Vi havde længe snakket om, at årets tur skulle gå til den nordlige del af England, men grundet englændernes strikse regler med hensyn til hunde, kunne vores hunde ikke blive klar, da de manglede nogle blodprøver på hundene, så blev planerne lavet om. Camilla, der nu har haft fransk i 4 år, ville gerne til Frankrig, og det blev så besluttet. En tur i det sydlige Frankrig kunne så kombineres med et smut ind i Spanien, hvor Guggenheim Museet i Bilbao længe havde stået højt på Flemmings ønskeliste.

Vejret op til ferien var blevet varmere og varmere og var efterhånden nået op på omkring de 30 grader. Det skulle vise sig at blive ”værre”.

Flemming havde taget fri fredag for at klargøre Speedy til sommerturen. Lone skulle på arbejde, og da Flemming gerne ville have den lille bil så han kunne købe ind, kørte han Lone på arbejde, så hun kunne blive hentet igen kl. 15.30, og dermed havde en grund til at forlade arbejdet.

Børnene, der jo havde sommerferie, hjalp med at pakke bilen og efter at Flemming havde hentet Lone på arbejde, forlod vi Sengeløse kl. 18.15 for at køre mod Rødby, hvortil vi ankom 20.05. Der var mange biler, der ville over, så vi kom ikke med 20.15, men kørte ombord til næste afgang kl. 20.45.

Vi spiste nogle sandwichs på færgen, og fortsatte mod vores ”sædvanlige” holdeplads i Bad Oldesloe, men her havde man spærret Stellplatz’en af, da der skulle være byfest dagen efter. I stedet for kodede vi en plads ind øst for Hamburg ved byen Kasseburg. Pladsen hed Haase’s Heuhof og lå i forbindelse med et bondegårdshotel med både heste, æsler og geder. Stedet reklamerede godt nok med strøm, men det var fra en stald, der lå meget langt væk fra pladsen. Vi kan dog sagtens klare en enkelt nat uden elektricitet, når vi er på farten, og det selv om dybfryseren nok bruger en del strøm.

Hundene blev luftet ganske hurtigt, da klokken efterhånden var tæt på midnat, så efter hundeluftning var det på hovedet i seng.

Lone og Flemming var lige ude at lufte hunde både ved 5- og ved 6-tiden, men krøb så ellers i seng igen. Der blev sovet til 8.30, hvorefter der blev spist morgenmad og gået en lille hunde-tur.

Vi forlod pladsen ca. kl. 9.30 og vendte snuden mod Hamburg, der blev passeret ved 10-tiden. Målet var egentlig Frankfurt am Main, men da vi nærmede os middagstid, var det blevet så ulideligt varmt, 35°. Der var derfor mytteri-stemning blandt besætningen og de fandt en campingplads i nærheden af Seesen, hvor vi har holdt flere gange, når vi kører på skiferie. Ved 13-tiden var vi fremme ved Campingplads am Brillteich (www.campinginseesen.de), en lille plads med godt 60 pladser, og en lille fin restaurant.

Vi pakkede hurtigt ud, fik rullet markisens skygge ud og stillet borde og stole op. Så blev der spist frokost og eftermiddagen gik ellers med hygge under markisen og med afkøling hundene, der havde det meget varmt. De fik nogle nye kunststoftæpper, der blev vædet med vand, og som så skulle holde sig kolde i minimum 3 timer, over sig. Hundene var dog svære at holde i ro under tæppet, så der blev suppleret med hundebade i koldt vand. Det slog dem helt ud, og de faldt til ro og i søvn. Vi voksne tog også løbende kølende brusebade i løbet af eftermiddagen.

Der var allerede nogle enkelte danske campingvogne på pladsen, men i løbet af eftermiddagen kom der flere danskere frem til pladsen. Nogle af dem trukket af en ”Pannehilfe”. Deres biler var gået i stykker, sandsynligvis på grund af de høje temperaturer. En oliepumpe var brudt sammen på en bil og en turbolader var stået af på en anden.

Ved 18-tiden blev grillen fundet frem og der blev grillet kyllingesticks med forskellige smage og tilbehør bestående af pommes frites og endvidere salat indeholdende Iceberg salat, tomater og løg. Så var det ellers tid til fodbold, hvor Tyskland mødte Paraguay om verdensmesterskabets bronzeplads. Det blev en spændende kamp, hvor holdene skiftedes til at føre, men i sidste ende træk tyskerne det længste strå og vandt 3-2, tyskernes tre mål blev hyldet på pladsen med råb og tuden fra de larmende Vuvusela-horn. Vi tørnede ind ved 23.30-tiden.

I løbet af dagen havde temperaturen været oppe på over 40° i solen, så en times tid inden vi gik i seng startede vi vores klimaanlæg, så vognen ville blive til at være i. Vi fik den kølet ned til 23 grader, hvor den blev holdt natten igennem. Ved at køre på laveste blæserhastighed kunne anlægget stort set ikke høres udenfor og inde i vognen var alternativet en varm nat, så støjen fra anlægget var til at leve med. Vi faldt vist alle hurtigt i søvn.

Nicolai havde sat sit armbåndsur til kl. 7, så vi kunne komme tidligt af sted og udnytte dagen, så længe det ikke var for varmt. Uret ringede godt nok, Nicolai fik da også slukket uret, men besluttede sig dog til at sov videre. Heldigvis havde Coco hørt uret og fik vækket os nogle minutter senere. Vi havde pakket bilen aftenen forinden, og snart kunne vi forlade campingpladsen og køre sydover. Vi havde besluttet ikke at spise morgenmad, før vi havde kørt et stykke tid, så ved 9-tiden blev der holdt ind og spist morgenmad umiddelbart syd for Kassel.

Vi fortsatte et lille stykke tid ad Autobahn 7, indtil vi drejede fra mod Frankfurt am Main. Jeg ville gerne have været ind og se Frankfurt, men det var nu så varmt, at ingen af os orkede at gå rundt i middagsheden i en by, så vi fortsatte mod Strasbourg.

Umiddelbart efter kl. 14 holdt vi ind lige før den tysk-franske grænse. Det var en plads, hvor der var vild kaos, så mange biler holdt der. De blokerede mere eller mindre for hinanden, men det lykkedes os at finde frem til en bus-holdeplads, hvor vi parkerede. Det ville alligevel ikke være muligt at få en bus navigeret frem til stedet. Nicolai og Flemming købte hamburgere hos Burger King, og disse blev fortæret i bilen, så vi kunne flytte os, hvis der nu alligevel skulle dukke en bus op. Det gjorde der ikke og kort efter fortsatte vi mod grænsen, passerede Rhinen og var inde i Frankrig.

Vi kørte ca. 20 km og kom meget tæt på centrum af Strasbourg, men ville vente med at se nærmere på byen til næste dag. Snart efter var vi fremme ved ”Camping Montagne Verte”, der ligger meget tæt på centrum. En del af besætningen havde været meget tilbageholdne overfor denne plads, da den kun havde meget få stjerner i ADAC’s campingguide, men det viste sig at være en meget dejlig plads, med masser af træer og forholdsvis pæne toiletter. Ikke nye, men pæne og rene. Eneste minus var, at man selv skulle medbringe toiletpapir, når man skulle på toilettet. Underlig idé, men meget normalt i de sydlige lande.

Eftermiddagen gik med hygge, læsning m .m. og kl. 20.30 stod den så på VM-finale i fodbold. Det var Spanien, der skulle møde Holland. Vores favoritter var Spanien, der havde slået tyskerne i semifinalen efter meget flot spil. Det blev en meget tæt kamp, hvor den ordinære spilletid endte 0-0, så der skulle spilles yderligere 2 x 15 minutter. Her scorede Spanien endelig 4 minutter før tid og jubelråb kunne høres rundt omkring på pladsen.

Hundene lærte efterhånden, at man fortrinsvis skulle opholde sig i skyggen og gerne under vognen, hvor der var en lettere brise.

Efter kampen blev klimaanlægget startet, så vi kunne få en kølig nattesøvn og vi pakkede vognen sammen, så den var klar til tidlig afgang næste morgen.

Atter ringede uret kl. 7 og vi stod op og kørte ind mod centrum af Strasbourg. Der var ikke så meget trafik om morgenen og vi havde heller ikke problemer med at finde en P-plads lige ved indgangen til selve den gamle bydel, hvor vi betalte 1 Euro for 2 timers parkering.

Strasbourg (tysk: Straßburg) er hovedstad og vigtigste by i Alsace-regionen i det nordøstlige Frankrig. Det er en gammel by, som stammer tilbage fra romertiden, hvor den blev grundlagt af kejser Augustus under navnet Argentoratum. Byens vartegn er den gotiske katedral fra 1439 i lyserød sandsten, der med sit karakteristisk tårn kan ses fra lang afstand. Hele byens historiske bykerne er erklæret en del af verdens kulturarv af UNESCO. Selve byen har i dag et indbyggertal på 250.000, mens Stor-Strasbourg har 612.000 indbyggere (650.000 indbyggere, hvis man tæller indbyggerne på den tyske side af grænsen med). Europaparlamentet holder til i byen en uge om måneden (og ellers i Bruxelles). Derudover huser Strasbourg også Europarådet, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den franske forvaltningsskole ENA.

Efter kirken slentrede vi ad smalle gader ned til den del af Strasbourg, som er en rigtig turistmagnet, nemlig ”Le Petite France”. Her er nok tale om den mest maleriske bydel i Strasbourg.

På vej tilbage fra La petiti France fandt vi en lille café, hvor vi spise morgenmad bestående af div. Croissanter samt Cafe au Lait og Juice – rigtig fransk.

Vi kiggede på kirken i to hold, da der ikke måtte komme hunde ind på området og så satte vi ellers kurs mod en Stellplatz ca. 55 km sydligere. Det var ”Camping Canal Fréssinet” i byen Baume-les-Dames, hvortil vi ankom ved 14-tiden. Hundene tog straks pladsen i øjesyn, og fandt den velegnet, så vi besluttede at blive natten over.

Det viste sig at være noget af en veludstyret plads indrettet til ikke mindre end 35 autocampere. Det første vi gjorde var at køre ind på puslepladsen, hvor vi tømte spildevandstank og toilettank og dernæst tankede frisk vand på drikkevandstanken.

Dernæst fandt vi en dejlig plads indhegnet af hække og gjorde os det behageligt med bord, stole og markise. Vi spise nogle indkøbte baguetter med kylling samt skinke/ost og var lige blevet færdige, da helvede brød løs.

Et tordenvejr fejede ind over pladsen med meget kraftige vindstød og masser af regn. Rundt omkring fik folket mere end travlt med at få markiserne rullet ind, inden de blæste i stykker. Alle nåede det dog og så blev der ellers hygget i vognene, mens man betragtede naturens inferno uden for. Der blev spillet kort, læst og hygget mens regnen nu var stillet af og faldt stille og rolig. Vi nåede ikke at få borde og stole op i tagboksen, men mon ikke de når at blive tørre til i morgen.

Vi havde købt ind til grill-mad, og heldigvis klarede det op kl. 20, så Flemming ikke behøvede at stå ude i regnen og grille.

Aftenen blev brugt på et par spil kort og ved 23-tiden gik vi i seng.

Vi havde bestilt morgenbrød og hundene stod først op kl. 7, så det blev en af de morgener, hvor vi sov længe.

Det var noget overskyet og heldigvis ikke så varmt længere.

Vi fortsatte mod Clermont-Ferrandt og herfra sydover til Issoire, hvor vi handlede i en meget stor Carrefour, inden vi fortsatte de sidste 6 km ud til ”Chateau-Camping Grange Fort”, som vi have plottet ind om morgenen. Vejret var i løbet af dagen klaret op, og vi havde nu atter i nærheden af 35 gr. C.

Det havde været en tur på ca. 550 km og da vi havde bedt Marie om at undgå betalingsveje, så tog turen ikke mindre end godt 7 timer. Vi var derfor godt trætte, at vi nåede frem til pladsen, hvor vi hurtigt checkede ind og fik indrettet os på vores parcel.

Det var en rigtig dejlig plads bygget op omkring et gammelt (og delvist forfaldent) slot, og vi ville have kunnet holde i flere nætter på Stellplätzer for de 49 Euro, vi betalte for at være på denne plads. Der var dog en dejlig pool og noget af det først der skete var, at børnene kastede sig i vandet, mens Lone og Flemming passede hundene. Kort efter skiftede vi og nu var det Lone og Flemming, der kunne muntre sig i det kølende vand. Turen skulle som skrevet tidligere have gået til England, men vi fik da lidt at se fra England, pladsen havde nemlig den traditionelle røde telefonboks.

Vi grillede pølser og fik kartoffeltærte, men inden da stod den på sushi, hvor vi havde købt 28 stk. for ca. 100 kr. En nogen anden pris end hjemme i Danmark.

Det var blevet sen aftensmad og efter opvask og hundeluftning var klokken omkring 22.30, så vi besluttede at gå i seng.

Vi blev vækket af Coco, der mente, det var tid til at stå op. Både Lone og Flemming troede, at klokken var omkring 6, da det øjensynligt ikke var lyst udenfor. Det viste sig dog, at vi holdt i skyggen af skoven og at klokken faktisk var kvart over 8. Der blev luftet hunde og hentet morgenbrød, og så blev der ellers brusebadet. Da Camilla havde badet greb hun sit nye fotografiapparat og begav sig gennem skoven ud til en mark bag campingpladsen. Her havde Lone og Flemming nemlig været, da de luftede hundene tidligere på morgenen, og de havde oplevet en helt fatastisk marken med storblomstrende solsikker. Camilla fik taget masser af billeder, inden hun vendte tilbage til Speedy, så vi kunne forlade pladsen kl. 10.30.

Undervejs tankede vi diesel og Flemming havde længe haft på fornemmelsen, at vi kørte meget længere pr. liter end vi gjorde, når vi drønede af sted på motorvejene. Det viste sig da også, at vi havde kørt 8,6 km/liter, mod de normale godt 7 km/liter.

Da vi kom frem, viste det sig, at der var tale om en campingplads af en rimelig høj kvalitet. Pladsen lå lige ned til flere søer, hvor man kunne bade og hvor der var en stor vandrutschebane og en 3 meter vippe ude i søen. Vi checkede ind og betalte ”hele” 8,50 Euro for os alle og det inkl. gratis brusebade og toiletter med toiletpapir. Alt i alt en perle.

Vi lagde ud med at gå en tur rundt om en af søerne og dernæst blev der grillet grillspyd med hakket okse og med udskårne bøfstykker. Tilbehøret var hvidløgsflutes og salat. Godt at franskmændene ikke så, at vi drak iskold italiensk mousserende rødvin til maden.

Aftenen afsluttedes med kort.

Det var i øvrigt Bastilledag, hvilket vi dog ikke mærkede meget til.

Vi havde snakket om at bade i søen, men da det var lidt overskyet, blev dette droppet og vi forlod pladsen og kørte sydover mod Perigueux og videre mod Bordeaux. Til at begynde med var det en langsommelig tur ad meget små veje, men snart var vi ude på de større veje og Marie var blevet sat til at ramme byen Fontet sydøst for Bordeaux. Her kørte vi ind på ”Base Nautice du Canal”, der ud over at være en lille havn ved en kanal med forbindelse til floden Garonne, også var en form for campingplads/Stellplatz. Her var endvidere indrettet en badesø med livredder og det hele, så det først vi foretog os, efter at have få os indrettet på en dejlig skyggefuld plads, var at kaste os i søen. Så blev der hygget inden aftensmaden, der bestod af Lones specielle frikadeller – vi havde ingen rasp, så det var et birkesrundstykke, der blev smuldret i kødet – med tilhørende pasta og salat.

Efter aftensmaden blev der spillet kort, hvilket dog blev besværliggjort at Coco, der absolut mente, at hun skulle sove på bordet blandt alle kortene. Vi lagde os til rette i sengene lige inden midnatstid.

Lone og Flemming luftede hunde ved 6.30-tiden og krøb så atter i seng. Alle sov til kl. 9, hvor der blev lavet morgenmad, pakket sammen og så hentet 2 baguetter i strandbaren, hvilke var blevet bestilt aftenen før. Vi havde nu brød til vores frokost. Det var også i strandbaren, der skulle betales gebyr, som beløb sig til hele 7 Euro, og det inkl. strøm.

Vi havde fundet et sted sydøst, hvor der kunne køres go-cart, så Marie blev bedt om at lede os frem til dette, da vi havde lovet at Nicolai måtte få nogle omgange. Da vi rundede Bordeaux på motorvejen så vi et glimt af en stor autocamperforhandler, og Camilla satte straks positionen ind i Marie og vi fandt frem til stedet, hvor der skulle handles. Egentlig manglede vi bare vores rød/hvide cykeltavle til at sætte på cykelholderen – den havde Flemming glemt hjemme – men da det er lovkrav i Spanien, måtte vi jo hellere investere i en. Den kostede blot 10 Euro, men da Flemming havde set nogle flotte tallerkener, blev Lone hentet ind i butikken, og snart var vi også ejere af et helt nyt sæt tallerkener, kopper m.m. med chili og kakaobønner på. Meget flotte i forhold til det ordinære hvide, vi normalt har anvendt. Endelig blev der også indkøbt toiletvæske.

Videre mod go-cartbanen, hvor det desværre viste sig, at der lige var et hold der havde afsluttet deres runder, og da der ikke var flere, der skulle køre, så gad Nicolai Ikke køre alene. Flemming måtte love ham, at vi ville prøve at finde et andet sted, eller også måtte vi tage en tur når vi kom hjem.

Næste stop blev for indkøb af frokost m.m. i en mindre Carrefour. Vi har hidtil været i nogle kæmpe Carrefour’er, men denne var helt overskueligt.

Klitten rummer omkring 60.000.000 m³ sand, er omkring 500 m bred (fra øst til vest) og nærved 3 km lang (fra nord til syd). Dens højde er ca.110 meter over havetsoverflade.

For en gang skyld var der ingen restriktionerfor hunde, så Coco og Louis kom med helt hen til, hvor man kunne komme op til toppen af klitten via trapper. Der var dog for højt for vores små vovser, så atter delte vi os i to hold. Først besteg Lone og Nicolai klitten, mens Camilla og Flemming blev forneden med hundene. Da vi byttede, fik Lone og Nicolai overladt Euro-pungen, så da Camilla og Flemming kom retur, da sad Lone og Nicolai på baren og fik noget at drikke.

Vi fortsatte sydover og hvor klitten sluttede lå Camping Pyla, som vi kørte ind på. En dejlig kuperet plads med store fyrretræer og direkte op til bagsiden af den sydlige del af klitten.

Vi checkede ind og betalte 54 Euro for en overnatning. Det dyreste hidtil og absolut ikke prisen værd, bortset fra placeringen ud til Atlanterhavet. Ingen toiletpapir og heller ikke –bræt. Bruserne var ret simple og der var i det hele taget tale om en primitiv plads, hvad angår sanitetsbygningerne. Til gengæld var der en flot restaurant og der var aftenunderholdning med dans. Hvis man ikke ville i havet, så var der også en pool og endelig fandtes der et rimelig godt lille supermarked…..men ikke 54 Euro værd.

Efter at have pakket bilen ud, så var det tid til jordbærtærte og cidre, hvorefter vi ville ud og bade i Atlanterhavet.

Camilla og Nicolai besteg bagsiden af klitten, mens Lone og Flemming gik sydpå og fandt slutningen af klitten, hvor man kunne komme ned til stranden. Der var dog stadig masser af sand, der skulle forceres, inden vi nåede bredden af Atlanterhavet.

Hundene var rigtig i deres es med al den sand, og Louis var endog ude at bade, mens Coco måtte bæres ud et par gange, for at komme i det våde element.

Da vi kom tilbage var det tid til aftens mad. Der var taget hakket oksekød ud af fryseren og lagt i køleskabet, men det var stadig frossent, så i stedet blev der lavet pasta med skaldyr.

Hundene blev luftet ved 8-tiden og samtidig blev der købt morgenbrød og brød til frokost. Efter morgenmaden blev bilen pakket og vi kørte til puslepladsen, hvor spildevandstanke blev tømt og nye vandforsyninger taget ombord. Så blev der hentet pas i receptionen og kursen blev sat sydover.

Nicolai, der jo havde kørt i Kroatien sidste år, var den bedste, og kørte en hurtigste runde på 1:24.

Så blev der drukket en enkelt drink (alkoholfri), og dernæst skulle der køres endnu et løb. Camilla ville ikke mere, selvom hun egentlig syntes, at det havde været meget sjovt. Flemming måtte derfor træde til og snart efter gik det derudad.

Nicolai startede først og det lykkedes ikke Flemming at indhente ham. Til gengæld lykkedes det for Nicolai at overhale Flemming på næstsidste runde. Nicolais nye bedste runde lød i denne om gang på 1:16, men Flemming kørte på 1:22. Man kan jo heraf se, at øvelse gør mester.

Vi havde nu brugt 64 Euro på 20 minutter, så nu gjaldt det om at komme væk, så Marie fik ordre på til at føre os til Mimizan-Plage, hvor en af kystens helt store Stellplätze skulle findes.

Uden problemer kom vi frem til en meget stor plads, med masser af biler. Vi checkede ind ved en automat, og det viste sig senere, at alt på pladsen foregik via automater, så der var slet ingen bemanding. Gad vide, om der er morgenbrødsservice i morgen ?

Nicolai mente, at stedet slet ikke duede, og at vi i stedet skulle finde en ordentlig campingplads. Vi fik dog klemt os ind på en smal, men lang plads, så vi kunne have stole stående bag bilen. Vi spiste dog frokost inden døre, og den franske frokost med flutes og masser af pålæg, pate og ost var lige noget som passede Camilla. Hun spiste som et sandt mandfolk.

Så gik Nicolai og Lone til stranden for at bade, men de kom dog hurtigt tilbage, da badning blev frarådet grundet meget høje bølger. I stedet placerede Lone sig i en stol for at få sol. Snart sluttede Flemming sig til Lone, mens børnene blev i bilen og spillede X-Box.

Da det var ved at være godt eftermiddagsvarmt gik Lone, Camilla og Flemming op over klitrækken og snart efter var der dømt badning, da bølgerne nu havde lagt sig noget. De var dog stadig af anseelig størrelse, så når man stod i vand til livet, blev man af og til kastet omkuld.

Således blev det meste af eftermiddagen daset væk, indtil der blev lavet hamburgere til aftensmad. Der blev gået aftentur med hundene og endelig sluttede vi af med det sædvanlige spil kort.