Med Speedy til Launitz
Efterårsferien 2006 – Del 2.
Torsdag den 19. oktober 2006
Vi skulle starte dagen med at kigge nærmere på Görlitz’s "Historischer Altstadt", hvorfor vi satte kurs mod den store St. Peter-und-Paul-Kirche, som vi holdt i nærheden af. Undervejs fik vi dog øje på en arkade, der tiltrak sig vor opmærksomhed, hvorfor vi ændrede retning. Arkaden viste sig at være beliggende under en del at byens rådhus, som ligger på Untermarkt, der er byens ældste torv. Dette torv viste sig at være meget flot med historiske huse fra barok- og renæssanceperioden, på alle sider. Der blev fotograferet en hel del. Senere viste det sig, at byen var fyldt med gamle smukke huse. Görlitz (Zhorjelc på sorbisk) er en gammel by med mange bygninger fra middelalderen, og mere end 4.000 huse er fredede.
 
Rådhuset Untermarkt
Efter Untermarkt fortsatte vi til St. Peter-und-Paul-Kirche, som vi gik ind i og kiggede på. Først troede vi, at den var blevet beskadiget under 2. verdenskrig, da den så ret nyrestaureret ud, men senere opdagede vi, at den kom nogenlunde uskadt igennem krigen, og stort set kun led skade, da den tæt på liggende Altstadtbrücke over Neisse blev sprængt i luften.
 
Altstadtbrücke St. Peter-und-Paul-Kirche
Første gang broen nævnes er i 1298, hvor den var opført i træ. Broen måtte konstant fornyes, da den ikke kunne holde til handleskaravanernes intense trafik, ligesom ildebrand, oversvømmelser og krige ofte ødelagde broen. I 1536 anbefalede byens bygmester, at man udførte broen i et mere holdbart materiale, selvom træ var langt billigere. I 1566 blev broen overdækket og fik et tårn ved det østlige landfæste, men både i 1641 og 1813 nedbrændte overdækning og tårn. I 1906-07 blev der opført en ny stenbro med stålbuer. Den 7. maj 1945 sprængte tyske soldater broen, for at forhindre den russiske fremmarch, og først i 2003 blev der skaffet midler til en ny bro, som stod færdig i 2004. Ved byfesten 26. til 28. august 2004 trængte flere tusinde besøgende og indbyggere fra tvillingetstaden Görlitz/Zgorzelec over broen, selv om den ikke var færdig. Den officielle indvielse skete først den 20. oktober 2004.
Efter besøget i kirken gik vi over broen, viste vores pas, og var nu i Polen for 1. gang. Vi fik at vide af grænsepolitibetjenten, at hvis vi gik 1 km mod syd langs floden, kunne vi komme retur til Tyskland over en anden og langt større bro, som også kunne klare biltrafikken. Vi var nu i den tidligere tyske forstad Zgorzelec, som blev skilt fra Görlitz ved den nye grænsedragning.
 
Polen
Vi tog turen langs floden, hvor der var mange gamle huse, der var ved at blive restaureret med støtte fra EU.
 
Polen
Vi returnerede over broen mod Tyskland, viste vores pas og var atter i Görlitz. Jeg tror, at hvis man skal passere den tysk/polske grænse, så er det et godt sted at gøre det i Görlitz, for det gik meget hurtigt med at få bilerne gennem grænsen.
 
Grænsen Polen-Tyskland
Vi returnerede mod centrum ad Joliet-Curie-Strasse og var snart på Elisabethstrasse, hvor der var marked. Her købte jeg et par nye bukser for blot 5 Euro.
Videre gik det mod Marien Platz, hvor vi fandt Karstadt –Kaufhaus, som er opført i 1912-13 af Potsdam-arkitekten Carl Schmanns. Som et af de få varehuse af denne type overlevede det 2. verdenskrig, og såvel den ydre som indre arkitektur, samt det imponerende glasloft, står stort set som da det blev opført. Et imponerende skue.
 
 
Karstadt
Vi handlede en hel del i varehuset, så byen fik rigeligt udbytte af at have anlagt en Reisemobilstellplatz. Det har de fleste danske byer endnu ikke fundet ud af.
 
Efter Karstadt fik vi os en Thüringer Bratwurst på Marienplatz i ly af Dicker Turm eller Frauenturm, som det også kaldes. Tårnet kan føres tilbage til 1305 og er et af de tre tilbageværende tårne, som indgik i byens befæstning. Der er tale om et meget massivt tårn, således er murværket ved jorden ikke mindre end 5,38 meter tykt.
Efter måltidet returnerede vi ad Obermarkt og Brüderstrasse med kurs mod Speedy.
 
 
Görlitz
Efter Görlitz gik det over Cottbus mod Raddusch, hvor vi skulle se på ”Slawenburg Raddusch”. Borgen blev oprindelig bygget af en slavisk stamme, Lusizi’erne, der har givet navn til området (Launitz), og efterkommere har nu boet i området i mere end 1.000 år.
 
Slawenburg Raddusch
Der findes rester fra ca. 40 ringformede borge i området, alle opført i 800- og 900-tallet. Man regner med, at anlæggene har været tilflugtsborge, for den befolkning, der boede i nærheden. Borgene har været opført som en bjælkehus-konstruktion, der indvendig blev fyldt op med sand, jord og ler. Langs den udvendige side var der gravet vandfyldte voldgrave.
Da borgen i Raddusch mistede sin betydning, forfaldt den og i 1900-tallet kunne den kun ses som en svag ringformet forhøjning, bevokset med træer. I perioden 1984-90 blev der foretaget udgravninger på stedet, og her fandt man bl.a. en 1.100 år gammel gudefigur af træ. Efterfølgende opførte man en kopi af borgen, og i 2003 indviede man anlægget, der nu indeholdt bl.a. udstilling og restaurant i den udhulede mur.
 
Brystværn Cafeteria
Vi brugte en god time på udstillingen, som selv børnene fandt interessant, inden vi fortsatte mod området Spreewald, hvor vi havde udset os en Stellplatz i en lille by, der hed Leipe (Lipje på sorbisk).
 
Spreewald Hof
Området Spreewald ligger ca. 100 kilometer sydøst for Berlin i delstaten Brandenburg, og er et af Europas enestående naturlandskaber. Landskabet er med sin længde på ca. 75 kilometer og bredde på op til 15 kilometer en langstrakt lavning. Utallige vandløb gennemkrydser her en smeltevandsdal fra istidens slutning, der er dækket med skov og eng, og floden Spree begynder at ligne et indlandsdelta. Spreewald opstod for ca. 20.000 år siden efter den sidste istid, da Spree blev dannet som en labyrint af små floder med en længde på næsten 1.000 kilometer. Fra mange landsbyer i området starter der traditionelle sejlture gennem vandlabyrinten, der også lokker mange besøgende til. De mange små ø-gårde er i det "landlige Venedig" forbundet med hinanden ved hjælp af små og store vandveje. I de 200 år gamle huse bliver sæder og skikke og håndværkskunst fra en forgangen tid levende igen.
 
Spreewald Hof
Benævnelsen ”Tysklands grønne Venedig” bruges ofte om Spreewald, der i 1991 blev anerkendt af UNESCO som et enestående naturområde. Med oprettelsen af det 474 km² store biosfærereservat, er det blevet muligt at bevare dette enestående kulturlandskab med dets fintmaskede vandvejsnet, markerne, engene og krattene til menneskenes og naturens fælles bedste. Hvis man gerne vil opleve Spreewald på egen hånd, kan man leje en kano eller en kajak eller udforske regionen på en af de mange cykel- eller vandrestier. Nu til dags er al motorsejlads på det unikke og finmaskede net af småkanaler og bække forbudt, og selv postbudet må stage sig frem i sin lille postbåd.
Man kan få turtilbud og vandkort hos alle bådudlejere. Men kanalerne i Spreewald er ikke kun til de besøgendes fornøjelse. Landsbybeboere midt i Spreewald udnytter vandvejene på vej til arbejde eller til indkøb.
Spreewald beriges af sorbernes/vendernes kulturskatte med deres slaviske sæder og skikke og deres sprog og kultur plejes. De fleste steder i Spreewald tales der tysk og sorbisk. Atmosfæren af enkelhed og naturskønhed er det, som gør Spreewald så tiltrækkende. Kulinariske nydelser tilberedes her næsten udelukkende af produkter fra lokalområdet. Og så er agurkerne fra dette område ”verdensberømte”, i hvert fald i Tyskland? Man bør unde sig selv at smage dem friske eller tage dem med hjem henkogte på glas.
 
Spreewald Hof
Vi fandt frem til Leipe med nogen besvær (manglende navigator ?) og holdt ind ved Spreewald Hof, hvor der var plads til 6 autocampere. På stedet var der en lille restaurant, ”Fischerstübchen”, som vi aflagde besøg for drinks og pandekager, hvorefter vi kiggede på kanalerne og nærmere på et lille sluseanlæg.
 
 
Restaurant Fischerstübchen
Leipe er en meget lille by, ca. 400 meter på den ene led og 800 meter på den anden led, omgivet af vand fra floden Spree, og ca. 2 meter over vandets overflade. Den er omtalt første gang i 1315, og bortset fra en brand i 1891, der lagde stort set hele byen øde, har byen levet en stille tilværelse. Først i 1936 fik byen fast forbindelse i form af en gangsti til byen Lübbenau. Indtil da kunne byen kun nås med båd, de såkaldte ”Kahn”, der er fladbundede pramme, som stages gennem området. Indtil 1964 brugte befolkningen vandet fra kanalerne til drikkevand, men herefter satte forureningen en stopper for dette, og man måtte lægge vandledninger frem til området. Man ernærer sig ved fiskeri og dyrkning af grøntsager.
Inden vi gik i seng, så vi det næstsidste afsnit af ”Allo-Allo” og spillede en runde Trivial Pursuit.
Fredag den 20. oktober 2006
Vi prøvede at leje kanoer på Spreewald Hof, men receptionen var lukket og vi kunne ikke finde Teresa, der passede pladsen. Vi ventede et kvarter og besluttede os så for at finde et andet sted, hvor vi kunne leje kanoer.
Vi kørte til Burg Kolonie, hvor vi fandt Bootshaus Conrad, hvor vi lejede 2 2-sæders kajakker for 4 Euro i timen, hvilket var langt billigere end på Spreewald Hof. Vi fortalte, at vi just ikke var trænede i kajaklivets glæder, men at vi nok godt kunne klare et par timer. Udlejeren viste en rundtursrute på et kort, som han mente passede lige til os. Den var vel på omkring 8-10 km og med to slusepassager.
 
 
Spreewald
Vi begav os af sted, først sejlede Nicolai og Camilla sammen og Lone og jeg havde den anden kajak. Undervejs måtte vi dog bytte, da Nicolai ikke mente at Camilla var samarbejdsvillig. Så sejlede Lone og Camilla sammen, mens Nicolai og jeg dannede par.
 
Spreewald
Vi klarede både sluser og rute på den forventede tid, men var godt trætte, da vi kom tilbage til udgangspunktet.
 
 
Slusepassage i Spreewald
Vi afleverede kajakkerne, betalte og købte samtidig et glas med syltede Spreewald Gurken. Vi faldt alle for gurkerne, hvoraf der blev spist en del til den efterfølgende frokost.
 
Lübbenau
Vi fortsatte mod Lübbenau og kiggede lidt på byen, der er kendt for sin havn med mange kahn’er og som center for konservering af agurker. Selve byen var lidt kedelig, så vi fortsatte nordover mod afkørsel 6 på motorvejen, hvor vi drejede af mod Brand.
 
Tropical Island
Uden for Brand ligger en nedlagt flyveplads, hvor en tidligere Zeppeliner-hangar er omdannet til badelandet ”Tropical Island”, der vel er 3-4 gange større end vores danske ”La Landia” .
Anlægget er spektakulært indrettet i en kæmpe hangar opført omkring år 2000, hvor et firma havde planer om at bygge transportzeppelinere. Imidlertid gik firmaet neden om og hjem umiddelbart efter at den enorme hal var færdig. I stedet blev der så indrettet en helt forrygende verden med varme bassiner, Bali-lagune, Amazonas-hytter, Thai-huse, spektakulære sceneshows, regnskov og evigt dejligt vejr under ét tag.
Tropical Island
Hallen, der er 360 meter lang og 210 meter bred har en højde på 107 meter. Det vil sige, at tårnet på Københavns Rådhus, der er godt 105 meter højt kan stå derinde, og hvis man lægger Eiffeltårnet ned, så er der også plads til det inden døre. Hvis man er mere til fodbold, så vil der være plads til 6 fodboldbaner, men i stedet er der nu hvide sandstrande, en blå lagune, en regnskov med 500 arter, en sydhavsø og en tropelandsby – midt i Tyskland finder man denne oase med caribisk atmosfære!
 
Tropical Island
I Tropical Islands Resort slutter strandsæsonen aldrig. I verdens største fritbærende hal kan gæsterne opleve imponerende shows med dansere fra hele verden og et kæmpeudvalg af sportsfaciliteter.
 
Tropical Island
Og den, der ikke har lyst til at tage hjem, kan overnatte i et telt på stranden under palmerne.
Vi ankom ved 17-tiden og badede først i den store sø med sandstranden. Dernæst så vi Galla-Show kl. 18, hvilket varede en time og var inklideret i prisen.
 
 
 
Show
Så blev der badet en times tid i lagunen, hvor der var 2 små vandrutschebaner, hvirvelstrøm, gejsere m.m. Vi morede os alle kosteligt, men ved 20-tiden meldte sulten sig og vi spiste på en Thai restaurant, der havde buffet. Buffeten havde dog ikke meget med Thai-mad at gøre, men var stærkt inspireret af tysk grill-kød. Der var dog nogle gode krydrede ris, hvilket hjalp på det. Ikke at maden var dårlig, men vi havde forventet noget andet.
Efter maden badede jeg med børnene, mens Lone slappede af på en solseng. Jeg stødte dog til hende efter ¾ time, mens børnene tog yderligere ¾ time i lagunen. Kl. 21.30 havde vi fået nok vandland og begav os med Speedy, der stod på Stellplatz’en på den ubrugte landingsbane syd for hangaren. Her kunne man overnatte gratis med autocampere og campingvogne, men der var heller ikke nogen faciliteter overhovedet.
Vi var godt trætte og gik i seng uden ”Allo-Allo”.
Lørdag den 21. oktober 2006
 
Speedy på startbanen ved Tropical Island
Lone fandt ud af, at vi skulle køre forbi Potsdam og se sommerslottet ”Sanssouci”, der blev bygget til den prøjsiske Kong Friedrich II (Friedrich den Store – sidst i regerings perioden med det ”kærlige” tilnavn ”Der Alte Fritz”) i årene 1745-47. Skitserne var udarbejdet af Friedrich selv, mens det var arkitekten G.W. von Knobelsdorff, der stod for realiseringen af skitserne. Vi meldte os til en guided tur, som varede ca. ¾ time og var ret interessant. Guiden var MEGET god, og talte et letforståeligt tysk. Vi havde dog fået udleveret et hæfte med en forkortet udgave af rundturen på dansk. Det var Nicolai, der bad om hæftet, og det var vist hans første optræden ud i det tyske, efter hans start på sproget i indeværende skoleår.
 
 
Sanssouci
Intet andet slot er så stærkt forbundet med Friederichs personlighed som Sanssouci, men det kan selvfølgelig også skyldes, at de fleste andre slotte gik til under 2. verdenskrig. Kongen trak sig hver sommer tilbage hertil sammen med sine hunde, mens Dronningen blev i Berlin. I det hele taget plejede kongen og dronningen ikke noget samliv, hvilket også betød, at der ikke kom nogen arving til tronen, som blev overtaget af en nevø, da kongen døde. Kongen selv er begravet i parken lige vest for slottet, og her hviler også to af hans elskede hunde.
 
 
 
Sanssouci
Slottet ligger på den berømte Weinbergterrasse og indretningen er stor set opretholdt fra 1700-tallet. I den fantastiske park ligger - foruden selve rokokoslottet Sanssouci - en række andre slotte, pavilloner, orangerier og Friedenskirche. Størst af alle er det næsten 250 meter brede Neues Palais. 60 af palæets 200 værelser er åbne for publikum.
 
Parken Neuen Kammern og møllen
Efter selve slottet gik vi til ”Neuen Kammern”, der var gæstebolig til slottet. Vi havde en billet, der gav adgang til masse andre bygninger i slotsparken, men også til andre slotte i området. Det var dog alt for meget, så vi nøjedes med de to slotte, og gik så mod P-pladsen for frokost, da både Camilla og Lone var sultne.
 
Så gik turen nordpå, troede vi da, men vi havde lidt problemer med at finde autobahn’en mod Hamburg, men fandt så ind gennem Charlottenburg, Spandau og Tekel, med retning mod Oranienburg. Der var masser af trafik og 8-10 km gik nærmest i skridtgang.
Klokken var derfor 15.50 da vi nåede frem til Gedänkstätte Sachsenhausen, der var en KZ-lejr nordøst for Oranienburg. Sachsenhausen var en tyskkoncentrationslejr der blev taget i brug i 1936, og var virksom gennem 2. verdenskrig frem til 1950. De sidste år som sovjetisk speciallejr.
 
Sachsenhausen
Sachsenhausen erstattede en tidligere lejr for politiske fanger som blev oprettet efter nazisternes magtovertagelse i 1933. Lejren havde en speciel stilling blandt tyske koncentrationslejre, da hovedkvarteret og uddannelsen af SS-vagter lå ikke langt fra lejren. Oprindelig var Sachsenhausen ikke en ren udryddelseslejr, som f.eks. Auschwitz og Treblinka, længere mod øst. Men i 1941 fik lejren imidlertid sit eget «nakkeskudsanlæg» med transportable krematorieovne som blev benyttet til at dræbe 14.500 sovjetiskekrigsfanger. Hitler havde beordret, at 18.000 krigsfanger skulle dø - resten af kvoten blev fyldt ved at fanger sultede ihjel eller døde af sygdom. I 1942 byggede man sit eget «henrettelsescenter», Station Z, med kapacitet for tilintetgørelse af mennesker i industrielt tempo. I 1943 fik denne afdeling også sit eget gaskammer. Station Z blev også brugt som reserve rettersted for Berlin, særlig i forbindelse med massehenrettelser. Gennem hele krigen blev der i Sachsenhausen udført meningsløse medicinske eksperimenter hvor fanger blandt andet blev udsat for sennepsgas eller med overlæg påført dødelige sygdomme.
På porten ind til Sachsenhausen står det skrevet det senere berygtede citat "Arbeit macht frei" (Arbejde gør fri).
 
Sachsenhausen
Området står intakt med ydermuren omkring lejren og nogle af de barakker som fangerne boede i. Flere af dem er indrettet som museer med fotos, plancher og beskrivelser af livet på stedet. Der er også mulighed for et makabert besøg i sygebarakken, hvor der blev lavet medicinske eksperimenter og lighuset hvor en original ligkærre stadig står fremme under de kolde, fliseklædte hvælvinger. Der er underligt stille i lejren. Det er som om luften er tyk af ondskab, og som om ugerningerne stadig hænger i træværket og sidder i murerne.
Fra oprettelsen af lejren i 1936 til befrielsen i 1945 sad ca. 200.000 registrerede fanger fængslet her. Lejren var planlagt med en kapacitet på 12.000 fanger, men enkelte år var belægningen på et snit på 60.000. Man antager at 100.000 døde som følge af sygdom, underernæring, voldsudøvelse fra vagterne, grusomme medicinske eksperimenter og lungebetændelse som følge af kulde. Mange blev desuden henrettede. Fanger, som ved ankomst blev sendt direkte til henrettelse, blev ikke indregistreret i lejren, det totale dødstal er derfor ukendt.
 
Sachsenhausen
Lejren ligger ved Oranienburg, en halv times kørsel nord for Berlin, og der er udmærket skiltning fra motorvejen. Der er åbent for besøgende alle dage udtagen mandag og der er gratis entré. Det er en barsk oplevelse, men man sætter lidt mere pris på sin ukomplicerede tilværelse og hinanden når man kommer ud igen. Besøget er alt andet end behageligt, men det er fascinerende og lærerigt for os, der ikke er gamle nok til at have oplevet krigen.
 
Sachsenhausen
Desværre lukkede stedet allerede 16.30, så det blev en noget forceret gennemgang af stedet, men det gjorde et stort indtryk på os alle.
Lone havde udset os en Stellplatz ved en lille by Buchholz, ned til søen Müritz, der ligger i nærheden af hvor Berlin-motorvejen fletter ud til Hamburg eller Rostock.
Vi kørte forkert et par gange og kunne ikke rigtig finde pladsen, så vi besluttede os for at finde tilbage til motorvejen mod Hamburg og køre til Grabow, hvor vi var med vore venner i foråret, og hvor vi vidste der var en Stellplatz, vi kunne bruge.
Vi nåede frem til Grabow kl. 20.30, lavede mad og så sidste afsnit af ”Allo-Allo”, inden børnene gik i seng.
Lone og jeg blev lidt længere oppe, Lone for at skrive opgave og jeg kastede mig over turberetningen.
Det var en af de dage, hvor vi lærte ikke at presse for meget ind i programmet. Sanssouci skulle der have været brugt en hel dag på, og til et besøg i Sachsenhausen burde der afsættes 2½-3 timer til. Men det må blive næste gang vi er i Berlin.
Søndag den 22. oktober 2006
 
Tankning i Grabow
Vi kørte fra Grabow ved 10-tiden med retning mod Wismar, og derfra mod Lübeck og var fremme ved BorderShoppen i Puttgarden ved 14-tiden. Her blev der handlet, inden vi kom med færgen mod Danmark.
Vi rundede lige Kalvehave, hvor ”faster” Lone lige skulle se den lille nye nevø. Her fik vi også en kop kaffe inden vi fortsatte hjemad.
Sengeløse blev nået ved 18.30-tiden
Efterskrift
Det blev en god tur, med masser af oplevelser. Børnene syntes især at Tropical Island var et af de bedste hit, og mener at næste tur til Tyskland bør gå til dette sted.
Vi havde været overordentlig heldige med vejret og havde faktisk kun regn en enkelt nat, mens det var solskin og varmt resten af dagene. Faktisk kunne vi gå rundt i kortærmede T-shirts når solen var oppe, men så snart solen gik ned blev det koldt.
Området er værd at gæste igen, da der stadig er meget vi ikke fik set, bl.a. skulle byerne på den anden side af Dresden, bl.a. Meissen og Chemnitz, være besøg værd.
Flemming Stagis
Oktober 2006
Tilbage til del 1: 
Tilbage til "Vore ture":
|