Med Speedy til Italien

Juli 2007

Del 1

Forord

Det var Camillas forslag, at vi ikke skulle til Kroatien i år, men til Italien. Nærmere bestemt, så ville hun meget gerne ned at se Pompeji.

Jeg fik kiggert kort, gransket rejseguider og kigget på internettet, og så var turen ved at være på plads i de store træk. Resten måtte komme undervejs. Det er jo fordelen ved en autocamper, man er noget mere mobil end en personbil med en campingvogn.

Vejret i Danmark havde de sidste 3 uger sat rekord i regn, så det var med glæde vi skulle ned på den anden side af Alperne, hvor vejret skulle være langt bedre.

FREDAG DEN 6. JULI 2007.

Vi startede fra Sengeløse ved 17-tiden, men da vi regnede med, at der ville være tryk på færgerne ved Rødby-Puttgarten, havde vi inviteret os selv på aftensmad hos Lones forældre i Kalvehave.

Vi forlod Kalvehave ca. kvart i otte med kurs mod Rødby. Vi syntes selv det så godt ud da vi nærmede os færgelejet, men ca. 500 m før betalingsanlægget gik det hele i stå. Chaufføren fra bilen, der holdt foran os, gik hen til betalingen og fik at vide, at der lå en færge med maskinskade og spærrede for al ind- og udsejling, og man vidste ikke, hvornår sejladsen ville blive genoptaget. Det rykkede dog en halv time senere, men kun til vi var igennem betalingsanlægget. Herefter ventede vi i en opmarchbås til vi kom med en færge kl. 23.30.

Vel ovre ændrede vi plan og opgav at runde Hamburg. I stedet kørte vi til Bad Schwartau ved Lübeck, hvor vi overnattede på en gratis Stellplatz. Vi krøb under dynerne kl. 01.45. 

LØRDAG DEN 7. JULI 2007.

Vi stod tidligt op, kl. 7.00, da vi gerne ville forbi Hamburg inden formiddagstrafikken rigtig tog fat. Byen blev da også rundet uden problemer. Vi var smuttet uden at spise morgenmad, så da vi var et pænt stykke på den anden side af Hamburg, holdt vi ind, varmede boller og lavede the m.m.

Da vi ved middagstid nåede Göttingen, bad vi Marie (Garmin Nüvi 660) om at finde et supermarked til os. Straks viste hun os vej til en indkøbscenter, hvor vi købte diverse mad- og drikkevarer, inden vi fortsatte sydover. Kort efter holdt vi ind og spiste frokost på en rasteplads.

Da vi nåede frem til kl. 16 var jeg blevet træt af at køre og spurgte om Lone ikke ville overtage rattet, men hun følte sig også træt. Vi holdt ind på en rasteplads og tog os lige en blunder i en times tid, inden vi fortsatte mod Rothenburg ob der Tauber, som vi havde som et af dagens mål. Vi ankom lidt over 17-tiden og fandt frem til Stellplatzen på parkeringsplads P2. Klokken var nu så mange, at vi besluttede os for at blive på pladsen natten over.

Det første vi gjorde, var at gå ind i byen, som lå blot et lille stenkast fra pladsen. Vi var i byen et par timer, og fik øl og sodavand ved Schloss-tor.

Vi købte også byens specielle kager ”Schneeballen”, som senere skulle spises til aften-theen. Men derom lidt senere.

Byen Rothenburg o.d.T. er nok en af de mest romantiske byer vi endnu har set, så det blev til mange billeder i fotoapparaterne. Byen er meget helstøbt, og trods en strategisk placering under 30-årskrigen, undgik den at blive ødelagt. Da de katolske tropper, under general Tilly, belejrede og efterfølgende erobrede byen i 1631, kom Tilly med det tilbud, at han ville skåne byen, hvis der var en, der kunne tømme en pokal med fransk rødvin på 3 ¼ liter i en køre. Den tidligere borgmester Neusch meldte sig, drak  vinen og frelste dermed byen, for Tilly holdt sit ord. Der var tale om et ”Meistertrunk”, og stedet hvor det skete var Ratstrinkstube, som ligger på torvet ved siden af rådhuset. I dag er der turistkontor i bygningen.

I middelalderen var byen meget rig og betydningsfuld, men den faldt senere hen i Tornerosesøvn. Det betød, at man blev så fattige, at man ikke kunne renovere byen, og det er kommet den til gode i dag, da der er tale om en meget helstøbt og velbevaret by.

Den overlevede godt nok 30-årskrigen, men 2. verdenskrig satte sine spor, da byen i 1944 blev bombet og store dele af den østlige bydel blev ødelagt og ca. 40% af de gamle huse brændte.

Vel tilbage i Speedy blev der lavet mad, spist og vasket op, inden vi kastede os ud i kortspil. Senere blev der brygget the og spist snebolde, som vel nærmest var båndnudler af kage, bagt i et specielt jern, så de blev runde og dernæst drysset med flormelis eller dyppet i forskellige slags chokolade. Der var blandede meninger om dem, men vi fik da prøvet byens specialitet.

SØNDAG DEN 8. JULI 2007.

Vi forlod Rothenburg ved 9-tiden, fandt tilbage til BAB (BundesAutoBahn) nr. 7, som førte os sydover. Det erTysklands længste motorvej, der starter ved den danske grænse ved Flensborg og den slutter først ved Füssen ved grænsen til Østrig.

I nærhende af byen Aalen, dukkede der pludselig et af de brune skilte langs autobahn’en op. Brune skilte betyder, at der er en eller anden seværdighed ved den næste afkørsel. I dette tilfælde viste det sig, at man  kom til ”Römische Limes-museum”, hvilket betyder et museum for grænsen mellem romerriget og germanerne, som romerne aldrig overvandt. Da vi nu var på vej til Italien og dermed også Rom, var det helt naturligt at køre ind og se hvor romerriget startede, når man kørte sydpå.

Det var et ret nyt museum og faktisk også meget interessant. Der var ruiner fra den største garnisionsby ved grænsen, som havde ligget nogle kilometer nordligere. Selve grænsen bestod af omkring 900 vagttårne med tilhørende volde og træpallisader, der strakte sig tværs over Tyskland fra Koblenz til Regensburg. I alt 542 km bolværk mod de barbariske germanere.

Ud over ruinerne (fundamentsrester) fra garnisionsbyen, var der rekonstruktioner, som viste hvordan anlægget havde set ud. Besøget kostede blot 70 kr. for os alle 4, og vi brugte godt 1½ time, inden vi kørte videre.

Næste stop var Ulm, der er delt i to, Ulm, der ligger nord for Donau og Neu-Ulm, der ligger på den sydlige side. Der er altså tale om en delt by, hvor Ulm ligger i Baden-Würtemberg, mens Neu-Ulm ligger i Bayern. Hver by har sit rådhus, men der er et meget stærkt samarbejde mellem dem.

Vi fandt en P-plads lige uden for Alte Stadtring, og begav os ind i byen. Det første vi gjorde var dog at finde et sted, hvor vi fik kebab og drikkevarer for 128 kr.

Efter en god frokost begav vi os videre til Ulmer Münster, byens domkirke, der blev påbegyndt i 1377, mens kniplingstårnet, der skulle være verdens højeste,  163,5 meter, først blev færdig i 1890. Vi kiggede ind i kirken, som godt nok var imponerende stor.

Området omkring kirken må også have fået en omgang under 2. verdenskrig, da alle husene stort set var nye.

Ved siden af kirken ligger et moderne Stadthaus, opført i 1993 og tegnet af New Yorker-arkitekten Richard Meier.

Så gik vi videre mod Fischerviertel, hvor byen oprindelig startede. Der er en lille flod, som løber ud i Donau og her fandt fiskere i middelalderen plads til deres både. I dag er området præget af gamle, restaurerede huse og mange hyggelige restauranter. Vi gik gennem området ned til Donau og returnerede så til Speedy for at fortsætte mod Fûssen og Neuschwanstein, som skulle være dagens sidste turistattraktion.

Undervejs blev det dog et forrygende regnvejr, så vi besluttede at finde en campingplads for natten, så vi kunne komme i bad og udsætte slotsbesøget til i morgen.

Vi fandt frem til Bannwaldsee-Camping, hvor vi checkede ind ved 16.30-tiden.

Det var holdt op med at regne, så Lone + børn tog en løbetur, mens jeg satte støtter under bilen, rullede markisen ud, samlede campingbordet og gik til mini-markedet for at købe drikkevarer.

Lige som løberne kom retur begyndte det atter at regne, så min plan med drinks under markisen løb ud i sandet.

Der blev lavet aftensmad og senere gik vi en tur på pladsen, hvor der var både restaurant, snackbar, minimarked o.m.m. Ved søbredden var der en fisker, der røgede fisk, og der var et par små borde, hvor fisk og tilbehør kunne nydes. Der var også et rigtigt øl-telt og her blev der spillet tyrolermusik så der var en fed stemning. Eller er noget af det første pigerne checker toiletter og badeforhold, og på denne plads var de helt i orden.

Aftenen sluttede med at vi så halvdelen af ”Cyrano de Bergerac”.

MANDAG DEN 9. JULI 2007.

Vi havde regnet med, at vi skulle op og se Neuschwanstein om formiddagen, men vejret regnede med noget andet. Det ikke blot regnede det pissede ned i stride strømme. Jeg var ude for at rigge af, fjerne støtter, pakke bord sammen m.m., og jeg blev så gennemblødt, at jeg måtte skifte tøj, inden vi kørte fra pladsen. I stedet for at køre til slottet kørte vi mod Østrig, som lå blot få kilometer fra campingpladsen.

Først kørte vi ad små veje, men senere ramte vi motorvejen mod Insbruck og derfra gik det videre mod Brenner-passet. Her kom vi imidlertid ind i en kolonorm kø på vel 10-15 km, og med en forsinkelse på omkring 2 timer. Lone var ved at eksplodere og da det viste sig, at problemet blot var reparation af en bro på en strækning af 700 meter, ja så var hun ved at sprænge helt i luften.

Efter at kørslen atter var givet fri gik det strygende forbi Bolzano og Trento mod Verona, hvor vi drejede af mod Venedig. Inden vi nåede Venedig drejede vi af ved Padova med kurs sydpå mod Ferrera, hvor vi forlod motorvejen for at køre ud mod kysten. Det var et af de dårligste stykker vej, vi endnu har kørt på, men det viste sig at være den almindelige standard for veje, hvor man ikke betaler.

Jeg havde kigget på en meget spændende campingplads lige syd for Po-deltaet, Camping Tahiti, og på deres hjemmeside, hvor der ikke var nogen adresse, men et lille kort, og ud fra dette havde jeg fundet det, som jeg troede var campingpladsen. Det viste sig dog ikke at være helt korrekt, så vi kørte noget rundt i Lido delle Nazione, hvor pladsen skulle ligge. Til sidst fandt Lone pladsen i ADAC’s campingguide, og her var der også en adresse, som blev plottet ind, hvorefter pladsen blev fundet.

Klokken var blevet næsten 20 da vi checkede ind, hvilket blev en noget spøjs affære. Pigen ved skranken talt ikke tysk og kun et meget dårligt engelsk, men hun var ellers meget sød, så vi fik ordnet en plads for 2 nætter, så vi kunne holde hviledag tirsdag, og nyde nogle af de mange pool’er.

Efter at have spist, gik vi en tur på pladsen, som er meget stor. I receptionen prøvede jeg at få fat på et kort over pladsen, men der var kun en ansat til stede, og han var travlt optaget med andre gæster. Der hang dog en plan over området på væggen, og her fandt jeg de store pools helt ude i den sydlige ende af pladsen.

Under gåturen fandt vi ud af, at pladsen var plaget af myg, og Nicolai mente, at han blev stukket 6 steder. I morgen må vi se om det er rigtigt.

TIRSDAG DEN 10. JULI 2007

Det var hviledag og den første dag vi startede med morgenmaden udendørs. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og det var dejligt varmt.

Vi startede i den store pool, som er meget flot anlagt som et klippeområde med vandfald og en gammel romersk ruin. Vandet var dejlig varmt.

Vi badede til ved frokosttid og så blev der ellers holdt siesta til ved 15.30-tiden, hvor vi tog cyklerne af cykelholderen og hjulede til stranden. Lone mente ikke vi kunne forlade campingpladsen, uden vi havde badet i Adriaterhavet. Havvandet var dog ikkke nært så rent som ved Kroatiens kyst, men det var alligevel lækkert med en dukkert i havvandet.

Så vendte vi tilbage og hyggede med chips, Campari og sodavand. Senere tog Nicolai og jeg en svømmetur i de to sidste pools. Der er nemlig ikke mindre end 3 pools på pladsen. Endvidere er der et thermal-bad ”Thermal Oasis”, hvor man kan vederkvæge kroppen med diverse massager og bade. Også dette afsnit er opført i romersk stil.

Inden aftensmaden blev der spillet minigolf, og for en gangs skyld var det ikke mig, der vandt, men Nicolai der løb af med sejren. Nu bliver han sikkert ikke til at stoppe med golf på resten af ferien. 

Vi havde nu været det meste af pladsen rundt og kunne vurdere den som en af de bedste pladser vi havde været på. Der er hvad man forventer af en topplads. Flere restauranter og barer, samt et udemærket supermarked, hvor priserne ikke var helt så høje som forventet. Endvidere er der er avis- og cigaretkiosker og fit-ness studio. 

Der er ikke mindre end 9 parcel-kategorier, startende med A og sluttende med VIP-pladserne, der er benævnt GOLD. Alle pladser har el-tilslutning samt tilslutning til satelit-TV.

Ud over plads til telte, campingvogne og autocampere er der mulighed for at leje maxi-caravans, bungalows m.m., så alt i alt en velfungerende feriecenter.

Aftenen sluttede  med 2. halvdel af Cyrano.

ONSDAG DEN 11. JULI 2007

Vi pakkede sammen og fortsatte turen mod San Marino. Ved Ravenna skulle vi dreje af nord om byen til motorvejen, men her var mega-kø, så Marie sagde, at vi kunne fortsætte ned langs kysten på den almindelige vej, men det krævede bare, at vi kørte ind gennem Ravenna.

Jeg havde sat navigatoren til at køre som bus, men det betød, at vi pludselig kørte imod den almindelige ensretning i en busbane. Senere ville Marie have os ind i en anden gade, som kun var beregnet til turistbusser til hoteller. Alt i alt tog det os nok ½ time ekstra at køre rundt i byen, og da vi endvidere kom ind på små veje, så havde det nok været hurtigere at tage den først foreslåede vej.

Endvidere fandt vi hurtigt ud af, at veje, der ikke er betalingsveje, er i en elendig stand. De er bulede og hullede og man føler at bilen nærmest er ved at falde fra hinanden.

Vi fandt dog frem til San Marino, hvor Lone havde tastet koordinater ind på en Stellplatz neden for en svævebane, der kunne hejse en op til toppen. I midlertid viste det sig, at koordinaterne var på en P-plads til en kirkegård et pænt stykke fra centrum. Vi kørte videre og ledte efter en anden palds, men det var svært. Til sidst tastede vi en anden plads ind, som lå blot 90 meter fra hvor vi holdt. Der skulle betales, men parkometret virkede ikke, eller det var alligevel gratis. Vi betalte i hvert fald ikke, og der var heller ikke nogen seddel i forruden, da vi kom tilbage.

Det første vi gjorde var at finde et sted at spise, for klokken var nu pænt over 13, og vi var sultne. Vi fandt en fast-food restaurant, hvor vi alle fik pizza.

Vi gik en lang tur igennem de smalle gyder i byen, som var præget af turister og tingel-tangel. Ind i mellem var der dog også dyre butikker med mærkevarer indenfor f.eks. tøj, smykker og ure. Nicolai forelskede sig i et samurai-sværd, som han absolut måtte eje, mens Camilla fandt en maske (a la Venedig), som hun skulle have med hjem til veninde Stephanie.

Efter besøget i San Marino skulle vi videre til Gubbio, som skulle være meget smuk.. Det var imidlertid noget af en tur. I fugleflugt var der godt 60 km, men vi kørte over 95, og aldrig tidligere har vi kørt på så smalle og bugtede veje. Det tog en evig tid, så vi var først fremme i Gubbio ved 18-tiden.

Vi kiggede først på byen, hvor det første vi ”faldt” over, var et romersk teater. Dernæst gik vi tur i byen, som imidlertid ikke var så spændende, som vi havde forventet. Vi fandt dog en bar, som kunne servere drinks for os.

Egentlg skulle vi være blevet i Gubbio, men Stellplatzen var ny og kedelig, så vi besluttede at fortsætte til Torgione, hvor der skulle være en Stellplatz.

Det tog ¾ time, og klokken var nu tæt på 20.30, hvorefter vi parkerede på pladsen, der lå i forbindelse med et sportsanlæg. Pladsen var ikke ret stor, men der var hvad der skulle være, undtagen strøm. Der var gratis vand og mulighed for at tømme tanke, hvilket vi gjorde. Det er smart at tømme, når der er mulighed, for man ved aldrig, hvornår det er muligt igen.

Vi fik lavet mad og dernæst spillet kort, inden sengelægning.

TORSDAG DEN 12. JULI 2007

Vi startede med at lade Marie føre os til et shoppingcenter, hvor der var en meget stor Coop. Vi manglede efterhånden en hel del madvarer, og fik en hel indkøbsvogn fyldt med mad og drikkevarer, som kostede 77 Euro, hvilket vi fandt meget billigt.

Så gik det videre ind til Perugia, som vi gerne ville have set, men efter at have kørt rundt i næsten en time, så var tålmodigheden slut. Det var umuligt at finde en plads til vores store autocamper, så vi satte kursen mod næste by, Assisi, som ligger et lille stykke øst for Perugia. Også her var det svært at finde en P-plads, men efter nogen køren rundt, så vi en plads, hvor der dog kun måtte holde almindelige personbiler, men det var vi altså ligeglade med på det tidspunkt. Der stod, at man ville fjerne biler, der var ulovligt parkerede, men dels var pladsen langt fra fyldt op, og dels vejer Speedy 3,5 ton, så det ville være en større kranbil, de skulle finde frem. Vi tog chancen og parkerede.

Vi gik nogle få hundrede meter op til byporten og ind i byen, hvor vi som noget af det første fandet et sted, hvor vi kunne få pizza og drink for 3½ Euro/person.

Så fortsatte vi ind i byen, passerede torvet, Piazza del Comune, hvor der på nordsiden ligger facaden fra et Minerva-tempel fra omkring år 0. Bag de 6 korintiske søjler ligger en kirke fra 1600-tallet.

Så nåede vi frem til San Francesko-kirken, der ligger i forbindelse med et kloster, som bygger på Frans af Assisi’s klosterregler. Gråbrødrene, der blev anerkendt af paven i 1223, grundlagede kirken på stedet omkring 1230.

Frans (1182-1226) var oprindelig af en meget velhavende famile, men han fandt kirkens svælgen i materielle goder vederstyggelig, hvorfor han vendte sig til det simple og til fattigdommen i livet.

San Francesko-kirken, der er opført 1230-53, består af 3 etager , den øvre kirke, hvor man kan se en berømt billedserie på 28 billeder om Frans’s liv. Man mener, at freskerne er udført af den berømte maler Giotto, men er ikke sikker, da stilen er forskellig fra hans fresker i Padova fra 1305-1310. Denne del af kirken led i øvrigt en del skade under et stor jordskælv i september 1997. Skaderne er dog udbedrede, men andre steder i byen, er der stadig genopbygning i gang.

Under hovedkirken ligger så den nedre kirke, hvorfra der fører trapper ned til krypten, hvor Frans er begravet sammen med sine tro følgesvende munkene Leone, Ruffino, Angelo og Masseo.

Efter at have kigget på kirkekomplekset gik vi tilbage gennem den meget charmerende by. Vi fandt frem til Speedy, som ikke var blevet fjernet af ordensmagten, og fortsatte vores tur mod Spoleto, som var turens næste mål.

I Spoleto startede vi med at købe gelato (is) i et Gelateria, som havde rigtig mange forskellige is. Vi fik 4 kæmpeis for 10 Euro, hvilket vi fandt i orden. Derefter begav vi os videre ind i byen, hvor vi bl.a. så rester at et romersk teater og domkirken. Egentlig ville vi have set resterne af en romersk akvadukt, men den lå så langt ude i udkanten af byen, at resten af selskabet gjorde oprør og dømte tilbage til Speedy.

Spoleto var en hyggelig by, uden de sædvanlige turistbutikker, og da vi kørte ud af byen, så jeg akvadukten i bakspejlet. Alt i alt en meget hyggelig by.

Vi fortsatte til Mármore, Der ligger 7 km øst for Terni, hvor vi skulle se et kunstigt vandfald, etableret af romerne 271 f. Kr. Det var den romerske konsul Manlius Curius Dentatus, der ønskede at afvande et marskområde, og derfor etablerede de en kanal fra området og til floden Nera. Dette gjorde, at der opstod et 165 meter højt vandfald. I dag har man etableret et kraftværk, som udnytter højdeforskellen, men flere gange om dagen lukker man vandet ud i den oprindelige kanal og vandfaldet fosser ud med fuld kraft, til glæde for turisterne. Der er faktisk tale om et af Europas højeste fald.

Den dag vi besøgte stedet, åbnede man for vandfaldet 3 gange dagligt, nemlig 12-13, 17-18 og 21-22. Vi ankom 17.40, skyndte os at købe biletter og løb ned til udsigtspunktet. Vi nåede at se de sidste 10 minutter af faldet, hvorefter det langsomt blev mindre og mindre. Et fantastisk skue.

Efter besøgte ved Cascate delle Mármore fandt vi frem til en campingplads, ”Camping il grande Lago”, øst for vandfaldene. Vi checkede ind og betalte 18 Euro for en enkelt nat, dette inkl. alle personer, fri bad og elektricitet.

Vi fandt en plads og mens Nicolai og jeg klarede bilen, hvilket vil sige at sætte dækken for forruden, el- tilslutning, udrulning af markise og opsætning af bord og stole, gik pigerne ned til søen, for at se, om man kunne bade. Camilla mente dog, at man ville mutere i mudderbunden, så der var ingen badning i søen. De havde også kigget på toilet/badehuset, som de mente havde set bedre dage. Nicolai kiggede også på dem, og da han ville åbne en dør til et brusebad, ja så faldt den faktisk af. Så måtte jeg også besigtige etablissementet, og indrømmet, det ville kræve et par mand et par dag, at sætte stedet i stand, men grundlæggende var det i orden. Måske skulle man sætte prisen op med 10-15 Euro, og så komme i gang med at renovere pladsen.

Så var det ved at være spisetid, spaghetti med blæksprutter og muslinger, samt en god grøntsagssalat.

Senere tog vi også alle et bad uden nævneværdige skader, hvorefter der var højtlæsning af ”Harry Potter og Føniksordenen”, mens jeg skrev turberetning.

Aftenen afsluttedes med det snart traditionelle kortspil. 

FREDAG DEN 13. JULI 2007

Vi forlod campingpladsen ved 10-tiden og nu var kurset sat mod Rom, som vi dog ikke kørte helt ind til, men drejede af mod syd mod Napoli og videre mod Salerno.

Vi kørte ca. 460 km på omkring 5 timer og så nåede vi frem til turens sydligste mål, Paestum, der ligger knapt 300 km syd for Rom. Dog blev der holdt frokostpause på en rasteplads mellem Rom og Napoli. Turen gik hurtigt, da der var motorvej på mere end 400 km af stykket.

Jeg havde tastet en campingplads mellem Salerno og Paestum ind i Marie, som hun imidlertid ikke fandt på adressen. Så tastede Lone adressen ind efter ADAC’s campingguide, men heller ikke her var der nogen hjælp at hente. Vi fortsatte dog yderligere sydpå, ind mod Paestum, og så dukkede pladsen endelig op.

Vi havde nået turens sydligste plads efter at have kørt 2.619 km. Nu skal vi blot 7 km sydligere i morgen, for at se 3 meget velbevarede græske templer.

På dagens tur var vi kørt langs Middelhavet et stykke tid, og vi havde set flere campingpladser beliggende mellem vejen og havet, men ”Camping Villaggio Paestum” lå desværre på den gale side af vejen. Til gengæld havde de en dejlig pool, som vi straks kastede os i. Ungerne var i vandet i mere end 2 timer. Pladsen har godt nok også en privat strand ved Middelhavet, hvortil der kører en pendul-bus, men vi fandt poolen var en udemærket erstatning uden sand mellem tærerne. Og vi skal nok nå at få badet i Middelhavet senere.

Pigerne inspicerede toilet/badeforhold og godkendte uden anmærkninger.

Efter pool- og solbadning var det blevet tid til aftensmad, og dernæst blev der spillet udendørs kort. Vi nåede op til de 500 point, samtidig med at myggene tvang os indendøre. Lone fortsatte med læsningen af Harry Potter, mens jeg skrev turberetning.

    Videre til del 2