Med Speedy til Laholmbugten |
I weekenden den 3.-5. september 2004 tegnede vejrudsigten godt, så vi besluttede os for at køre til Sverige for bl.a. at nyde nogle timer på naturiststranden ved Mellbystrand. 3. september 2004 Vi havde udset os Marias Camping ved Mellbystrand, som vort første mål, da denne plads ligger ud til havet. Undervejs handlede vi dog lige i et supermarked uden for Hälsingborg, hvor vi bl.a. købte 2 pakker sushi. Vi ankom til campingpladsen først på aftenen blev vi skuffede, for desværre var der bom for indkørselen - pladsen var allerede lukket for vinteren. Vi havde dog set et skilt til en anden plads, der lå i nærheden. Vi fandt pladsen - jeg kan ikke huske navnet - som havde åben, men det var altså også sidste udkald, da man lukkede med weekendens udgang. Pladsen var udmærket med et pænt toilet/badehus, men den lå tæt på motorvejen, som kunne høres ret tydeligt. Vi fik indrettet os og lavet aftensmad, der bl.a. omfattede de nys indkøbte pakker med sushi. Børnene var nu ikke så henrykte for rå fisk med tang, mens vi voksne synes det var dejligt.
Så blev der spillet kort, inden vi krøb til køjs.
4. september 2004 Vi stod forholdsvis tidligt op næste dag og efter morgenmaden besluttede vi os for at tage ind og se nærmere på Halmstad. Vi har sejlet mange gange op langs den svenske kyst, men aldrig besøgt Halmstad, da den ligger lidt afsides inde i Laholmsbugten. Nu havde vi så en mulighed for at se nærmere på den gamle by. Halmstad Navnet Halmstad optræder første gang i 1231 og i 1307 fik byen købstadsrettigheder. På den tid lå byen lidt nordligere ved Övraby længere oppe langs elven Nissan. Her findes i dag ruiner af en kirke. I slutningen af 1500-tallet befæster Christian IV Halmstad og i begyndelsen af 1600-tallet bygges en halvmåne-vold og Nissan udgør en del af befæstningen.Chr. IV står for opførelsen af Halmstad Slot og for byplanen med Stora Torget som centrum. Kongen fik stor hjælp af arkitekterne Hans van Stenwinkel den Ældre og Willum Cornelissen, som begge ligger begravede i St. Nikolai Kyrka. Der kan stadig ses tydelige spor af volde og voldgrav i slotsparken og ved Norre Port.
1619 var et betydningsfuldt år i Halmstads historie. I marts mødtes den svenske Kong Gustav II Adolf og Christian IV på Halmstad slot. I en hel uge fejrer man, at en løsesum for Älvsborg er færdigbetalt. Til minde om mødet står Kungastenen ved Rådhuset på Stora Torg.
Den 28. august 1619 blev næsten hele Halmstad ødelagt af en brand, og Christian IV fik lejlighed til at omdanne Halmstad til en moderne renaissanceby med lige gader og præcise kvarterer. Langs Storgatan mellem slottet og Norre Port ligger der stadig fornemme købmandshuse, der er opført efter branden. Arkitekten Abraham de la Haye hjalp til med den nye byplan, der stort set er uforandret frem til i dag. På dette tidspunkt er byen faktisk den største by op langs vestkysten. I 1645 sluttede man freden i Brömsebro, hvorefter Halland skulle være svensk i 30 år, men da man i 1658 underskrev freden i Roskilde blev Halland definitiv svensk og det danske herredømme sluttede. Der var dog uroligheder i området helt op til slaget ved Fyllebro (1676) lige udenfor Halmstad, hvor svenskerne vandt en stor sejr over danskerne. I 1700-tallet nedlægges garnisionen, befæstelsen rives ned og de vandfyldte voldgrave kastes til. Byens storhedstid er slut, og først i 1900-tallet breder bebyggelsen sig ud over de gamle volde.
Der er flere seværdigheder i byen, for på Stora Torg står skulpturen Europa og Tyren, der er udført af den svenske billedhugger Carl Mille i 1926. Skulpturen tager forbillede i den græske mytologi, hvor Zeus forvandler sig til en tyr og røver kongedatteren Europa. På torvet ligger Wärdshuset Tre Hjärtan, der er et bindingsværkshus fra 1700-tallet. Navnet stammer fra byvåbnet, der har tre kronede hjerter.
Mellem broerne over Nissan står en 15 meter høj skulptur af et kvindehoved, udformet af Pablo Picasso. Den er udført i beton af den norske kunstner Carl Nejsar efter Picassos anvisninger. Det er Picassos hustru, Jaqueline Roque, der har stået model. Efter at have vandret rundt i byen nogle timer og bl.a. spist frokost på McDonald returnerede vi de 24 km til Mellbystrand, for nu skulle årets sidste naturisthavbad effektueres. Mellbystrand Mellbystrand er en af Sveriges gamle feriebyer, hvor badelivet har udfoldet sig siden slutningen af 1800-tallet. I dag er der villaer, indkøbscenter, butikker, restauranter, bodegaer samt den flotte gamle træbygning Strandhotellet, fra 1927. Selve stranden er, når man regner Skummeslövsstrand med, Sveriges længste, på hele 12 km. På den sydlige del må man køre i bil, men det meste af strækningen er dog forbeholdt de badende. Det var lidt svært at få en parkeringsplads, da vejret var formidalbelt og havde lokket masser af svenskere til stranden. Vi fandt dog en plads over for Strandhotellet og begav os mod stranden. Da vi kom ned til strandbredden, gik vi nordpå, indtil vi nåede et skilt med nøgne mennesker, som angav starten af den flere kilometer lange naturiststrand. Stranden ligger langs med det tidligere militære øvelsesområde Hägafältet lige nord for Marias Camping.
Stranden ligner meget strandene på Sjællands nordkyst med klitter og sandbred, og så ligger den blot 60 km nord for Hälsingborg. Da der er tale om motorvej hele vejen, så kan stykket klares på omkring 40 minutter. Efter at have opholdt os på stranden 3-4 timer begav vi os mod Krono Camping Torekov i Båstad KronoCamping Torekov/Båstad ligger naturskønt ved kysten af Kattegat, med udsigt over havet mod Hallands Väderö, og kun få 100 meter nord for det gamle, idylliske filskerleje Torekov. KronoCamping er Skånes største med 500 pladser samt 12 hytter til udlejning. 450 pladser er med el- og antennetilslutning, og heraf har yderligere 80 også tilslutning til vand og afløb. Pladsen dækkes af græsbevoksning i en blandet skovbeplantning. I højsæsonen er der et lille supermarked, samt restaurant, pizzaria og bodega. Der findes vaskemaskiner og tørretromler. Der kan lejes cykler og man kan låne værktøj og batteriladere. Børnene var især glæde for en stor hoppepude, hvor de tilbragte en stor del af tiden.
Vi ankom ved 17-tiden, så os lidt om på pladsen og spiste så aftensmad og hyggede til vi skulle i seng.
5. september 2004 Næste dag gik vi først en tur til stranden, hvorfra der er en flot udsigt til Hallands Väderö mod vest og til Torekov mod syd.
Så blev der pakket sammen og vi chekkede ud. Men vi forlod ikke Krona Camp for vi holdt ind på P-pladsen uden for og gik tilbage og spillede minigolf på en meget avanceret bane. Banen var bygget som en rigtig golfbane med greens, vand- og sandgrave, alting bare i ministørrelse. En meget spændende bane, som vi helt sikkert vil vende tilbage til.
Efter spillet kørte vi ind til Torekov Torekov, som vi har besøgt flere gange i vores sejlertid, ligger på spidsen af Bjärehalvön, og omtales første gang i et brev fra 1344, men man ved, at der er blevet bygget en kirke på stedet omkring år 1200. Tidligere var sildefiskeriet Torekovs indkomstgrundlag, men i 1600-tallet dalede sildefiskeriet og i stedet blev det skibsfarten, der nu dominerede i byen. Byen blev rigere og der kom rige skipperfamilier. Dette varede til dampskibstrafikken slog sejlskibene af pinden, det blev økonomisk trange tider for sejlskipperne og indbyggerne måtte atter ty til fiskeriet.
En af byens seværdigheder er resterne af Sankta Toras Kapel, der ligger midt i byen. Der er kun et omrids af det tidligere kapel, men der er en god historie om stedet. En gang i fortiden regerede en dansk konge, der fik tre børn. De fik navnene Tora, Arild og Gille. Da børnene var små døde deres mor og kongen giftede sig med en ny kvinde. Stedmoderen tog sig af børnene, men var, ligesom stedmødre i de fleste eventyr, meget ond, så hun overtalte en skipper til at tage børnene med ud på havet og slå dem ihjel. Da skipperen havde udført sin opgave sænkede han skibet, og de tre druknede børn blev af bølgerne ført til tre forskellige strande. Gille flød i land på Nordsjællands kyst (Gilleleje). Arild fjød i land på nordkysten af Kullen (Arildsläga) og Tore drev ind på Bjärehalvøens spids (Torekov). Den druknede Tora blev fundet ved en stor stenblok af en blind mand, som hed Frenne, og han lovede at begrave hende i indviet jord, hvis han fik sit syn tilbage. Pludselig kunne den blinde mand se, og han tilkaldte hjælp for at opfylde sit løfte. Tora blev lagt i en kiste og man begav sig på vej til den nærmeste kirke, der lå et stykke inde i landet. Kisten blev imidlertid tungere og tungere og til sidst kunne mændene ikke klare det mere, så de vendte om med kisten. På vej tilbage blev kisten lettere og lettere, og så forstod mændene, at det var meningen at Tora skulle begraves på det sted, hvor hun var blevet fundet. Da hun var blevet begravet byggede Frenne og de øvrige mænd et kapel på stedet, som fik navnet Sankta Toras kapell. Stenblokken, hvor Frenne havde fundet Tora, havde et aftryk af hendes krop, hvilket var et under, men endnu et under indtraf, for ved stenen sprang der en ferskvandskilde frem, og den fik navnet Frennes kilde. Denne kilde havde helbredende kræfter, specielt mod hud- og øjensygdomme og lang op i 1800-tallet valfartede folk til stedet for at drikke af det helbredende vand. Der findes forskellige udgaver af sagnet og bl.a. er der en, hvor Gille hedder Helene, som har givet navn til Helene Kilde ved Tisvildeleje. Bjärehalvøens herredsvåben indeholder et kvindebillede som antages at forestille Sankt Tora. Tora var Bjäres skytshelgen.
I dag bor der ca. 1.200 mennesker i byen, der minder lidt om Dragør, og der er stadig enkelte der erhverver sig som fiskere, men ellers er det turistindustrien, der er byens grundlag. Der sejles dagligt adskillige ture over til naturreservatet Hallands Väderö og der er en meget stor lystbådehavn. Så var det ellers tid til at vende køleren mod syd, og sætte kursen mod Hälsingborg. Vi havde endnu et klip tilbage på vores HH-FERRIES 10-turskort, så vi var hurtigt og billigt i Danmark. Det viste sig at blive sidste "sommertur" med Speedy, for vejret ændrede sig nu fra det høje solskin til blandet efterårsvejr. Men det holdt os selvfølgelig ikke hjemme. |