Med Speedy til Kroatien 2004 - Del 1

Forord

Årets ferietur havde længe været planlagt til at gå til Kroatien, hvor der stadig var steder, som vi ikke havde besøgt, eller som trængte til et uddybende besøg.

Lone var ellers ved at lægge ruten om, så det blev Normandiet/Bretagne, der kom på listen. Men da det i 2004 var 60-årsdagen for invasionen, så var der så mange store arrangementer, at der ville være uforholdvis mange mennesker.

Efterfølgende viste det sig at være et godt fravalg, da vejret nord for Alperne var rædselsfuldt hele juni og juli.

Lørdag den 26. juni 2004

Vi kørte fra Albertslund kl. 6.50 og var i Gedser kl. 8.30. Færgen afgik lettere forsinket, men vi var dog i Rostock kl. 11.00 og så gik det videre mod og vestlig om Berlin, hvorefter vi holdt frokostpause.

Syd for Berlin skiftede vi chauffør kl. 15, hvorefter Lone kørte frem til kl. 17.30. Vi tog turen gennem det gamle Østtyskland, da vi nu så mange gange havde taget turen over Hamburg, Hannover og Kassel.

Solen var nu brudt frem, og det skyede, kolde og blæsende danske vejr var lagt bag os, og ved 20-tiden fandt vi frem til afkørsel 55 syd for Nürnberg, hvorfra der ikke var langt til en stellplatz ved Hilpotstein. Mens Lone lavede spaghetti med kødsovs samlede jeg vores foldecykler, der hidtil havde ligget inde i bilen, så vi kunne holde en længde på under 6 meter og dermed komme billigt med færgen. Camilla og Nicolai cyklede lidt rundt indtil maden blev meldt klar lidt før kl. 21.00. Herefter gik vi alle en tur ned til Rothsee, hvor der var lagt et hav af bøjer ud, for næste dag skulle der være en mini-triathlon i området med 1,5 km svømning, 40 km cykling og endelig 10 km løb.

Stellplatzen, der var en del af en campingplads, var pænt besøgt af andre vogne, hvori der var deltagere til morgendagens sportsarrangement. Så vaskes der op, mens børnene cykler yderligere rundt. Vi ser lige Holland vinde straffesparkskonkurrence mod Sverige ved EM i fodbold. Synd for Sverige......

Dagens sluttes af med kortspil og læsning, inden vi kryber i køjerne ved 23-tiden.

Søndag den 27. juni 2004

Vi vågnede allerede ved 7-tiden, da der var et stort leben på pladsen af tilkommende biler. Vi skyndte os at få tøj på, få rigget bilen af og så ellers komme afsted, inden vi blev spærret inde af de mange kommende biler. Der var rigtig mange lækre og dyre cykler, som blev klargjort.

Da vi ikke ligefrem lignede deltagere i et triathlon, så listede vi lige så stille ud fra pladsen kl. 7.30 og kørte ind til centrum af Hilpotstein, hvor vi tankede diesel. Så tilbage til motorvejen og videre sydpå.

Morgenmaden blev indtaget lidt over 8 på en rasteplads ved Creding. Så videre rundt om München, mod Østrig og syd om Salzburg. Ved 12-tiden var vi i nærheden af Wagrain, og da vi har bestilt lejlighed til skiferien i januar 2005 her, så var det naturligt lige at dreje til højre og køre de godt 10 km fra motorvejen og ind til byen.

Først spiste vi frokost ved liftstation Grafenberg og så kørte vi rundt for at finde vores kommende skilejlighed. Efter lidt besvær fandt vi frem til Haus Kristall, og selv om huset lå lidt afsides, så var der ikke langt til hverken lift eller centrum. Det var bare i orden. Desværre var ejerne ikke hjemme, så vi kunne ikke komme ind og se lejlighederne.

