Med Speedy til Frankrig 2005 - Del 5
Tirsdag den 12. juli 2005
Brügge - St. Job-in-‘t-Goor
Morgenen startede med at Nicolai og jeg ville cykle efter morgenbrød, men bageren, der boede lig om hjørnet lukkede selvfølgelig først op kl. 9, så vi begav os ind mod centrum, uden dog at finde en bager. Vi opgav og kørte retur, men så så jeg en mand med en bagerpose. Vi drejede til venstre, og straks efter var vi i et lille bycenter med mange små butikker, og blandt dem et meget lækkert bageri. Vi købte os næsten fattige i godt brød.
Efter morgenmaden kørte vi alle, inkl. Erika og Bjarne, i Speedy ind til Brügge for at se nærmere på byen og for at besøge et bryggeri. Vi fandt en langtidsparkeringsplads lige udenfor befæstningen, gik over vandgraven og ind i de snørklede gader.
Byens historie strækker sig tilbage til romersk tid, og navnet Brügge begynder at optræde i dokumenter og på mønter i 800-tallet. I højmiddelalderen blev byen et centrum for klædehandel med England som hovedleverandør af uld, men desværre tørrede Reie floden ud og flodtrafikken, der bragte rigdommen til byen, gik herefter til Antwerpen. Til gengæld havde de rige købmænd og borgere nået at bygge smukke huse der heldigvis står den dag i dag som de så ud i tidligere tider, da byen var en af Europas vigtigste. De fleste indbyggere i Brügge er af den opfattelse at netop deres stad er Belgiens smukkeste by og den burde være hovedstad i landet.
Vores første mål var det lille bryggeri ”De Halve Maan” midt inde i centrum. På bryggeriet, der er grundlagt i 1864 og ikke har den helt store produktion, fik vi en fin rundvisning af en ung pige, der trods alderen vidste meget om øl i Belgien. Hun fortalte, at der en gang havde været næsten 800 bryggerier i Belgien, men i dag resterer kun 125 tilbage. Rundvisningen sluttede af med en smagsprøve af deres mest berømte øl, ”Straffe Hendrik”, men det var ikke en øl, nogen af os ville købe med hjem.
Herefter var der slentreture rundt i byen og der blev også lige tid til et besøg i “Pizza Hut”, som var stærkt ønsket af ungerne.
Efter maden tog vi på en kanalrundfart. Her bliver man sat tilbage i tiden, mens man i små både sejler rundt i kanalerne, og der var en meget kompetent bådfører/guide, der rask væk fortalte om seværdighederne på fransk, tysk og engelsk, så det gjaldt om at holde ørene stive. Turen tog godt en halv time, hvilket er passende for at holde koncentrationen.
Så var det ved at være slut for samværet med Erika og Bjarne for denne gang. Vi fandt tilbage til Speedy og kørte retur til campingpladsen, hvor vores venner blev sat af, og vi selv fortsatte mod Antwerpen. Vores plan var at finde frem til Trappistbryggeriet Westmalle (et bryggeri ejet af munke), men vi vidste blot, at det skulle ligge i nærheden af Antwerpen. Lone kontaktede en af veninderne i København via SMS og snart fik vi svar tilbage, at bryggeriet lå lidt nordøst for Antwerpen, hvor vi så også fandt det på kortet.
Klokken var mange, så vi var godt klar over, at et bryggeribesøg måtte udsættes til næste dag, hvorfor vi i stedet fandt vi frem til en lille by, St. Job-in-‘t-Goor, hvor campingpladsen “Camping Floral-Het Veen” lå. Det var en hyggelig plads med masser af bevoksning, smal og lang og lige ned til en af de mange kanaler. Ud over os var der 2 andre danske familier på pladsen, men de var på vej sydover, mens vi jo var på vej hjem. Vi sludrede lidt, også om vejret, og de kunne fotælle, at det de sidste 3 uger havde været kanonvejr, med masser af sol og varme. Misundelige ? Kun “lidt”.
Onsdag den 13. juli 2005
St. Job-in-‘t-Goor - Greven (Dortmund-Ems-Kanalen)
Efter morgenmaden kørte vi så mod Malle, men inden vi er ude af St. Job-in-’t-Goor råber Lone pludselig: ”Der holder Bjarne og Erika”. De havde haft navigator-problemer efter at være kørt gennem en tunnel under havnen i Antwerpen, var kørt forkert, men fandt dog tilbage på ret vej igen, men blev nu ledt gennem den by, hvor vi havde overnattet. De holdt på en P-plads og fik en tår formiddagskaffe. Vi fulgtes så ad mod Malle, eller rettere Westmalle, som snart blev nået. I første omgang kørte vi dog forbi bryggeriet, da vi havde det indtryk, at det da måtte være et mindre bryggeri. Jeg så godt nok nogle byggekraner til venstre for vejen ved et industrianlæg på størrelse med Carlsberg. Det kunne da ikke være munkebryggeriet ? Så vi fortsatte lidt længere, men opdagede så vor fatale fejl, vendte om og kørte tilbage til “Abdij der Trappisten van Westmalle”, som er den korrekte betegnelse for bryggeriet. Dette bryggeri brygger de to kendte ølkategorier Triple og Dubbel, men Westmalle er også et af de få bryggerier, hvor man laver en single. Denne øl er bedre kendt som "Extra". Den er specielt lavet som en hverdagsøl til munkene. Hvilket vil sige at alkohol % er lavere end både Triple og Dubbel, nemlig 5% (en dansk pilsner er på 4,6% - man skulle være munk – nåe nej !).
Der findes ingen fast definition på Trible (omkring 9,5%) og Dubbel (omkring 7%). Men når man taler om Trible "menes" der en lys og tør øl, hvorimod der med Dubbel menes en mørk og sødlig øl. Westmalle-øllet gærer først i 3 uger for en Dubbel og 5 uger for en Trible, inden eftergæringen. Brygkedlerne hos Westmalle bliver varmet direkte af gas-flammer, normalt anvendes damp, hvilket giver områder med meget høj varme og en deraf følgende karamelisering.
Westmalle laver 13,5 mio. liter øl om året. Der findes kun 7 Trappistbryggerier i hele verden, hvoraf de 6 ligger i Belgien og det sidste i Holland.
Vi blev dog ikke så lidt skuffede, da vi erfarede, at de ikke ønskede besøgende på bryggeriet, men vi gav ikke så let op, så vi gik langs fabriksmuren og fandt frem til indgangen til klosteret, men her var der også adgang forbudt. Senere har jeg erfaret at det heller ikke er lykkedes for foreningen ”De danske Ølentusiaster” (som vi efterfølgende er blevet medlemmer af) at få adgang til bryggeriet. Ved klosterindgangen kan man dog købe hjemmelavet munkeost, men hvem vil have ost, når de også brygger øl.
Så forlod vi endelig hinanden, og Speedy kørte ad små veje mod den tyske grænse, for at finde frem til byen Xanten. Der er her tale om en gammel romersk by "Colonia Ulpia Traiana" , der for ca. 1.700 år siden blev forladt af sine indbyggere. I dag kan man se resterne af byen, som er ved at blive udgravet og af den oprindelige by har turisterne adgang til ca. en fjerdedel. Hvis man tror, at man kommer til en rekonstrueret romersk by, så kan man godt tro om igen. Af de fleste bygninger er kun – om overhovedet – fundamenterne tilbage.
Men visse dele har man dog rekonstrueret, f.eks. kan man se det romerske herberge, som er komplet genopført, og hvor man kan få en ægte romersk middag. Også Amphiteatret og dele af havnetemplet er rekonstrueret, og giver et godt indtryk af romersk arkitektur. Byen var på et tidspunkt beboet af ikke mindre end 10. Til 15.000 mennesker og var dermed den næststørste by i provinsen Nedergermanien, næppe meget mindre end Colonia (Köln).
Vi vandrede længe rundt på stedet, og af børnene var det vist især Camilla, der fandt stedet spændende. Det var varmt, så vi sluttede af med et besøg i herberget, hvor vi fik øl og sodavand. Lidt udenfor det indhegnede arkæologiske område kørte vi dog lige ind og så på udgravningerne af et meget stort badeanlæg.
Så fortsatte vi nordpå og
Så blev der spist aftensmad og hygget inden vi krøb til køjs.
Torsdag den 14. juli 2005
Greven - Missunde
Dagen startede med afhentning af morgenbrød og badning, og så gik det ellers nordpå. Vi besluttede, at vi ikke ville over Puttgarten, men i stedet køre gennem Hamburg og aflægge Slesvig et besøg.
Slesvig er opstået som arvtageren fra Danmarks største handelscentrum, Hedeby, som lå på sydsinde af fjorden Slien. Det var der, hvor nord, syd, vest og øst mødtes og man udvekslede varer. Hedeby blev en rig handelsby, indtil den blev brændt ned af den norske vikingekonge, Harald Hårderåde, i 1050 og den blev aldrig genopbygget igen, byen Slesvig, på nordkysten af Slien, overtog dens plads.
Vi har tidligere besøgt Hedeby, så vi kørte direkte til Slesvig by, hvor vi først gik en tur i den livlige gågade. Så bevægede vi os ned til domkirken, som kan dateres til omkring år 1030, men Slesvig bispedømme blev allerede oprettet i 948. Forskellige om- og tilbygninger ændrede gennem århundreder fuldstændig kirkens karakter, og en romanske kirke afløstes efterhånden af en gotisk kirke. Kirken har et imponerendetårn, der er
En interessant ting kan ses i kirken, nemlig en længe, som skulle have været anvendt i forbindelse med mordet på Kong Erik IV Plovpenning i 1250. Erik var den ældste søn af Kong Valdemar II Sejr og dronning Berengaria. Han blev myrdet af broderen Abel og sænket i Slien. Han blev dog fundet og blev først gravlagt i Sortebrødrenes kirke i Slesvig, så blev han flyttet til St. Hans's Nonnekloster i Slesvig og efter Kong Abels død til Slesvig Domkirke. År 1258 blev Kong Erik IV endelig begravet i Ringsted Kirke, hvor han stadig ligger.
Efter at have kigget på byen og Domkirken fortsatte vi ud på ”Holm”, der er en lille idyllisk halvø med små fiskerhuse. Man mener, at det er her byen Slesvig oprindelig startede.
Så kørte vi ud langs Sliens nordre bred til vi nåede det smalleste sted, Mysunde. som gjorde sig bemærket i krigen i 1864.
Kampen ved Mysunde den 2. februar 1864 var den første egentlige kamp imellem de preussiske tropper og danskerne. Mysunde-stillingen var en del af Dannevirkes østlige fløj, og det var derfor af stor vigtighed at stillingen ikke faldt i preussernes hænder. Set fra fjendens side, kunne et gennembrud her betyde, at de preussisk-østrigske styrker kunne komme bagom og ødelægge den danske hær. Dermed kunne krigen være afgjort med et enkelt slag, og en langvarig krig med risiko for en politisk indblanding af stormagterne, som det var sket i Treårskrigen (1848-50), kunne undgås. Selve Mysundes betydning lå i dens position som overfartssted over Slien, og under Treårskrigen havde der stået to kampe om dette vigtige sted. Nu trak det op til endnu en.
Kampen startede om formiddagen, hvor der lå en tæt tåge over Mysunde som gjorde det vanskeligt at bedømme fjendens styrke og placering. På trods af dette udspandt der sig en voldsom artillerikamp mellem de tyske og danske kanoner. Men tågen gjorde en effektiv ild umulig, og på begge sider skød man efterhånden i blinde. Den voldsomme fjendtlige artilleriild gav formodning om fjenden gjorde klar til at storme de danske stillinger.
Imens artillerikampen foregik, beskød fjendens infanterister på tæt hold betjeningmandskabet ved de danske kanoner, og en bataljon blev sendt frem for at fordrive de preussiske skytter, men de blev mødt af så stærk en ild, at de måtte trække sig tilbage igen.
Flere fjendtlige bataljoner trængte frem imod Mysunde og samtidig lod fjenden deres artilleri flytte nærmere de danske stillinger. Virkningen var dog begrænset. De fleste af granaterne gik over de danske skanser. Til gengæld gik det hårdt ud over Mysunde, hvor størsteparten af byen blev sat i brand. Flere gange så det ud til at fjenden gjorde klar til storm, og hver gang rettedes en kraftig ild imod infanteristerne. For at sikre at fjenden ikke trængte igennem blev 2 kanoner anbragt, så de kunne beskyde vejen til overgangsstedet. Men netop som det var gjort, begyndte fjendens ild at blive svagere, og omkring kl. 16 hørte den helt op. Preusserne havde opgivet at indtage Mysunde og trak sig tilbage.
På begge sider havde tabene været store. De danske tab var i sårede og døde: 9 officerer og 132 underofficerer og menige. De preussiske tab var 12 officerer og 187 underofficerer og menige. Kampen var omtrent den eneste danske sejr i krigen. Den styrkede moralen iblandt soldaterne, der havde kæmpet godt imod en overlegen fjende, og hos befolkningen, og styrkede tiltroen til Dannevirke. Sejren gav måske også et overdrevet billede af evnen til at forsvare Dannevirke, og derfor virkede tilbagetrækningen fra Dannevirke 4 dage senere ekstra voldsomt, både for hæren, men måske især for den danske befolkning, der havde set Dannevirke som en uindtagelig stilling.
Tilbagetrækningen til skanserne ved Dybbøl var dog blot en udsættelse af nederlaget. I ugevis regnede tusindvis af granater ned over de danske stillinger, og det danske artilleri var ikke i stand til at svare effektivt igen. Kanoner og fæstningsværker blev ødelagt og soldater dræbt eller såret.
Den 18. april kl. 4 begyndte det endelige bombardementet og på nogle få timer faldt næsten 8000 granater over de danske skanser, skyttegrave og området bag skanserne. Bombardementet fortsatte i 6 timer, hvorunder fæstningsværkerne blev skudt i stykker, et stort antal af de få brugbare kanoner blev ødelagt, og forsvarerne led svære tab.
Til at forsvare Dybbøl-stillingen var der 5000 danske soldater i skanserne, skyttegravene og området bag skanserne. Yderligere var der 6000 i reserve bag frontlinien. I alt 11.000 trætte danskere imod 37.000 friske og veludrustede preussere. Om udfaldet kunne der ikke være nogen tvivl. Preusserne fortsatte deres fremrykning imod de danske positioner og resterne af de danske tropper trak sig i god orden tilbage til Als, og pontonbroerne blev afbrudt.
Kampen var ovre og den sidste danske soldat havde trukket sig tilbage til Als. Tabene havde været store. Omkring 700 dræbte, 554 sårede og 3.534 blev taget til fange. I alt 4.834 mænd. Mere end halvdelen af kommandørerne, som deltog i kampen, gik tabt. En general, du Plat, en brigade chef, 5 regimentschefer, 8 battallionschefer, og 36 kompagnichefer blev dræbt, såret eller taget til fange. De preussiske tab var 1201 dræbte eller sårede.
I dag Mysunde en stille by med en lille færgeforbindelse over Slien. Vi kørte ind på ”Camping am Missunder Fährhaus”, hvor vi blev modtaget af en ældre herre, som sagde, at vi blot kunne finde os en plads, så ville han senere komme og få betaling. Vi fandt en plads, hvor der ikke var så mange vogne omkring os, pakkede ud, og hoppede i badetøjet og videre i Slien. Vandet var dejligt varmt, og det var faktisk vores første natur-bad siden mødet med Atlanterhavet, for mange dage siden.
Fredag den 15. juli 2005
Missunde - Sengeløse
Så var det ferien sidste dag og hvordan skulle vi afslutte den med manér ?
Vi havde tidligere snakket om, at vi godt kunne tænke os at aflægge Odense Zoo et besøg, og da vi havde god tid, blev dette sted næste og sidste stop på hjemturen. Vi har tidligere besøgt Odense Zoo, men da var den ikke ret stor og lå kun på venstre bred af Odense Å. På højre bred var så Odense Tivoli. Nu er tivoliet blevet nedlagt og inddraget i den zoologiske have, som nu er blevet meget større.
Odense Zoo’s Oceanium er det hidtil største projekt i en dansk zoologisk have. Man kommer på en fantastisk rejse gennem det lange sydamerikanske kontinent, fra de fugtige tropiske regnskove mod nord til den subantarktiske kulde mod syd. Der er tapirer, flodsvin, forskellige fugle, aber m.fl. i den store voliere. I den fugtige regnskov stiger både temperatur og luftfugtighed, fuglene synger, og de enorme søkøer på op til
En af Odense Zoo's hovedattraktioner er et næsten
Der blev kørt rigtig meget på vores ferietur, faktisk så meget, at vi kun lå på samme plads 3 gange, 2 dage hver gang, i løbet af 3 uger. Men vi fik også set meget. Vejret var ikke det bedste, da det var blæsende og relativt koldt, men dog med en del sol. Vores planer om at besøge 4 naturistpladser blev delvis opgivet, da der ikke er meget ved en naturistplads, når det er koldt.
Lone er overbevist om, at ferieturen 2006 atter skal gå til Kroatien. Jeg er helt med på idéen, og håber på, at landsdelen Slavonien kan komme med på vores besøgsliste. Slavonien, der ligger øst for hovedstaden Zagreb, er den eneste del af Kroatien, som vi endnu ikke har besøgt.
Flemming Stagis
Oktober 2005
Tilbage til Frankrig - del 4: 
Tilbage til VORE TURE:
Tilbage til startside: