Med Speedy til Oslo  -  Oktober 2005

Del 1

Forord 

Vi havde flere gange snakket om at tage til Norge og i løbet af september og oktober blev det besluttet, at turen skulle gå til Oslo, for bl.a. at se Fram, Kon-Tiki og vikingeskibe.

Vi fandt ud af, at der kun var en campingplads åben i området, nemlig Bogstad Camping, så valget af plads var ikke så svært

Grene af Lone’s familie er stærkt repræsenteret i området, så fætter Per Gunnar blev kontaktet og han bød på middag om lørdagen med efterfølgende kaffe hos forældrene, der bor i samme bebyggelse. Dette passede os meget fint, så kunne vi være familiære når vi kom til Oslo om lørdagen, og køre til campingpladsen sidst på dagen. Det ville sige, at der var 3 dage til at kigge på byen i, for så at køre tilbage til Danmark i løbet af onsdagen. Vi skulle nemlig tilbage og være arbejdsomme om torsdagen.

 

Fredag den 14. oktober 2005

Jeg havde egentlig regnet med at holde helt fri, men ikke mindre end 3 ansøgninger om byggerier trængte sig på, og de var desværre ikke blevet færdige om torsdagen. Derfor var jeg nødt til at tage på arbejde fredag morgen, men kl 12.22 blev ansøgningerne afleveret i Posten og jeg drog mod Sengeløse. Jeg var lige et smut i Hedehusene for at hente et nyt campingblad hos Neergaard. Han havde lige fået en Hymer til 1 mio. kr. hjem, som var MEGET lækker, og hvis Lone skulle finde på at forære os den i julegave, tror jeg nok jeg vil tage det store kørekort.

Jeg kørte hjem for at få frisk vand i tanken og for at tømme toilettet. Badeværelset blev  ordnet, køleskabet tændt og fyldt op, og så ventede vi bare på, at Lone skulle komme hjem fra arbejde. Hun dukkede op kl 15.45 og gjorde sig klar til afgang. Vi måtte dog lige et smut i City 2 for at købe gaver til nordmændene, men kl. 17 kunne vi køre mod Helsingør, hvor vi kom med færgen kl. 18.00. Vi kørte i land i Hälsingborg og videre til indkøbscentret Berga lige nord for Hälsingborg, hvor vi handlede i Coop. Kl. 19.15 startede vi op ad E6 og rask gik det over Hallandsåsen, videre forbi Halmstad og Falkenberg, inden vi drejede af mod Träslövsläge, lige syd for Varberg. Vi ville finde en plads, hvor vi kunne overnatte, men det viste sig svært, så vi kørte videre gennem Varberg og fandt en samkøringsplads lige ved motorvejen. Kl. 21 parkerede vi Speedy, lavede mad, læste og skrev til kl. 22.30, hvorefter vi redte senge og krøb til køjs.

 

Lørdag den 15. oktober 2005   

Vi stod op kl. 8.30 efter en lidt larmende nat. Vi holdt nemlig temmelig tæt på motorvejen og derudover var der mange lastvogne, der ankom og forlod pladsen natten igennem. Vi havde dog været tilpas trætte til ikke at tage os nævneværdigt af dette.

Morgenmaden blev gjort klar, der blev spist og kl. 10.00 var vi klar til at køre fra pladsen i strålende solskin. Vi forlod Varberg og kørte mod nord, og snart var vi gennem Göteborg. Et stykke nord for Göteborg drejede vi af fra motorvejen og kørte mod vest. Vi mente nemlig, at vi havde så god tid, at vi kunne køre over øerne Tjörn og Orust, som vi kendte fra vores tidligere sejlerliv.

 

Vi kørte over Tjörnbron, der er den største af 3 broer, der forbinder byen Stenungsund på fastlandet med øen Tjörn i Bohuslän. Broerne blev indviet i 1960. Den første bro går fra Stenungsund over til Stenungsö, den anden bro videre til Källö og den tredje og største, Almöbron, går over til Almö på Tjörn. Det var oprindelig Sveriges længste buebro, men den 18. januar 1980 blev et af brofæsterne i tåget vejr påsejlet af det norske tankskib, Star Clipper, og broen styrtede sammen. Inden man nåede at standse trafikken, kørte flere biler ud over kanten, og 8 mennesker omkom. Den 9. november 1981 stod den nye bro færdig, nu som en kabel-hængebro, hvor man ikke kan påsejle brofæsterne. Gennem vores tid som sejlere, har vi sejlet adskillige gange under broen.

Vi tankede diesel i Henån til en ganske horribel pris. 12 Sv. kr. Benzin kostede lige under 10 kr. Det blev heller ikke billigere af at vi købte to flutes med Skagensalat (rejesalat). Så vendte vi atter tilbage til motorvejen, og kort før grænsen spise vi en let frokost, der bl.a. bestod af de indkøbte reje-flutes, der bestemt var pengene væd

Videre gik det mod den norske grænse. Motorvejen op langs Den svenske Vestkyst bliver hele tiden udbygget, og på det sidste stykke inden Svinesund (grænsen) var der netop blevet indviet et nyt stykke, der bl.a. indbefatter en ny bro over sundet. Det kostede 20 Sv. kr. at køre ad dette stykke vej, men det var langt hurtigere end den gamle smalle vej, som vi kender fra vores mange skiferier til Idre Fjäll.

Vi var omkring Oslo ved 15.30-tiden og skulle nu blot finde bydelen Vestli, hvor Lones familie boede. Vi havde lidt problemer, da vi kom ind fra en anden retning, end den forventede, men efter en lille rundtur, lykkedes det at finde frem. Hvem sagde, at det ville have været dejligt med en navigator ?

Da vi fandt frem til  Nico Hambros Vei 4, og blev det næste problem at finde en P-plads til Speedy. Familien, der stod og vinkede på altanen, troede vi forlod dem igen, da vi kørte frem og tilbage, men det lykkedes da at finde en plads og blev modtaget af Lones faster Gerda, og snart efter blev vi præsenteret for resten af familien. Vi spiste aftensmad hos fætter Per-Gunner og hans kone Nina. De havde datteren Karine, som vores børn legede godt sammen med. Efter maden blev der budt på kaffe og kage hos Faster Gerda og onkel Per. I mellemtiden var fætter Jan-Erik dukket op, så han også kunne sige goddag til kusinen fra Danmark. Det blev til 4 hyggelige timer, inden vi måtte drage mod vores campingplads. Vi var bange for, at den måske lukkede kl. 21, og vi ville godt indenfor bommen for natten.

Så viste der sig atter behov for en navigator, for selvfølgelig kørte vi forkert. Jeg havde udprintet en rutebeskrivelse fra Nico Hambros Vei i Vestli til Ankerveien 117 i bydelen Bogstad, men den var åbenbart ikke fyldestgørende nok, for vi kørte ikke den angivne rute. Men da jeg i første omgang havde en fornemmelse af, at bydelen Majorstuen lå i nærheden af Holmenkollen, styrede vi mod dette. I Majorstuen dukkede der et skilt op til Holmenkollen, der er berømt for sin flotte skihopbakke, og vi vidste, at denne lå i nærheden af campingpladsen. Vi rundede dog lige fejlagtigt Holmenkollen og så det fantastiske hotel, som ligner det store Disneyland hotel i Paris. Vi kørte også ind under selve skihopbakken, men vendte så umiddelbart efter, da vi kunne se, at vi skulle endnu længere mod vest. Det gik atter ned ad Holmenkollenveien, som vi mente, ville krydse vejen til campingpladsen på et tidspunkt. Stor var glæden derfor, da vi kort efter kom frem til et vejkryds, hvor der var et skilt, som viste ad Ankerveien, ud til Bogstad Camping.

Kl. 21.20 holdt vi ved indkørselen. Klokken var jo mange, så vi troede, at der var lukket, men heldigvis havde de åben til 22. Vi checkede ind og betalte 1.000 N.kr. for at opholde os på pladsen frem til onsdag morgen. Så kørte vi ind på selve pladsen, hvor vi fandt en god parcel tæt på sanitærbygningen og med strøm lige ved bilen. Vi kilede op til vandret, dækkede frontruden af med isoleringsdækken, satte støttebenene til jorden, og var så klar til at hygge os. Nicolai læste lidt, inden han faldt i søvn, Camilla skrev dagbog, Lone læste studiebog og jeg skrev turberetning. Det er nu meget smart at have en lab-top med på ferie, så man kan klare skriveriet med det samme. Vi krøb i seng lidt i 23.

 

Søndag den 16. oktober 2005

Op, morgenmad og kl. 9.45 stod vi i receptionen og snakkede om hvilket kort, det bedst kunne betale sig at købe til offentlige transportmidler, museer m.m. Oslo-passet kunne kun købes i receptionen i sommerhalvåret, og det eneste bus- og togkort de kunne tilbyde, var et endags-kort, så damen foreslog, at vi gik ned til den nærmeste T-bane-station og købte 3-dages kort i en automat. Vi forlod pladsen og gik ned mod T-stationen. Det var koldt og der havde faktisk været nattefrost, men efter ca. et kvarter nåede vi frem, blot for at konstatere at automaten til kort ikke duede. Vi købte derfor blot enkeltbilletter, og 10 minutter i 11 kom linie 2 og vi kørte ind til Sentralstasjonen, hvor vi stod af.

                               

Dagens lange vandretur startede med en tur op ad Karl Johans Gata, der er Oslos strøggade, og langs denne passerede vi blandt andet Domkirken, Vår Frelsers Kirke, der blev indviet i 1697 og Stortinget fra 1860, der huser den norske nationalforsamling (folketinget). Da vi nåede så langt op ad strøget, at vi kunne se ned mod Rådhuset, drejede vi sydover, passerede Nationaltheatret fra 1899 og fortsatte mod Rådhuset. Dette er opført i 1933 til 1950 og er et bastant bygningsværk i røde mursten med to høje firkantede tårne på henholdsvis 66 og 63 meter. Den lange byggeperiode skyldes, at det lå stille under 2. Verdenskrig. Vi var lige et smut indenfor og så den smukke rådhussal, der er udsmykket med vægmalerier med motiver fra Norges historie, og fra store vinduer mod syd er der en flot udsigt ud over Oslo Fjorden. Vi forlod rådhuset og fortsatte ned mod det sted, hvorfra en lille færge skulle bringe os til Bygdøy og alle museerne. Stor var skuffelsen derfor, da vi blot erfarede, at der var lukket og slukket for i år. Velkommen igen 1. april 2006. ØV.

Vi var lige ved siden af Aker Brygge, så vi slentrede langs havnen og beundrede de flotte huse, der har afløst et tidligere værftsområde. Der er restauranter, forretninger, kontorer og boliger på bryggen, så den ligner slet ikke den københavnske havnefront, som er død i forhold til Oslos havnefront. Vi vandrede rundt et stykke tid, men så var en vis ung dame blevet sulten, og der blev dømt Burger King. Heldigvis lå der en lige rundt om hjørnet på vej mod kongeslottet. Vi bestilte 4 Dubbel Whopper Cheese Burger-menuer, men da ekspedienten forlangte 515, så slog jeg bremserne i. Det kunne ikke passe. Prisen blev så revideret til 416 kr., altså 104 kr. pr. menu. Det er det dyreste, vi nogensinde har givet for burgere. UHA-UHA.

                     

 

Efter frokosten gik vi op til kongeslottet, som er opført i 1824-48 i klassicistisk stil. Vi gik en kort tur i Slotsparken, der er offentlig tilgængelig, for dernæst atter at sætte kursen mod havnefronten, hvor vi ville se nærmere på Akershus, der stammer tilbage fra middelalderen og var kongeslot fra 1319 til 1380. I 1624  genopbyggede Christian IV slottet i renæssancestil og i 1815 blev det nedlagt som fæstning. I dag bruges det ved repræsentative begivenheder.

Det første, vi så, var en informationsudstilling, som kort fortalte om byens tilblivelse. Der har faktisk været en bydannelse på en anden halvø øst for landtangen, hvor Akershus er placeret, men i 1624 blev stort set hele denne by udslettet og Chr. IV besluttede at flytte byen over til Akershus, hvor han anlagde en ny by i skakbræt-mønster med gaderne vinkelret på hinanden. Det var i den gamle by, at byens middelalderlige kongeborg lå, og det var også her de store kirker og klostre var placeret, og det var dette sted der hed Oslo. Den nye by blev døbt Kristiania efter Chr. IV, og dette navn havde den frem til 1924, hvor den skiftede navn til Oslo. Det “rigtige” Oslo kom derefter til at hedde Gamlebyen.

                    

Et monument på Stortorget viser Chr. IV behandskede hånd, der peger på stedet for hans nye by. Vi fortsatte vandringen på toppen af fæstningsvoldene og var også oppe ved selve slottet, der imidlertid kun kan besøges på guidede ture om torsdagen i vinterhalvåret.

Videre gik det ned til bugten Bjørvika, der ligger på østsiden af Akershus-tangen. Her kunne vi bl.a. se færgen Pearl of Scandinavia, DFDS-færgen der sejler mellem Oslo og København hver dag. Vi var tæt på Sentralstasjonen og efter at have slentret lidt rundt i dette område, blev der dømt “træt af at gå” og vi besluttede at tage tilbage til Bogstad Camping. Først var vi dog lige et smut inde i “Trafikken”, der er informationscenter for lokaltrafikken i Oslo. Her snakkede vi billetpriser og fik at vide, hvordan vi skulle komme til Bygdøy, som vi havde besluttet at besøge den kommende dag.

Kl. 15.38 tog vi T-banen, linie 2, tilbage til Røa, og dernæst bus 32 til campingpladsen. Vi var tilbage på Bogstad Camping ved 16.30-tiden, hvor der blev hygget med hvidvin, sodavand og chips. Der blev også læst og skrevet turberetning, og kl. 22.30 var det blevet sengetid.   

               

 

   Videre til OSLO - del 2:    

 

       Tilbage til VORE TURE:  

 

       Tilbage til startside: