Anne Frank

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­Anne Frank blev født i 1929 i Frankfurt am Main i Tyskland. Hun var datter af Otto Frank og Edit Holländer, begge af jødiske familier, som havde boet i Tyskland i flere hundrede år. Otto Frank havde deltaget i 1. verdenskrig for Tyskland. Da Hitlers naziparti kom til magten i 1933, indså forældrene, at deres sikkerhed var truet, og de flygtede til Holland. Anne var da 4 år, og hendes søster Margot 7. De næste 7 år voksede Ane op under relativt trygge forhold. Familien Frank drev sammen med familien Van Pels en mindre virksomhed, som fremstillede "Opekta" - en ingrediens til fremstilling af hjemmelavet syltetøj. Men samtidig voksede spændingerne i Tyskland.

                        Anne                           Søster Margot            Mor Edith                  Far Otto

I november 1938 ('krystalnatten') indledte nazisterne systematiske forfølgelser af jøderne. I 1939 startede tyskerne 2. Verdenskrig med invasionen af Polen, og England og Frankrig erklærede krig mod Tyskland. I 1940 havde Tyskland besat det meste af Vesteuropa, incl. Holland. Og nu begyndte jagten på jøderne med efterfølgende deportation til "arbejdslejre" i Tyskland mv. Det var stort set umuligt at flygte, da også nabolandene var besat.

Forældrene besluttede at "gå under jorden", og spurgte Miep Gies, faderens sekretær, om hun vil hjælpe familierne, hvilket hun straks indvilgede i - på trods af den store risiko, som var forbundet med dette. Den forreste del af huset i Prinsengracht 263 rummede kontor og lager, mens den bageste del af huset var delvis tomt, og man gik nu i gang med at indrette 4 værelser til beboelse for familierne Frans og Van Pels og Fritz Pfeffer - i alt 8 personer. Og den 6. juli 1942 trak de 8 personer sig tilbage til deres skjulested, som skulle blive deres hjem i mere end 2 år.

Alle indkøb af fødevarer, bøger, aviser m.v. udførtes af Miep Gies med den yderligere vanskelighed, at der er stor vareknaphed i Holland. Kun 2 af de 4 ansatte var klar over skjulestedet. Det betød, at beboerne skulle være fuldkommen lydløse i arbejdstiden. Kun om natten og i weekenderne kunne man med stor forsigtighed vove sig over i den forreste del af huset. Men efter nogle forsøg på indbrud, ophørte beboerne med at besøge forhuset. Vinduer­ne var hele tiden dækket af tykke gardiner. Om aftenen, inden lyset tændtes, tætnedes yderligere med mørkelægningspapir. Indgangen til baghuset var en dør, kamoufleret med en stor bogreol.

Til sin 13 års fødselsdag fik Anne en (blank) dagbog, og hun begyndte at nedskrive sine tanker og oplevelser. Da dagbogen var fyldt, fortsatte hun med at skrive i notesbøger, gamle regnskabsbøger og på løs papir. Hun var meget åben - og kærlig - i sine beskrivelser - ikke kun af husets øvrige beboere men også mht. til sine egen person. I dagbogen ændrede hun familien Van Pels navn til Van Daan, og Frits Pfeffers navn til Albert Dussel. Anne skrev dagbog under hele opholdet, dvs. mere end 2 år, og dagbogen viser følgelig en ung piges udvikling under meget vanskelige forhold. Hun skriver et sted: "Jeg ville kvæles, hvis jeg ikke kunne nedskrive mine tanker og følelser.". Anne drømte om at få dagbogen udgivet, efter at krigen er afsluttet.

Den 4. august 1944 blev baghuset stormet af sikkerhedspolitiet og alle beboerne arresteret. Det antages, at de er blevet meldt, men der er ingen sikre beviser herfor. SS-mændene, der gennemsøgte huset for værdier som penge og smykker, tømte en kuffert med Annes dagbog og personlige papirer ud på gulvet, men lod det ligge og flyde. I første omgang blev alle beboerne ført til en "gennemgangslejr", inden de den 3. september transporteredes til Auschwitz. Edith Frank forblev i Auschwitz, hvor hun døde den 6. januar 1945. I oktober 1944 overførtes Anne og hendes søster Margot til Bergen-Belsen, hvor tusinder af mennesker døde hver dag pga. sult og sygdom. Begge søstre fik tyfus, og døde med få dages mellemrum i marts 1945, blot nogle få uger før befrielsen. Otto Frank overlevede i Auschwitch, indtil lejren blev befriet af de russiske styrker i januar 1945.

Nogle få timer efter, at baghusets beboerne var ført bort, samlede Miep Gies Annes dagbog og hendes løse notater op fra gulvet i hendes og Fritz' værelse. Da Otto Frank vendte tilbage fra sit fangenskab i juni 1945, fik han dagbogsnotaterne udleveret. Otto Frank vidste, at hans kone var omkommet, men i flere måneder håbede han, at hans døtre havde overlevet. I 1947 udkom den første udgave af Anne Franks dagbog. Siden er den udkommet på mere end 60 sprog, og er solgt i mere end 25 millioner eksemplarer. Endvidere er den opført som teaterforestilling og filmatiseret. Nynazister har påstået, at dagbogen er et falskneri, begået af Otto Frank. Videnskabelige undersøgelser har dog vist, at bogen er autentisk, dvs. skrevet af Anne Frank. Otto Frank døde i 1980.

Tilbage til "Med Speedy til Amsterdam": 

Tilbage til "Vore ture":