Så gik det videre ned mod Villach, hvor der i øvrigt var en forfærdelig omkørsel på grund af vejarbejde på motorvejen, men efter 20 minutters kørsel i forstæder til Villach slap vi dog igennem og lidt over kl. 16 var vi ved grænsen til Slovenien og dermed også ved Karawanken-tunnelen.

Vejret havde været noget overskyet, men på den anden siden af tunnelen skinnede solen fra en helt skyfri himmel og det var blevet meget varmere. Vi iførte os derfor kortærmede T-shirts og shorts/nederdele.

Vi kørte forbi den slovenske hovedstad, Ljubljana, som vi havde besøgt i 2002 og videre mod Postojna, hvor vi ville overnatte på en campingplads. Vi skulle ikke se de berømte grotter, da vi havde set dem i 2002, men i stedet skulle vi se en borg, Pledjamski Grad, som ligger nordvest for grotterne i Postojna. Vi kørte ud til borgen, som vi troede lukkede kl. 17, hvilket var angivet i en gammel brochure, jeg havde fået med hjemmefra. Endvidere stod der også, at borgen var lukket om mandagen. Begge dele var forkerte, for indgangen lukkede først kl. 19 og der var også åbent om mandagen.

Vi besluttede derfor at vente med at se på interiøret ind til næste dag, så vi kørte tilbage til campingpladsen, som vi fandt kl. 18.30. Pladsen hed "Camping Pivka Jama"og lå meget smuk i et kuperet terræn, hvor man parkerede på terrasser mellem høje nåletræer. Der er plads til ca. 200 vogne på 2,5 ha. og heraf er der 90 parcellerede pladser. Der er 200 strømudtag med 6 og 10 amp. Et flot toilet/badehus satte prikken over i’et på denne plads. Det var arkitektonisk meget flot føjet ind på pladsen og i naturen, og det indeholdt mange toiletter og der var hånsvaske og brusere med masser af varmt vand. I huset var der også muligheder for tøjvask og -tørring, ligesom der var opvaskemuligheder.

Der var en lille kiosk med diverse fødevarer og der var en restaurant. Til sportslivet var der tennis- og volleybaner, og endelig var der et svømmebassin, der var gratis at benytte, hvis man havde minimum 2 overnatninger på pladsen. Hvis man ville se lidt nærmere på omegnen, så kunne man også leje cykler. Sidstnævnte benyttede vi os imidlertid ikke af, dels havde vi jo vore egne cykler med, og dels havde vi kørt meget langt gennem skovene, inden vi kom frem til pladsen.

Fra selve pladsen er der i øvrigt adgang til en anden del at Postojna grotterne, nemlig "Pivka Jama", men denne indgang er ikke åben så tit som indgangen til hovedsystemet.

Aftenen gik med at skrive de første postkort og med at se Tjekkiet banke Danmark 3-0. Så der røg vi ud af EM - surt, ØV. Vi havde dog klaret de indledende runder, hvilket vel også er flot ?

Mandag den 28. juni 2004

Vi stod op kl. 8.30 og selv om det var lidt overskyet og køligt spiste vi dog morgenmad ude for første gang. Der var Gammel Dansk til de voksne. Da vi ikke ville betale for et dyp i pool´en pakkede vi sammen, fik tømt vores spildevandstank og hældt nyt vand på friskvandstanken, og så gik det atter ud til borgen.

Stedet viste sig at være meget flot og meget interessant, og vi fik endda udleveret en guide på dansk, hvilket vi var meget benovede over. I en 123 m høj klippevæg er der indbygget et usædvanligt slot, hvorfra der er flere naturlige gange ind i den bagvedliggende undergrund. Gangene er ca. 140 m dybe, og godt 13 km er blevet udforsket. Der er tale om det næststørste grottesystem i Slovenien.

Vi havde stort set slottet for os selv i starten, da turisterne ikke var nået frem så hurtigt som os. Efter besigtigelsen fik vi lige et par velvoksne øl, samt Cola/Fanta. Og det til en pris af 6 Euro = 45 kr. Det var da billigt.

Så var det videre mod den kroatiske grænse, der blev passeret lidt over middag, og efter nogle km med kroatisk asfalt under dækkene, holdt vi ind på en rasteplads og spiste frokost. Videre gik det over Rijeka og ned langs kysten til Prizna.

Vi havde endnu ikke helt vænnet os til varmen, og synes at vi var havnet i en bageovn. Kl. 16 tog vi en 20 minutters sejltur med færgen fra Prizna over til øen Pag, hvor vi i udkanten af byen Novalja skulle ligge et par dage på campingpladsen Strasko.

Strasko er delt op med 2/3 for tekstil’ere og 1/3 for naturister, men da der er tale om en meget stor plads, så var der god plads de fleste steder. Dog lå campisterne nærmest i nakken på hinanden langs vandet i tekstildelen, mens der var masser af plads lidt længere oppe i baglandet. På naturist delen, som vi havde udset os, var der langt mere stille og fredeligt og god plads mellem vognene.

Pladsen ligger i en flot skov af ege-, oliven- og pinjetræer lige ned til en omkring 2 km lang kyststrækning med klipper. Her kan man efter badet skylle sig af ved en af de mange strandbrusere. Der er mulighed for at dyrke masser af sport, da der er 11 tennisbaner, badmintonbaner, basketball- og fodboldbaner. Der er volleyballbaner, minigolf, bocciabaner, bordtennis o.m.m. Selvfølgelig kan man også leje cykler. Der er et godt stort supermarked, et par restauranter, et pizzeria, en bodega og et par souvenirkiosker. Der er 10 toilet-/badebygninger hvoraf nogle er helt nye, mens andre er renoverede for nyligt, så der er ikke problemer med at forsyne de omkring 2000 pladser, der kan fordele sig på 55 ha. Alle pladserne kan forsynes med 230 V strøm med 10 A sikringer.

Vi fandt os en plads ikke langt fra havet, og fik hurtigt placeret vognen, smidt alt tøjet og styrtede ned til havet for at få årets første havbad. Det var meget lækkert, for vandet var vel 26-27 grader varmt. Efter badet fik vi taget stole og bord ned fra tagboksen, mens Mille og Nic udforskede pladsen. Især havde vi bedt dem om at finde et pizzaria, hvor vi kunne spise på vores første aften i Kroatien. De kom tilbage og meddelte, at de havde set skiltet, der viste vej, så mens ungerne cyklede vandrede vi to "gamle" mod tekstildelen, hvor vi skulle spise. Undervejs handlede vi i det velassorterede marked.

Vel ankommet til restauranten gjorde tjeneren os opmærksom på, at de kun serverede pizza, men det gjorde jo ikke så meget, da det jo lige netop var, hvad vi ønskede. Pizzaerne var meget lækre, og efter at have nydt maden begav vi os langs stranden tilbage til FKK-(FreiKörperKulter(naturist))-afsnittet. Denne gåtur forstærkede i øvrigt indtrykket af, at klientellet var meget mere larmende på tekstildelen, end klientellet på FKK-delen.

Camilla, Nicolai og Flemming tog en aftensvømmetur i Adriaterhavet, mens Lone tog billeder. Og så blev der atter spillet kort inden vi gik i seng.

Tirsdag den 29. juni 2004

Det blev en meget varm nat, hvor vi til sidst endte med at sove med dør og vinduer på vid gab, inden vi stod op ved 8-tiden, hvorefter Flemming og Nicolai kørte efter frisk morgenbrød. Det var dog om morgenen blevet noget overskyet og noget koldere, men trods dette spiste vi alligevel udenfor. Under morgenmaden brød der pludselig et tordenvejr med lyn, regn og store hagl ud, så vi skyndte os ind i bilen og spillede kort til uvejret var drevet over.

Efter uvejret gik pigerne i bad og kom tilbage med den meddelelse, at nu var det kun drengene der lugtede.

Det var klaret op, så vi tog cyklerne og kørte ind til Novalja og gik en tur i byen. Vi ledte lidt efter en gammel romersk vandledning, som vi imidlertid ikke fandt, så i stedet fandt vi 4 pladser til formiddagsdrinks på en cafe på Trg Basilika. Her lå også et lille marked, som vi kiggede lidt på. Bl.a. blev der solgt fåreost, som skulle være en Pag-specialitet. Ved en lille grøntsagsbod på vej tilbage til campingpladsen, købte vi kartofler, for Camilla ville gerne have kartoffelmadder med mayonaise og ristede løg til frokost.

Vel tilbage på pladsen blev en ny solfeltseng slået ud, så Lone kunne få sol, men det blev nu ungerne der indtog sengen på skift. Så blev der spillet bordtennis og badet.

Sidst på eftermiddagen cyklede Flemming og børnene til supermarkedet for at købe ind til aftensmad. Det blev til hamburgere, samt nye store lækre frottéhåndklæder til ungerne.

Inden aftensmaden blev der dog lige tid til lidt mere bordtennis, samt til Tanqueray Gin + Tonic. Så blev den nye Carmer gas-grill taget i brug. Inden ferien havde vi fået monteret et udvendigt gasstik på vognen, og dette kombineret med en lækker kuffert-grill, gjorde det nu let at grille, og dermed at udvide vore muligheder for at lave forskellige retter. Grillen blev brugt flittigt på resten af ferien.

Onsdag den 30. juni 2004

Op ved 8-tiden og atter var det drengene, der sørgede for morgenbrødet, og imens klarede pigerne dækningen af morgenbordet. Så blev vognen pakket sammen og vi kunne køre fra pladsen ved 9-tiden. Ved udcheckningen fik vi i øvrigt 10% på vores internationale campingkort. Det havde vi ikke fået på vores skandinaviske kort.

Vi kørte sydover, mellem store bløde bjerge med masser af stengærder, mod byen Pag. Vi kiggede efter de får, der skulle levere mælk til Pag-ostene, men så ikke et eneste.

Byen Pag var meget hyggelig, så vi slentrede lidt rundt, inden vi - som sædvanlig - fik en drink på torvet.

Der blev handlet i et meget stort supermarked, inden vi kørte videre sydover. Lige syd for byen ligger der et meget stort fladvandet område, og her har man siden romertiden inddampet salt.

Næste stop var byen Nin, der ligger 17 km nordvest for Zadar. Byen kan betegnes som en by fra fortiden, men hvor historien stadig føles nærværende. Byen ligger på en lille flad ø og er forbundet med fastlandet ved hjælp af to broer. Byen nævnes første gang skriftlig i 400-tallet, men er højst sandsynlig grundlagt af illyrerne for over 3000 år siden, og hed tidligere Aenona. Den blev så overtaget af grækerne omkring 700 til 300 f. Kr. Dernæst kom romerne og besatte byen, men Kejser Tiberius tillod dog en vis form for selvstyre. Fra den romerske periode kan man bl.a. se udgravningerne af et Diana-tempel. Omkring 600 e. Kr. kom slaverne og ødelagde byen, men byggede den dog op igen, nu under navnet Nona, og gjorde den til hovedsæde for den kroatiske biskop. Omkring år 1000 byggede man den lille kirke, Sveti Kriz (Hellig Kors), der endnu kan ses i byen, og på denne kan man se en inskription, der nævner den ældst kendte kroatiske konge, Godezav. Den lille kirke kaldes i øvrigt også for verdens mindste katedral. Det er et flot eksempel på en før-romansk kirke i kroatisk stil.

Byen var også i en længere periode center for en kontrovers mellem den lokale kirke og Paven i Rom. Grunden var, at man anvendte det kroatiske sprog i kirkerne i stedet for latin. Altså en slags protestantisme næsten 500 år inden Luther slog sig løs i Tyskland.

Tæt på kirken Sveti Anselm står der en statue af Biskop Gregory af Nin, der indførte den glagolitiske skrift, der er et tidligt kroatisk skriftsprog.

Senere kom byen under Ungarn-Kroatien og så under Venedig. I 1646 nærmede tyrkerne sig byen, og den venezianske guvernør evakuerede beboerne og sprængte byen i luften, så den ikke fik nogen værdi for tyrkerne. Efterfølgende blev byen genopbygget, men blev aldrig til mere end det den er i dag, nemlig en lille landsby.

Efter at have set os omkring i byen, og bl.a. købt is, kørte vi videre mod Zaton, som skulle være den næste campingplads. Undervejs passerede vi et lille stykke sydvest for Nin, i retning mod Zaton, en anden lille kirke, Sveti Nicola, som er placeret på en høj, der menes anlagt af illyrerne. Kirken, der stammer fra 900-tallet, var i den tidlige kroatiske periode det sted, hvor befolkningen hyldede kongerne. I 1600-tallet blev kirken ombygget til et lille fæstningsværk til værn mod tyrkerne.

Vi fortsatte mod campingpladsen Zaton, som Flemming havde læst en del om , og som af andre danske campister var blevet rost meget for sin sandstrand. Pladsen ligger ved en lille by, Zaton, ca. 16 km nordvest for Zadar. Der er her tale om en tekstil-plads, men det måtte vi så leve med. Men det var ikke rigtig en plads for os, for dels var der rigtig mange på pladsen og dels var vore forventninger til sandstranden nok for høje, for så god er den altså heller ikke. Hvad angår pool-området, så skulle vi betale for brug af solvogne, hvilket vi ikke har skullet mange andre steder i Kroatien. Endelig oplevede vi en sand "terror" af unge mennesker, der kørte på mini-scootere på pladsen. Det var i øvrigt ikke den eneste plads, vi besøgte, hvor der var scooter-terror. Det burde forbydes at anvende dem på campingpladser.

Der er tale om en meget stor plads på mere end 20 ha og med omkring 1.500 pladser, beliggende langs en 1,6 km lang bugt. Man kan vælge plads enten i solen eller under skyggefulde træer. Der er alt hvad hjertet kan begære af indkøbsmuligheder på pladsens lange centerstrøg, hvor der også ligger flere restauranter og barer. Her ligger også et stort supermarked. Så er der et nyt pool-område, der er blevet indviet i 2003. Toilet-/Badebygningerne er meget flotte og med mulighed for både tøjvask og opvask. Endelig er der masser af tilbud til sportsudøverne.

Pladsen beskrives som en af de få kroatiske pladser med sandstrand, men jeg synes det er lidt overdrevet, da der er tale om en kunstig sandbred, holdt på plads af flade betonkanter mod havet. Der er dog revler med sandbund i havet. Vi var ikke så begejstrede som mange ellers har givet udtryk for på DCU´s debatsider.

Torsdag den 1. juli 2004

Igen står vi op ved 8-tiden og for en gang skyld, er det Camilla, der er med Flemming efter morgenbrødet. Så er det ellers pool´en der står på programmet, og Lone bliver ret oprevet, da hun bliver afkrævet 20 Kuna for liggestolene, for hun mener, at med de priser de tager for at man ligger på pladsen, så burde solvognene være inkluderet i prisen.

Nicolai har fundet nogle venner og sammen med en af disse bevilges der penge til 45 minutters leg på en oppustelig vandlegeplads, der er forankret i bugten. Vi slutter os til børnene, men snart efter går vi tilbage til "Speedy" for at spise frokost. Undervejs tilbage køber vi en ny slå om nederdel til Camilla, da hun synes, at den gamle er ved at være lidt kort. Til frokost guffer Camilla masser af kartoffelmadder med mayonaise og stegte løg, mens Nicolai kaster sig over en kroatisk spegepølse med samme tilbehør. Desværre er det her, at de ristede løg slipper op, og det er altså en ting, som man ikke markedsfører i Kroatien. Så holdes der siesta i skyggen under markisen. De voksne får sig en lille lur, mens børnene spiller GameBoy. Ved 14 tiden er det atter pool-tid og efter et par timer går det videre til stranden. Camilla vil dog hellere hjem, så hun returnerer til bilen for at læse. Vi andre tilbringer 1½ time på stranden, og går så atter hjem, og nu er det Nicolai, der får købt nye badetøfler og endvidere investeres der i en kvart vandmelon, så inden aftensmaden serveres der vandmelon chokolade og kølige drinks. Der var i øvrigt gæster til drinksene, da vi havde inviteret forældrene til nogle af Nicolais kammerater over. Det viste sig, at frue Mette arbejdede i samme branche som Lone og vi fandt også ud af, at hr. Torben havde en storebror, som jeg kendte. Verden er lille.

Der blev også vasket håndklæder, da børnene klagede over, at de nye frottéhåndklæder, indkøbt på Camping Strasko, ikke tørrede ordentlig.

Efter aftensmaden så vi EM-semifinale, der var Grækenland mod Tjekkiet, og meget overraskende blev det Grækenland, der vandt 1-0 på en scoring i overtid.

Nicolai indsamlede i løbet af aftenen mobiltelefonnumre fra de nye venner og nu havde Camilla også fundet sig en veninde, nemlig Lærke, der var kommet på pladsen i løbet af eftermiddagen.

Fredag den 2. juli 2004

Der blev IKKE hentet brød om morgenen, da vi efterhånden havde en del gammel brød. Så nogle af bollerne blev varmet i vores miniovn. Så pakkede vi sammen, og under dette arbejde snakkede vi med vores naboer, der kom fra Ballerup, og som havde en søn, der havde spillet badmintonkamp mod Nicolai i sæsonens holdturnering.

Kl. 9.30 var der afgang fra pladsen og vi kørte mod Zadar. Lige som vi er kommet ind i forstæderne, finder vi et kæmpe supermarked "Plødine", som vi handler i. Der findes simpelthen alt - undtagen ristede løg.

Videre går det mod centrum, og efter en del køren rundt finder vi en plads lige uden for bymuren ved Porta Terra Ferma (Landporten), som er bygget i 1500-tallet. Det er generelt meget svært at finde P-pladser i Zadar om formiddagen, da byen har et af de bedste markeder i området. Når markedet lukker ved middagstid, forlader de omkringboende byen og der er masser af muligheder for parkering.

Zadar er en fantastisk flot gammel by, og igen er det illyrerne vi skal takke for grundlæggelsen af stedet. En af Balkans urbefolkningsstammer, illyrerne, dominerede området fra omkring 1.000 f.Kr. og det var først romerne, der erobrede Illyria i 168 f.Kr. Herefter blev området til den romerske provins Illyricum, og de udbyggede Zadar i det første århundrede f.Kr. og kaldte den Jadera. Omkring år 400 kom byen under Det østromerske Rige, Byzans, men dette riges nedgang blev udnyttet af venezianerne til at blande sig i indre tronkampe med støtte af en nysamlet korsfarerhær, og det 4. korstog erobrede den velbefæstede Jadera til Venezia i 1202 som betaling for skibslejlighed. I 1797 brød republikken Venezia sammen og kom kortvarigt under Napoleons styre. Fra 1815 til 1918 hørte byen under Østrig og i perioden 1918 til 1945 hørte den under Italien. Der er tale om en ret stor by, men det der er værd at se ligger indenfor murene i den gamle romerske bydel, hvor det vrimler med historiske bygninger, først og fremmest kirker. Mest markant er den urgamle kirke Sveti Donat, der er bygget i 800-tallet. Kirken ligger på pladsen, der hedder Forum, hvor der stadig findes rester fra romertiden. Sveti Donat er en cirkulær bygning med 3 runde udbygninger, som giver et fæstningsagtigt udseende. Kirken er bygget sammen med Biskop-paladset, der endvidere er bygget sammen med en anden flot kirke, nemlig Sveti Stosija katedralen. På sydsiden af Forum ligger kirken Sveti Marija, der kan føres tilbage til 1066 og hvis romanske tårn er opført af Kong Koloman i 1105. Kirken er bygget sammen med et tidligere kloster, hvor der i dag er museum.

Vi var også i byen på vores tur til Dubrovnik i 2002, men det er en så charmerende by, at man sagtens kan besøge den flere gange. Vi kiggede på kirker, pladser, brønde og m.m., og der blev da også tid til formiddagsdrinks. Kort sagt fik vi slidt gadernes gamel romerske marmorbelægning endnu glattere.

I et supermarked, der var dejlig koldt grundet air-conditionering, købte vi ind til frokosten, og så gik det tilbage mod Speedy. Vi passerede bl.a. torvet Trg Oslo-bodenja med en romersk søjle og en triumfbue fra kejser Trajans tid, og også torvet Trg pet burana med byens gamle vandforsyning, der bestod af 5 brønde på rad og række, kom vi forbi.

Frokosten blev indtaget på havnekajen, mens vi ventede en times tid på færgen til Preko, der ligger på øen Ugljan. Fra Preko kørte vi sydpå og over en bro til øen Pasman, hvor vi skulle finde frem til FKK-campingpladsen Sovenje, der skulle ligge syd for Tkon, på den sydlige del af øen.

De to øer Ugljan og Pasman har i øvrigt tidligere hængt sammen, men i slutningen af 1800-tallet gravede man en kanal mellem de nu to øer, for nemmere at kunne komme ud til havet. I midten af 1900-tallet opførte man så en bro, der atter hægtede øerne sammen.

Vi nåede ad smalle veje frem til Sovinje. Jeg havde i efteråret 2003 forespurgt, via mail, om der var tale om en FKK-plads, og fået dette bekræftet, men i februar fik jeg så en mail om, at pladsen var lukket. I april faldt jeg imidlertid over en oplysning om, at pladsen atter var åbnet, så vi besluttede at denne plads skulle være vores opholdssted på Pasman.

Der er tale om en meget lille plads beliggende ca. 2 km syd for Tkon og med plads til kun 250 mennesker. Der er el-standere, der kan forsyne vogne og telte og der er en pæn toilet-/badebygning, hvor der også er muligheder for opvask. Pladsen havde tidligere været i privat eje, men ejeren ønskede ikke længere at drive pladsen, derfor havde jeg fået mailen i februar. Imidlertid var kommunen gået ind og havde overtaget stedet og genåbnet pladsen. Bestyreren var en flot og venlig kvinde omkring de 30, som nursede gæsterne på forbilledlig vis.

Der var mange unge børnefamilier på pladsen, hvilket nok bl.a. skyldes, at der her er tale om en af de meget få pladser i Kroatien, hvor der er en rigtig sandstrand og -bund. En ulempe er dog, at stranden ligger neden for en høj skrænt, der gør, at der stranden sidst på eftermiddagen ligger i skygge.

På pladsen var der en gammel Citroen HY, der var ombygget til autocamper, og da Flemming tidligere selv har haft en tilsvarende kiggede han forbi, for at få en sludder. Det var en hollænder, der havde bilen, og den var 32 år gammel, men MEGET velholdt. Manden havde haft bilen i 25 år og selv bygget den om til autocamper. Han kunne endvidere fortælle, at der i Holland var en klub for denne biltype, og at der var ikke mindre end godt 700 medlemmer. Imponerende for så gammel en bilmodel.

Flemming brillerede om aftenen med pølser og -brød på grillen. Han glemte imidlertid brødene, som blev godt sorte. Resten af aftenen blev der spillet udendørs 500, som imidlertid ikke blev færdig, da mørket indhentede os.

Fortsætter med "Del 2" 

Tilbage til "Vore ture"   

Tilbage til startside: