Med Speedy til Harzen

Marts 2002 - Del 2

Lørdag den 30. marts 2002.

Jeg stod op lidt før de andre for at købe morgenbrød på campingpladsen, men der var ikke åben endnu, så jeg begav mig ned i byen, hvor jeg fandt en rigtig bager, med eget bageri. Jeg købte noget lækkert brød og gik tilbage til Speedy, hvor vi spiste morgenmad.

Da vi var klar til at køre, betalte vi og drejede så mod nord midt op gennem Harzen, for at komme om på den nordlige side, for hvis man bevæger sig østpå langs nordsiden af Harzens bjergmassiv kommer man til to meget flotte byer, nemlig først Wernigerode (35.000 indb.) og dernæst Quedlinburg (25.000 indb.), der begge bør besøges, når man er i Harzen.

Wernigerode, den farverige by ved Harzen er ca.760 år gammel og må siges at være et godt udgangspunkt for alle Harzen-rejsende. Wernigerode ligger ved nordranden af Harzenbjergene, imod Elbingerode, og i bjergene løber en bjergflod der hedder “Steinerne Renne”.

Allerede i begyndelsen af 1900‑tallet var Wernigerode et turistmål. I dag tiltrækker bindingsværks-byen flere besøgende end nogensinde.

På torvet troner det 550 år gamle rådhus, der må siges at være attraktion nr. 1. Torvet foran rådhuset er før i tiden blevet benyttet til gøglerspil, dans og højtidsfester. På et tidspunkt indførte man dog “gæstebegrænsninger” til 120 deltagere. En fest varede nemlig i 2‑3 dage. Foran rådhuset står ”Velgørenhedsbrønden”, der er tilegnet byens velgørere og på torvepladsen blev 32 hekse brændt i årene 1521 til 1609, efter at være blevet torteret i den nuværende Ratskeller.

I over 20 år har hovedgaden, Breite Strasse, været gågade. Her er et væld af småbutikker og endnu flere velbevarede, ofte farvestrålende gamle huse, bl.a. Krummelsches Haus, hvis facade er udskåret i træ. I Kochstrasse finder man byens mindste hus, som er bygget i det 18. århundrede. Huset er opført i barok bindingsværksstil, og det er 4,20 m højt, 2,95 m bredt og har en dør på 1.70 m.

Som hele Harzen er Wernigerode et sted, hvor stress og jag forsvinder, mens man lader sig rive med i strømmen af floder og høje bjerge.

Oven over byen troner en anden af de "autoriserede" attraktioner, nemlig fyrsteslottet, der ligger på en bakke i byens udkant. Det er åbent for publikum og ofte rammen om friluftsforestillinger, koncerter, opera m.m. Man kommer lettest op til slottet med traktortrukket turisttog.

Efter at have kigget på byen fortsatte vi mod det næste mål, som var nogle meget flotte bjergslugter ved Bodetal syd for Thale. Efter at have gået et stykke ud ad en sti, kom vi til et sted, hvor man enten kunne gå ud til et udsigtspunkt eller tage den anden gren af stien og gå ned til bunden af slugten. Efter at have været ude og kigget ned i slugten ville Lone og børnene gerne tage turen ned til bunden, men jeg syntes, at mine knæ gjorde vrøvl, så jeg blev oppe og gik tilbage til Speedy. Undervejs købte jeg en sød lille heks, der nu sidder i bilen.

Da jeg havde ventet en rum tid kom resten af familien tilbage, godt svedige, for nu var det blevet rigtig varmt. Vi fortsatte mod Gernrode og videre mod en flot beliggende campingplads – Harz Camp Bremer Teich – der lå inde i en skov ned til et kunstigt vandreservoir, der leverer drikkevand til Hannover og Bremen.

Der var en god legeplads på stedet og snart hyggede ungerne sig med camcorderen, som ellers ikke havde været meget i brug. Så gik vi en lang tur rundt om søen hvorefter Lone og jeg handlede i butikken, der dog ikke havde så mange varer endnu, da pladsen lige var åbnet efter vinteren. De havde dog det mest nødvendig (øl og vin) så vi kunne få aftensmad uden at dø af tørst.

Efter at have spist gik vi atter ned til søen, hvor der var tændt et meget stort bål, der blev sunget, dog ikke af os, da det var ukendte tyske sange, og en heks blev behørigt sendt afsted mod Det højeste Harzen. Jeg holdt godt fast i Lone, så hun ikke ved en fejltagelse smuttede med. Så gik det retur til bilen og vi krøb hurtigt i seng.

Til del 3