juni 2005
Disneyland Resort Paris
Disneyland er mere end Parken. Så denne dag startede i Walt Disney Studios, hvor man kan opleve hvordan man producerer film, tegnefilm og fjernsyn.
Vi startede i Animagique, hvor vi så Disney klassikere som Pinocchio, Junglebogen og Dumbo den flyvende elefant. Dernæst var vi med Studio Tram Tour bag scenen for at se, hvordan en film bliver optaget og hvordan naturkræfter får frit løb i Catastrophe Canyon. Vi var også til Stunt Show Spectacular, som er et helt stuntshow, hvor man ser bag kulisserne og oplever hvordan ens sanser bliver snydt. Her var Nicolai helt ellevild og ville vist gerne have set showet endnu en gang.
Der var mange andre muligheder, men her stod resten af familien af, da det så for drabeligt ud. Jeg kunne f.eks. godt have tænkt mig at se Armageddon Special Effects-showet og Rock'n' Roller Coaster starring Aerosmith, men det må vente til næste gang.
Vi spiste frokost i en af restauranterne og så dernæst Disney Cinema Parade, med masser af Disneyfigurer. Så forlod vi denne del af parken, dog ikke uden først at have købt os fattige i souvenirs. Vi gik tilbage til Disneyland Park, hvor vi atter kastede os over mange af de tidligere prøvede forlystelser. Min yndlingsforlystelse er og bliver dog Pirates of the Caribbean, hvor man bevæger sig ind gennem en sørøverborg og så sejler rundt i Det caribiske Hav, midt i et vildt sørøverslagsmål. Den blev dog kun prøvet 3 gange i løbet af de 2 dage vi var på stedet.
Klokken nærmede sig 19 og vi var ved at være trætte, men alligevel aflagde vi lige Disney Village et besøg. Disney Village er en gade med butikker, restauranter, biografer og et Buffalo Bill's Wild West Show. Sidstnævnte havde vi set under vores sidste besøg, men jeg ville godt have set det igen, for jeg tror ikke børnene kan huske ret meget af showet. Lone syntes imidlertid at det var alt for dyrt (hvad det også er) og begge børn var nu meget trætte. Vi fik dog købt endnu flere souvenirs og spiste aftensmad hos McDonald’s, inden vi sagde farvel til Park, Studios og Village og begav os tilbage til Speedy. Vi faldt vist alle hurtigt i søvn.
Torsdag den 30. juni 2005
Disneyland Resort Paris - Chenonceaux
Da vi efter morgenmaden havde fået tømt vore forskellige tanke og fyldt ny vand på drikkevandstanken, så forlod vi Disneyland og satte kursen mod Fontainebleau, som ligger syd for Paris. På kortet så det let ud, bare finde N36 og så derud ad, men alligevel kørte vi forkert og endte i Crécy-La Chapelle, en lille by, hvor vi havde boet på en af vore tidligere ture til Disneyland. Vi opdagede hurtigt fejlen og via et meget smukt landskab, og meget smalle veje, kom vi hurtigt på ret kurs og nåede frem til Fontainebleau midt på formiddagen.
I Fontainebleau er det slottet der er interessant. Oprindelig voksede det op i sidste halvdel af 1100-tallet, hvor det fungerede som et jagtslot i områdets enorme skove.
Philip den retfærdige, Henry III og Louis XIII er alle født på slottet, og den første af de nævnte konger døde også her. Christina af Sverige boede her en årrække, efter at hun abdicerede i 1654. Andre regenter har også været på besøg, bl.a. Peter den Store fra Rusland og Christian VII af Danmark. Under Napoleon var Pave Pius VII på besøg i 1804, da han kom for at krone Kejser Napoleon, hvilket Napoleon dog selv klarede.
Der er selvfølgelig sket masser af ombygninger og udvidelser i tidens løb, og det menes også, at Leonardo da Vinci har været med i visse af ændringerne. Under Den franske Revolution led slottet stor skade og stort set alle møbler blev stjålet eller solgt. Napoleon, der gennemførte de største ombygninger og fornyelser, fik dog stedet op at stå igen og han opholdt sig her en stor del af sin regeringstid. Det var også her på slottet, at Kejseren sagde farvel til sin Gamle Garde, da han i 1814 abdicerede og gik i eksil. Senere flyttede hans nevø Napoleon III, som regent for Det 3. Kejserdømme, ind i slottet.
I dag kan man bl.a. se Napoleon I's tronstol, og da børnene umiddelbart inden ferien havde set en helaftensfilm om Napoleon, synes de stedet var meget spændende.
Efter at have tilbragt et par timer på slottet fortsatte vi mod sydvest og undervejs blev der handlet i et supermarked og spist frokost på den tilhørende P-plads, inden vi fortsatte mod det næste mål som skulle være et af slottene i Loire-dalen.
I middelalderen havde de franske konger ikke noget fast holdepunkt, men turede frem og tilbage mellem forskellige slotte, og især området langs Loire floden havde deres bevågenhed. Derfor er der i dag masser af flotte slotte langs floden. Vi havde ikke tid til at se dem alle, men havde udvalgt os Chambord, som er det største af slottene.
Chambord er at af de flotteste renaissance slotte og ligger i en kæmpe park, som tidligere var kongeligt jagtområde. Især Louis XIV opholdt sig meget på slottet og da han var meget optaget af skuespilkunsten, så var det også her, at nogle af forfatteren Molière's første stykker blev opført.
Byggeriet af slottet blev påbegyndt i 1519 og afsluttet i 1547. Der var ikke mindre end omkring 1.800 mand beskæftiget med byggeriet og også her menes Leonardo da Vinci af have haft en finder med i spillet. Bl.a. er der en centralt placeret dobbeltspiral trappe, som tilegnes Leonardo. På denne trappe kan man gå op ad det ene løb i spiralen og ned ad det andet, uden at man mødes.
At der er tale om et stort slot vidner antallet af værelser om. Der er ikke mindre end 440 værelser, 365 kaminer, 13 større trapper. Staldene kan rumme 1.200 heste og hele anlægget indhegnes af en mur på omkring
Slottet led stor skade under revolutionen og stod ubenyttet i meget lang tid. Først i 1947 påbegyndte staten en restaurering, som strakte sig over de næste 30 år.
Vi var heldige, fordi det var en torsdag vi besøgte stedet, for det var en gratis-dag. Man gjorde dog alligevel meget ud af, at vi skulle have billetter i billetlugen, som så skulle afleveres til en kustode få meter længere inde i slottet.
Også her blev det til et længere ophold, da der var meget at kigge på, og da vi endelig var færdige, og parat til at forlade slottet, brød der et sandt uvejr løs, så vi ikke kunne komme tilbage til Speedy. Der gik dog ikke så lang tid inden regnen stilnede af, og vi kunne fortsætte turen mod næste holdeplads, der var udset til at være en Stellplatz ved slottet Chenonceaux.
Dette slot gør sig især bemærket ved, at det er bygget tværs over floden Cher. Kongen havde store planer, da han gerne ville omlægge Loire, så den lige rundede slottet, men det blev dog for dyrt, så i stedet blev det floden Cher, som fik ændret sig løb lidt, til glæde for kongen.
Vi ankom så sent på dagen, at slottet var lukket og selv adgang til slotshaven var umulig. Da ungerne samtidig synes, at nu havde de altså set slotte nok, så var deres skuffelse ikke så stor som min. Jeg har dog tidligere besøgt mange af slottene i området, inklusiv Chenonceaux, så jeg kunne også godt leve med, at vi spiste aftensmad og hyggede inden vi krøb til køjs.
Fredag den 1. juli 2005
Chenonceaux - Cholet
Vi forlod pladsen ved Chenonceaux og begav os mod byen Amboise, hvor målet for formiddagen var palæet Clos Lucé, hvor Leonardo da Vinvi opholdt sig de sidste 3 år af sit liv.
Nu har vi hørt et par gange om manden, så nu må det være på tide at fortælle lidt mere om ham. Leonardo Da Vinci var en multibegavelse - maler, arkitekt, ingeniør og forsker, og så var han i øvrigt også vegetar.
Leonardo blev født den 15. april1452 i landsbyen Anchiano nær byen Vinci i Italien som uægte søn af Ser Piero da Vinci, en velhavende jordejer og advokat, og en bondepige, der hed Catarina. Leonardos fulde navn var Leonardo di ser Piero da Vinci (Leonardo søn af Piero fra Vinci). I 1516 gik han i tjeneste hos Frans I, som støttede ham økonomisk, og han fik landstedet Clos Lucé nær kongeslottet. Vi kunne faktisk se fra hans soveværelse over til kongeslottet.
Leonardos ingeniørmæssige og videnskabelige arbejde var ganske imponerende og dokumenteret gennem næsten 13.000 sider notater og tegninger med en blanding af kunst og videnskab.
Han var iagttager og prøvede at forstå fænomener gennem detaljeret iagttagelse og beskrivelse. Han blev i det store hele ignoreret af tidens lærde, måske fordi han ikke mestrede latin og matematik.
Han var meget interesseret i flyvning, og han studerede fuglenes flyvning og lavede skitser til adskillige flyvende maskiner, inklusiv en helikopter og en let hang-glider, der formentlig ville have virket.
Leonardo foretog obduktioner og tegnede en række yderst detaljerede tegninger af menneskets anatomi.
I 1502 tegnede han for sultan Beyazid II af Konstantinopel (nu Istanbul) en bro med en spændvidde på
Hans lavede også tegninger til et pansret køretøj, stridsvogne med roterende skær og en kæmpemæssig armbrøst. Man troede den gang, at en kanonkugles bane var en ret linje, men af Leonardos skitser fremgår det, at han havde forstået at banen havde form som en parabel. Han designede også kuglelejet, 250 år før det blev genopfundet.
At der stadig er penge i den gamle dreng bevises af, at Microsoft's Bill Gates i 1994 købte en af Leonardo da Vincis notesbøger for 25 millioner Dollars, ligesom mange af hans tegninger i dag ejes af det britiske kongehus.
Leonardo døde i Cloux i Frankrig den 2. maj 1519. Efter hans ønske fulgtes kisten af 60 tiggere, og han ligger begravet i kapellet i slottet Amboise.
I palæets store have er adskillige af hans opfindelser udført i 1:1 og her der blev brugt rigtig langt tid, da børnene skulle prøve de fleste af dem. Da vi langt om længe var færdige med Clos Lucé kørte vi gennem Amboise og så gik det videre mod Tours, som jeg egentlig ikke havde haft med på programmet. Men Lone var faldet over et billede i guiden af nogle meget flotte bindingsværkshuse, som hun mente vi burde se, og da vi alligevel kørte gennem byen, så blev vi enige om at gøre et holdt.
Det viste sig imidlertid overordentlig svært at finde en P-plads, men efter at have kørt rundt i næsten en time, fandt vi en i udkanten af den gamle bydel. Vi spiste først frokost og begav os så mod det gamle centrum, som vi dog havde svært ved at finde, men det lykkedes dog omsider. Guidens billede af bindingsværkshusene var i og for sig i orden, men der var ikke mange andre end disse huse omkring et lille, men meget hyggeligt torv. ”Skuffelsen” måtte dulmes på en af barerne, hvor vi fik øl, Pelforth Brune, og børnene Cola. Så begav vi os tilbage til Speedy og kørte videre mod sydvest.
Aftenens mål var en ikke nærmere defineret plads i nærheden af næste dags attraktion, Grand Park Puy du Fou. Lone havde kigget på nogle autocamperpladser, som jeg imidlertid syntes lå for langt væk fra parken, så jeg fortsatte ufortrødent mod byen Cholet, hvor der da heldigvis også dukkede et skilt op til en campingplads.
Pladsen hed “Camping Village Vacances Lac de Ribou”, og lå lige ned til en sø på et knapt
Der er en nydelig restaurant med tilhørende bar og flere gange i ugen er der underholdning.
Stedets trækplaster for vores børn blev pool-området, hvor der var 2 svømmebade og vandrutschebane. Endvidere er der tennis-, fodbold- og volleyballbaner, samt bordtennisborde og legeplads. Man kan også bade og fiske i den nærliggende så, hvor der også er minigolf, skater-bane og tennisbaner.
Lørdag den 2. juli 2005
Cholet - Chateau Puy du Fou
Så var det bare med at komme op og af sted mod Grand Parc, som er en temapark over forskellige hændelser i fransk historie, lige fra romertiden og op til nutiden. Her kæmper gladiatorer og vikinger. Stolte franske borge bliver overfaldet af de grumme englændere, falkemestre laver flotte opvisninger med dresserede rovfugle, og livet går sin stille gang i middelalderlandsbyen. Det hele foregår i den ikke mindre end
Vi når frem ved halvti-tiden, og der er allerede mindre kaos ved parkeringspladserne. Vi bliver imidlertid ledt frem til en autocamperplads, hvor der vel allerede er 70-80 vogne parkeret. Da jeg køber billetter misforstår jeg et eller andet og giver 5 Euro ekstra pr. billet. Det viser sig imidlertid at denne merudgift er givet godt ud, for vi har fået VIP-billetter, og hvor andre tager opstilling halve og hele timer før et show løber af stabelen, så kan vi vente med at gå ind til umiddelbart inden det starter, for der er reserverede pladser til de prominente gæster. Selv Lone, der ellers kvier sig for denne type udgifter, synes det er fantastisk at blive behandlet på denne måde.
Vi starter med vikingerne, hvor vi ser overfald på en fransk landsby. I showet indgår store vikingeskibe, drabelige slagsmål og ildebrande med
Efter vikingerne slentrede vi rundt i en fantastisk flot middelalderby med forskellige butikker og værksteder, og her faldt vi så over et show med rovfugle. Egentlig troede vi, at vi var kommet for sent, for der var en snor på tværs af indgangen, men så var der en ansat, der så vores VIP-kort, som hang i en snor om halsen, og VUPTI, snoren blev fjernet og vi blev ledt ind på de reserverede pladser. Det kan simpelthen ikke beskrives, så flot var showet.
Så blev det tid til en let frokost, der bestod af sodavand og sandwich, til en rimelig pris og indtaget på en græsplæne i skyggen af et hegn. For nu var det blevet MEGET varmt.
Nu var det tid til et besøg i den romerske arena. Her er vi i det 3. århundrede e. Kr. under Kejser Diocletian. Det er det tidspunkt, hvor gallerne gør oprør mod romerne og ikke længere vil underkaste sig den romerske guvernør. Denne vil kaste de formastelige for løverne i arenaen, men centurionen Damien vægrer sig ved dette, og må kæmpe på gallernes vegne. Først må han vinde et hestevæddeløb og senere må han kæmpe mod løver og tigre. Men i sidste ende vinder han, der gøres oprør mod guvernøren, og gallerne bliver frie mennesker. En flot forestilling, men i arenaen bliver der så varmt, at i hvert fald en enkelt person får solstik.
Så går vi videre til år 1429, hvor vi deltager i en ridderfest til ære for Isabeau du Puy du Fou. Senere bliver der plads til et vildt slag mellem franskmændene og englænderne, som herskede i store dele af det nuværende Frankrig på den tid. Der anvendes blider og belejringstårne, og der spares ikke på specialeffekterne.
Så slentrer vi rundt i den flotte have, da ungerne udtrykker ønske om, at de gerne vil se fugleshowet en gang til. Så på resterne af et gammelt slot ser vi atter fuglenes himmelballet.
Vi bliver i parken til kl. 19 og overvejer at købe billetter til et lysshow, der starter ved 22.30-tiden. Ungerne er imidlertid så trætte, at de nægter at deltage, og Lone bakker kraftigt op. Jeg ærgrer mig, for der er tale om verdens største lysshow med mere end 1.000 skuespillere, bakket op af 3.000 frivillige hjælpere. Tribunen er på
Efter at vi er gået i seng, kan vi høre showet er gået i gang, men vi kan dog godt falde i søvn alligevel. Omkring kl. 01 vågner vi dog alle, for nu er der et gevaldigt fyrværkeri, som indikerer, at showet slut. Altså et show på mere end 2½ time, så det var vist alligevel godt vi ikke købte billetter, for det havde vi næppe klaret efter at have vandret rundt i parken i mere end 11 timer.
Videre til Frankrig - del 3: 
Tilbage til Frankrig - del 1: 
Tilbage til VORE TURE:
Tilbage til startside: