Med Speedy til Launitz   

Efterårsferien 2006 – Del 1.

Forord

Hvor er Launitz ? Ja det er der nok ikke mange der ved, heller ikke vi, før vi kastede et blik på kortet og fandt frem til området sydøst for Berlin, beliggende mellem floderne Elben og Oder. Området var i 900-tallet under tysk herredømme og var en tid forenet med Böhmen. Under 30-årskrigen kom området under kurfyrsten af Sachsen og i 1815 blev det underlagt Preussen. I 1945 kom området øst for Neisse under polsk herredømme, hvilket betød, at nogle byer, der tidligere lå på begge sider af floden, nu blev delt i en tysk og en polsk del.

Vi kunne først komme af sted søndag over middag, da ungerne først skulle have overstået en badmintonturnering i Albertslund.

Søndag den 15. oktober 2006

Da Camilla var færdig med at spille badmintonturnering i Albertslund, kørte vi tilbage til Sengeløse og pakkede hurtigt det sidste i bilen. Kl. 15 kørte vi af sted med kurs mod Nykøbing Falster. Den opmærksomme læser vil så bemærke, at Nykøbing ikke ligger på ruten til Rødby, men grunden til omvejen var, at Lones brors kæreste om lørdagen var nedkommet med en søn på barselsafdelingen, og vi måtte jo lige forbi og ønske tillykke og se vidunderet. Vi var der kun kort tid og fortsatte så mod færgen, hvor vi kom med fra Rødby kl. 17.45.

Efter anløb i Puttgarden blev der lige tid til et hurtigt besøg i BorderShoppen, hvor der blev købt drikkevarer og chokolade.

Kl. 19 fortsatte vi sydpå mod Lübeck, videre forbi Ratzeburg og endelig stoppede vi i Mölln, hvor vi hurtigt fandt Reisemobil Stellplatz’en. For blot 7 Euro kunne vi holde sammen med 3 andre autocampere og det endda inklusiv strøm. Vi fik hurtigt lavet noget aftensmad og så derefter 2 afsnit af ”Allo-Allo” på DVD’en, inden vi krøb under dynerne ved 23-tiden. 

Mandag den 16. oktober 2006

Vi stod op ved 8.30-tiden, lavede morgenmad og indviede ved denne lejlighed vores nyindkøbte vandkoger. Grunden til den nye koger var, at vi flere gange oplevede, at den gamle på 2.000 W brændte sikringerne af, mens den nye blot er på 1.000 W, og dermed skulle kunne klare en lille 6 Amp. sikring.

Efter morgenmaden kørte vi mod Autobahn’en Hamburg-Berlin, men desværre løb vi ind i et så omfattende vejarbejde syd for Mölln, at vejen var helt lukket. Det betød, at vi måtte ud på en længere ”Umleitung”, inden vi atter var på ret vej mod Berlin. Berlin blev rundet ved 13-tiden. Men vi slog lige et slag ind mod byen for at få fat i lidt brød og pålæg i en Aldi.

Atter ude på Berliner-Ringen gik det mod Dresden, men vi holdt dog hurtigt ind og spiste frokost.

Vi ankom til Dresden ved 17-tiden og fandt (desværre – uden navigator) hurtigt frem til en Stellplatz meget tæt på ”Alt Stadt”. Vi fik os installeret og checkede ind på City Herberg. For 10,50 Euro kunne vi holde til næste dag kl. 14.00 inkl. strøm.

Stellplatz Dresden                                           Ruin i Dresden Altstadt

Vi gik en kort tur til byen (3-400 meter) og kom så ind til den gamle bydel.

Dresden led en krank skæbne ved slutningen af 2. verdenskrig. Englænderne mente, at man skulle hævne de tyske bombninger af civilbefolkningen i Warszawa, Rotterdam og Coventry, så den 13. og 14. februar 1945 angreb næsten 1.100 bombefly byen og lagde hele den centrale del i ruiner, herunder samtlige kendte historiske bygninger.

Dresden efter bombardementet i 1945

 Antallet af dræbte under bombardementerne menes at ligge på omkring 135.000 mennesker, men der er også tal på op til 200.000 i spil. Problemet med det nøjagtige antal er, at Dresden var fyldt med flygtninge, der blev presset vestfra af de allierede og østfra af russerne. Derfor er der ikke nogen der ved, hvor mange der opholdt sig i byen på de skæbnesvangre dage.

Vi startede med en tur langs Elben, og der er ikke nogen grund til at betvivle byens betegnelse som ”Elbens Firenze”. Der er tale om en meget smuk by, men denne aften blev det kun til en kort rundtur, inden vi returnerede til Speedy for at lave aftensmad. I morgen skal byen rigtig beses.

Down by the riverside

Efter aftensmaden blev der lige skrevet lidt på computer, Lone lavede opgave, mens jeg skrev turberetning.

Aftenen sluttede med ”Trivial Persuit – Disney Edition”, hvor man skal vide en masse om Disney’s film. Her var børnene helt på hjemmebane, mens det kneb noget mere for os voksne.

Vi gik atter i seng ved 23-tiden

Tirsdag den 17.oktober 2006

På vej mod dagens første mål, Carola Brücke, passerede vi først Rådhuset, der er genopført i 1965 i ny skikkelse, men med det gamle 100 meter høje tårn.  Dernæst passerede vi Den nye Synagoge, der står som et helt moderne betonbyggeri, der hvor Carolabroen lander ved Altstadt.

Det nye Dresden                                               Rådhuset

Den nye synagoge

Så nåede vi frem til broen, der går fra Altstadt til Neustadt. Herfra er der en fantastisk udsigt ned langs Terrassen-Ufer, hvor der ligger mange smukke bygninger. Terrassen var oprindelig en del af byens befæstning fra 1500-tallet, men i 1700-tallet overtog grev Brühl stedet og anlagde en have med barokbygninger og i 1814 blev anlægget åbnet for offentligheden. Her ligger bl.a. byens Kunstakademi, og det er godt nok noget andet end det Charlottenborg på Kongens Nytorv i København, hvor jeg blev uddannet til arkitekt.

Terrassen-Ufer                                         Schloss Dresden

Lidt længere henne ligger Dresdens slot, der engang var residens for de saksiske fyrster. Efter slottet ligger Domkirken, men det er ikke den, der er byens hovedattraktion, hvilket vi vender tilbage til.

Semper operaen

Ved siden af Domkirken ligger Semper-operaen, der oprindelig er opført i 1871-78 i italiensk højrenæssance efter arkitekten G. Sempers tegninger. Semper var flygtet fra Paris af politiske grunde.

Efter Operaen kommer så et af byens højdepunkter, nemlig Zwinger, der er et af byens højdepunkter hvad angår barok-arkitektur. Stedet er opført i 1711-32 og blev festplads for det saksiske hof. Bygningerne er udsmykket med billedhuggerarbejder over det hele. I den østlige fløj findes Klokkespilpavillonen med et klokkespil bestående af 40 Meissner-porcelænsklokker. Mens vi var på stedet hørte vi klokkerne spille, og det lød helt fortryllende.

Zwinger paladset

I dag er Zwinger primært kunstmuseum med tyske, hollandske, franske og italienske værker. Her kan man bl.a. se Rafaels ”Sixtinske Madonna”, der konkurrerer med Mona Lisa fra Louvre, om at være verdens mest berømte maleri.

Efter Zwinger begav vi os mod Frauenkriche, der stort set blev udbombet i februar 1945.

Frauenkirche efter bombardementet i februar 1945

Frauenkirche i dag

Længe stod ruinerne som et monument fra krigen, og det var egentlig meningen, at det skulle være blevet ved med at være en ruin. Men da DDR brød sammen, og muren faldt, blev der på privat initiativ startet en indsamling, der gjorde det muligt at genopbygge kirken. I 1992 blev der udført sikringsarbejder, der skulle forhindre yderligere ødelæggelse og i 1993 påbegyndtes arkæologiske undersøgelser.

Kirkerummet i Frauenkirche i dag

Korset, der oprindelig prydede toppen, blev fundet i ruinerne, men var i så dårlig stand, at det ikke kunne genbruges.

Det nye kors

Englænderne donerede derfor et nyt kors, der blev forgyldt af en engelsk guldsmed, der var søn af en af de piloter, der var med til at bombe byen. Den 30. oktober 2005, altså for mindre end et år siden, blev kirken genindviet, og står i dag som byens absolutte højdepunkt. Vi stod i kø for at komme ind, hvilket mærkværdigvis var gratis, og indenfor udbredte der sig et meget flot kirkerum (der stadig lugtede af ny maling), med et fantastisk kor med alter og orgel. Selve kirkerummet var med balkoner i flere etager, og alt virkede lyst og opløftende.

Frauenkirche under genopbygningen

Atter ude kiggede vi rigtig på kirken, og de steder, hvor man kunne se mørke sten, var disse fra den oprindelige kirke, mens resten var nye fra lokale stenbrud øst for Dresden. Jeg vil tro, at under 1% var de oprindelige sten.

Fra Frauenkirche på Neuer Markt gik vi mod Alter Markt, hvor byens shoppinggade Prager Strasse starter. Her er der tale om helt nye bygninger i beton, glas og stål. Egentlig ikke nogen indbydende gade, da den er alt for bred til at virke intim og hyggelig. Samtidig er man på vestsiden af gaden ved at sanere en stor del af betonbygningerne fra DDR-tiden, som i dag står tomme, klar til nedrivning.

Vi handlede en del tøj til børnene inden vi fandt en PizzaHut, hvor vi syntes de havde et godt tilbud til os.

Tilbage til Speedy koblede vi strømmen fra, jeg afleverede nøglen i City Herberget og kl. 13.30 forlod vi Dresden med kurs mod øst, først mod Pirna og dernæst til Königstein, hvortil vi ankom ved 14.30-tiden. Vi fandt hurtigt Camping Königstein, der lå lidt øst for byen, helt ned til Elben. En ikke så stor plads, men meget hyggelig, med de faciliteter, der skulle være. Ikke mindst forbavsede sanitærbygninger, der så ud til at være helt nyrenoverede.

Campingplatz Königstein

Solen skinnede fra en skyfri himmel og det var varmt, så Nicolai blev sendt på taget efter campingstole, så vi kunne side ude og nyde det gode vejr. Den første del af eftermiddagen gik med at drikke kaffe (det var første gang vi anvendte vores indbyggede kaffemaskine) og spise Pfannkuchen’er. Der kan læses mere om campingpladsen på www.camping-koenigstein.de.

Panorama Camping Königstein

Legeplads                                     Spiseplads                                    Reception og restaurant

Camping Königstein        

Så blev der læst og Lone skrev opgave. Ved 18-tiden begyndet det at blive koldt, så Lone syntes, at vi skulle gå ind til byen, men da Nicolai og jeg var klar, skiftede de to damer opfattelse og mente, at det kun var Nicolai og jeg der skulle af sted, hvilket vi så gjorde.

Selve byen Königstein er ikke ret stor men meget hyggelig, og på vej op mod kirken, fandt vi et mærke fra højvandet, da Elben gik over sine bredder den 16. august 2002. Vandet steg da til en højde af 11,82 meter over normal vandstand, hvilket satte det meste af byen under vand.

Stadt Königstein

Højvande august 2002

Da vi kom hjem igen, gik Lone i gang med at lave mad, og nu kom vores ovn atter i anvendelse, for vi fik ovnstegt kylling med grøntsager og nudler.

Resten af aftenen gik med spil og et afsnit af ”Allo-Allo”.

Onsdag den 18. oktober 2006

Efter morgenmaden kørte vi op til Festung Königstein, hvor vi parkerede et stykke neden for fæstningsmurene og gik op mod borgen. Det var godt nok noget af en hård tur, for solen skinnede fra en skyfri himmel, og selv om vi var midt i oktober var det varmt. Vi nåede dog hurtigt indgangen kl. 11, hvor vi betalte 12 Euro for en familie-billet. Det blev en lang rundtur på nogle timer.

Festung Königstein

Borgen nævnes første gang i 1271 hvor der var en fæstning på klippeplateauet tilhørende Det bøhmiske Kongerige. Fra 1400-tallet tilhører anlægget Wettiner, der er en saksisk hertugslægt.

Festung Königstein

I perioden 1563-69 graver bjergfolk en brønd på 152,5 meters dybde, den dybeste brønd i saksen. Fra 1589 udbygger den saksiske Kurfyrst Christian d. I hele borgområdet og en stor del af bygningerne står den dag i dag. Under den tysk-franske krig 1870-71 samt under 1. og 2. verdenskrig var der krigsfangelejr på borgen. I 1945 overgav kommandanten stedet til franske krigsfanger, der senere blev evakueret af amerikanske specialtropper. Til sidst overtog Den røde Armé borganlægget, hvor de indrettede lazaret. Fra 1949 til 1955 var der fængsel for ”ubekvemme” unge. Den 29. maj 1955 åbnede stedet som museum og i 1991 overtager fristaten Sachsen området og siden år 2000 er stedet kørt videre som et GmbH (selskab med begrænset ansvar). 

Festung Königstein

Vi sluttede besøget af på Festung Königstein med et par mørke øl og kakao til børnene.

Kl. 13 kørte vi videre mod øst til Bad Schandau, hvor vi krydsede over på Elbens nordlige side. Vi satte kursen mod ”Bastei”, der skulle være nogle flotte klippeformationer. Vi så da også flere flotte områder, men missede selve højdepunktet, men det har vi så tilgode til senere.

Vi kørte gennem Hohnstadt, Neustadt og Steinigtwolmsdorf og nåede frem til Bautzen ved 15-tiden.

Bautzen

Bautzen (eller Budysin på sorbisk) har siden 1002 været sorbernes hovedstad. Sorberne er i dag et slavisk mindretal i Launitz med byen som et politisk og kulturelt centrum. I dag udgiver sorberne bl.a. avisen ”Nowa doba” – Ny tid, ligesom der er et trykkeri, der trykker bøger på sorbisk. Nationalt er Østtyskland et af de mest homogene områder i verden, befolket af tyskere. Men 0,7% af befolkningen er sorbere (ca. 100.000), der bor side om side med tyskerne i provinsen Launitz. Bynavne og gadeskilte i området er skrevet på både tysk og sorbisk. Der er tale om en slavisk stamme, der som den eneste har overlevet århundreders undertrykkelse, og under Hitler blev de betegnet som ”førerløst arbejdsfolk”. Først under DDR fik de deres fulde rettigheder og betragtes i dag som et nationalt mindretal, der bl.a. har fået oprettet skoler, 2 gymnasier og et lærerseminarium. Ca. 40.000 af sorberne taler stadigvæk sorbisk, men i middelalderen talte hele det område, der omfattede DDR, sorbisk.

Bautzen

Bautzens middelalderlige fæstningsanlæg, den historiske bymidte og den imponerende borg Ortenburg er meget velbevarede og ikke mindre end 17 tårne og bastioner omkranser den gamle bydel. Et af tårnene, Schiefer Turm, hælder 1,44 meter fra lodlinien, så det er ikke kun Pisa, der har sit skæve tårn.

Schiefer Turm med tilhørende udsigt

Det siges at bygmesteren sprang ud fra tårnet, da han opdagede det. Nicolai og jeg tog de 137 trin op til udsigtsplatformen, hvorfra der var en flot udsigt over byen. Imens handlede pigerne nede i gågaden, hvor Camilla fik en ny jakke. Senere blev det til sko i en anden butik. 

Bautzen

Efter at have gået rundt i byen i et par timer fandt vi Bundes Autobahn 4 mod Görlitz, der ligger ved grænsefloden Neisse der skiller Tyskland fra Polen. Ved en fejltagelse kørte vi forbi Stellplatzen og røg ud af byen igen, men det blev hurtigt rettet og ved 18-tiden holdt vi på en autocamper P-plads midt i byen. Vi gad ikke gå tur, da vi havde gået meget i både Königstein og Bautzen, så i stedet blev der hygget i Speedy. I morgen vil vi se, om vi kan gå over Stadtbrücke og et smut ind i Polen, hvilket vil føje land nummer 19 til ungernes liste over besøgte lande.

Görlitz

Da jeg var i deres alder havde jeg vist kun besøgt Tyskland og Holland.

Videre til del 2: