Med Speedy til Kroatien - Del 2

Sommeren 2006

Søndag den 9. juli 2006.

Så var det slappedag, hvor vi startede på stranden.

Der er tale om en stenstrand, så man får ondt i fødderne, og da nogle fødder var blevet større siden sidste tur til Adriaterhavet, så tog vi cyklerne og kørte ind til havnepromenaden i Baska, hvor der blev købt badesko til Nicolai og mig.

Tilbage på pladsen blev der spist frokost og holdt siesta indtil midten af eftermiddagen, hvor det atter var strandtid.

Ved 18.30-tiden gik vi ind til byen ad strandvejen.

Vi ville spise et eller andet sted, og fandt en restaurant på havnen, hvor Camilla fik Wienerschnitzel, Lone fik Nudeln mit Meeresfrüchten mens Nicolai og jeg delte en kæmpeportion Mixed Grill. Godt mætte bevægede vi os tilbage mod Bunculuka, hvor vi så 2. halvleg af VM-finalen mellem Italien og Frankrig. Den ordinære kamp og den forlængede spilletid endte 1-1, og i straffesparkskonkurrencen vandt Italien 5-4. Lone var ikke helt tilfreds med resultatet.

Mandag den 10. juli 2006.

Vi pakkede, forlod pladsen ved 9.30-tiden og for mit vedkommende med en lidt dårlig smag i munden. Den plads, der fra vores første besøg stod som en dejlig plads for mig, havde forandret sig. Nogen decideret FKK-plads synes jeg ikke længere det var. Når folk bevægede sig rundt, var vel 90% påklædte, og heller ikke ved stranden var der længere tale om en ren FFK’er, da vel omkring 10-15 % var i tekstil. Endelig var der stranden, der var for lille til en plads, der var fyldt så meget op, som den var. Det var svært at finde en plads at ligge på, og når man fandt en, så var det svært at finde vej ud i vandet. Ikke en god oplevelse, så ingen anbefalinger, ud over den smukke gåtur ind til byen.

Efter at have forladt pladsen kørte vi mod Krk by, hvor vi lige var inde i det for os  velkendte Konzum, der er temmelig stor og med billige priser. For eksempel 2 liter øl for 11 kuna (=11 kr.), og den smagte endda godt.

Kl. 11.00 kørte vi over Most Krk (Krk-broen) og var atter på fastlandet.

Vi fortsatte mod Rijeka, kørte videre gennem Ucla-Tunellen og var snart ved Limski Kanalen. Her kørte vi for første gang under vore ture til Kroatien IKKE til Rovinj og dermed heller ikke til naturistcampingpladsen Valalta, men holdt kursen langs nordsiden af fjorden frem mod Vrsar. Undervejs blev vi nærmest stoppet af en kok, der truede ad os med en kniv, så vi blev nødt til at holde ind og spise grill/spidstegt gris. Vi har ofte set det langs landevejene, men nu var det 1. gang vi smagte det – og det var ikke dårligt. Ungerne fik Cevapcici, da de syntes det var synd for grisen.

Omkring kl. 14.30 nåede vi frem til Vrsar og dermed også til Koversada, der ligger ganske tæt på byen. Vi checkede ind sammen med en dansk campingvogn fra Hedensted, hvilket var den eneste dansker, vi så de næste mange dage. Vi kørte lidt rundt, inden vi fandt en dejlig skyggefuld plads mellem pinjetræer i zone 3 tæt på vandet, med udsigt til en bro over til den ø, som har givet navnet til stedet.

Vi pakkede hurtigt ud, snuppede en øl, og kastede os i bølgerne. Svømningen blev dog afbrudt af en kortvarig men heftig tordenbyge, hvor vi måtte fortrække til markisen, hvor vi spillede et spil eftermiddagskort.

Senere blev det til en lille eftermiddagsgåtur rundt på den nærmeste del af pladsen, endnu en badetur og så blev der grillet pølser inden en aftengåtur. Vi sluttede af med dagens anden gang kortspil, nu da der ikke stod VM-fodbold på programmet længere.

Hov, der er da vist også noget i gang der hedder Tour de France ? Det har dog ikke den helt store interesse, da mange af favoritterne er blevet udelukket på grund af mistanke om bloddoping. Dette gælder bl.a. Jan Ulrich, men det har desværre også ramt Bjarne Riis’s CSC-hold, hvor storfavoritten Ivan Basso er udelukket.

Tirsdag den 11. juli 2006.

Det blev noget af en dasedag, med masser af havbadning og solbadning. I middagstimerne blev der spist frokost og spillet kort, så toppen lige blev pillet af solen inden havbadning og solbadning blev genoptaget. Vi fik dog snart for meget og fortrak atter til Speedy for kortspil. Sidst på eftermiddagen gik Lone og jeg en lang tur på pladsen, for at danne os et indtryk af Europas største naturistcampingplads.

Vi havde et kort med, så vi kunne orientere os, men gik alligevel forkert og så det meste af den enorme plads, og det uden at se så meget som en enkelt dansker. Her er alt hvad hjertet kan begære, dog ikke swimmingpool, men hvem har brugt for det, når man ligger 75 meter fra et Adriaterhav, der er 25 grader varmt ?

Pladsen virkede meget velholdt med meget natur og meget plads, så man ikke lå så tæt. Egentlig troede vi, da vi ankom, at der var rigtig mange mennesker på pladsen, men vores gåtur dementerede dette, da der stadig var masser af tomme pladser, men selvfølgelig ikke lige ned til havet.

Toilet- og badehusene var ikke blot pæne og velholdte, men må nok siges at være noget af det flotteste vi endnu har oplevet, og så er der ikke mindre end 17 af slagsen. Gad vide hvad vi kommer til at betale ? Vi opdagede i hvert fald, at hvis man ikke bor på pladsen i minimum 4 dage, så lægges der lige 20% på prisen. Vi havde dog ikke skrupler over at tilbringe de 4 dage på en plads af denne karat.

Ud for kysten ligger så øen, der er forbundet med resten af pladsen med en bro. Denne ø er bilfri og der må kun camperes med telt. Der er masser af badesteder på øen, ligesom der er to bad/toilethuse og en restaurant.

Øen hedder Koversada og det var her det hele begyndte, da indehaveren af et tysk rejsebureau var på udkig efter et sted langs Adriaterhavskysten, hvor man kunne dyrke naturisme. I begyndelsen boede naturisterne i Vrsar by og gik over til øen for at bade, men efterhånden blev øen for lille, og i 1965 begyndte man at bygge bungalows på fastlandet og efterhånden udviklede pladsen sig til de nuværende 1.700 campingpladsenheder og ca. 100 ha. Det siges i øvrigt at den første naturist på Koversada var Casanova, i det han her slappede af ind i mellem sit hektiske liv.

Man kan stort set bade fra hele den 5 km lange kyststrækningen langs campingpladsen, så selv om her er mange mennesker, så kan man sagtens finde sig en solplads ved havet i nogenlunde ensomhed, på nogen af de mange naturstens- og betonplader, der er lavet. I et par af bugterne har man etableret småbørnsbadepladser, så der også er mulighed for at dyppe de mindste.

Pladsen har masser af sportstilbud, tennis, beachvolley, basketball, minigolf, bordtennis m.m. For de yngste er der underholdning ved børnestranden og på legepladsen. Der er et sportscenter, hvor man kan leje surfbrædder, ro-, motor- og sejlbåde samt vandcykler og almindelige cykler. Her er flere restauranter og pizzeriaer samt 2 store supermarkeder. Endelig har pladsen egen Bankomat, så man ikke skal ind til byen for at hæve penge. Det skal dog bemærkes, at man alle de større steder på pladsen accepterer de almindeligste kreditkort.

Hvis man ikke har telt, campingvogn eller autocamper, så kan man leje sig ind i bungalows eller lejligheder, hvoraf der i alt er knapt 400.

Vi kunne jo ikke lade være med at sammenligne med Valalta, som vi jo holder meget af og som vi har besøgt på alle vore tidligere ture, og vi må desværre nok indrømme, at Koversada fik et par point mere på vores skala, på trods af den manglende pool, og selv om vi savner den fantastisk dejlige øl fra Valalta’s eget bryggeri.

Aftenen sluttede med kortspil, for tredje gang i dag.

Onsdag den 12. juli 2006.

Så er det dagen, hvor halvdelen af ferien er gået kl. 12.00. Solen stråler atter fra en skyfri himmel, men da Lone har RØD RØV, så bliver det mest en dag i havet og i skyggen, hvor der spilles kort. Sidst på eftermiddagen tager vi cyklerne og cykler de 2 km ind til Vrsar, hvor vi har bestemt os for at spise pizza.

Men inden måltidet går vi en tur i den lille by, der er grundlagt af romerne og oprindelig hed Ursaria. Der er endnu nogle sporadiske rester fra denne tid.

I dokumenter fra 1000-tallet nævnes, at  byen var Porec-biskoppen’s private ejendom frem til 1172, hvor Venedig overtog styret. På toppen i byen ligger noget, der skal forestille biskoppens fort, Kastel Vergotini.

Der er dog tale om en rekonstruktion fra 1700-tallet. Ved siden af fortet ligger kirken Sveti Marija, som er bygget i 1000-tallet i romansk stil, og et af de vigtigste monumenter i Istrien. I kirkerummet ses fresker, der er blandt de ældste i regionen og gulvet er belagt med mosaikker med blomstermotiver.

Inden vi nåede op til Sveti Marija passerede vi et galleri, som i virkeligheden var en lille kirke fra 1400-tallet, Sveti Anthoni. Kirken er bemærkelsesværdig på grund af dens åbne portico.

Det vrimlede med danskere i byen, så nogen må der være i området, men det er nok ”tekstilere” der bor på Camping Porto Sole. Denne plads ligger lige ved Koversada, og vi har da også set flere danske biler inden for hegnet.

Efter at have set på byen fandt vi en havnerestaurant, hvor vi fik 4 store pizzaer og 4 x ½ liter drinks for 210 kr. BILLIGT.

Efter måltidet var det tid til at se nærmere på markedsboderne ved havnen, men der var ikke rigtig noget, der fristede selskabet, så vi cyklede tilbage til Koversada og spillede kort fra 20.45 til 21.45.

Torsdag den 13. juli 2006.

Sædvanlig procedure, dog afbrudt af en cykeltur til byen sidst på eftermiddagen, for at købe nogle armbånd pigerne alligevel var brændt varme på dagen før.

På vej tilbage handlede vi i en bod, hvor vi købte grønt og frugt, samt 1½ liter hjemmebrygget hvidvin til 10 kr. literen.

Fredag den 14. juli 2006.

Atter den sædvanlige trummerum. Egentlig havde jeg regnet med, at vi skulle videre i dag, men da der var et stort ”Auto Motor Show” i byen, som Nicolai gerne ville se, så tog vi lige en dag ekstra.

Til frokost tog vi hul på den billige vin, som faktisk viste sig at være ganske udmærket. På vore tidligere ture har vi prøvet hjemmebrygget rødvin, som vi syntes var nærmest udrikkelig, men med denne hvide var vi heldigere.

Kl. 20.30 cyklede Nicolai og jeg så af sted til Vrsars busholdeplads, hvor der var stillet op til Kroatiens største motorshow. Der var alt fra ethjulede cykler over 2-, 3- og 4-hjulede motorcykler til megastore monstercars. Almindelige biler blev kørt på 2 hjul, og vi så verdens eneste mand, der kan holde stille med en bil der står  på 2 hjul. Ganske imponerende.

Det hele varede fra 21.15 til 23.00, hvor vi kørte tilbage til feriecentret, hvor Camilla og Lone lige afsluttede en DVD-film........og så var det ellers i seng.

Lørdag den 15. juli 2006.

Vi pakkede sammen og checkede ud, og jeg blev ganske overrasket over, at 5 overnatninger blev godt 1.300 kr. Yderst rimeligt, men det skal dog også bemærkes, at vi fik 10% rabat på CCI-kortet.

Vi kørte nordover, og dagens første stop var Porec, hvor vi kørte ind på en P-plads, hvor de forlangte 25 kr. i timen for autocampere. Det gjorde de dog på alle byens P-pladser opdagede under vores gåtur i byen.

Porec er grundlagt af romerne, som kaldte den Colonia Julia Parentium. Efter mange års storhedstider blev den ved romerrigets fald erobret af goterne. I 539 erobrede byzantinerne byen og omkring år 800 blev der oprettet et bispedømme. Efterfølgende var det under forskellige kongedømmer og det blev den første by, der i 1267 accepterede venetiansk overherredømme, og i perioden efter dette blev der bygget mange huse efter venetianske forbilleder, hvoraf en del stadig kan ses.

I 1354 blev byen ødelagt af genoveserne, som lå i konstant konflikt med Venedig. Dette, samt pest og krige, reducerede indbyggerantallet og byen sank hen i glemsel, indtil den kom under østrigsk herredømme. Østrigerne oprettede Istriens parlament i byen, samt et stort skibsværft, hvilket atter betød en opblomstring for byen.

Vi gik en tur i den gamle bydel, der ligger på en smal halvø, beskyttet af klippeskær og øen St. Nicolas, og selv om byen er blevet en populær turistby, så er det lykkedes at holde den nogenlunde intakt, hvilket gør den til en af Istriens bedst bevarede byer.

Byplanen bygger på det oprindelige romerske gadenet med en hovedgade (Decumanus) og en derpå vinkelret liggende sekundær hovedgade (Cardo). Langs Decumanus kan der ses mange gotiske bygninger. Den vestlige del af Decumanus fører ud til Trg Marafor, det tidligere Forum Romanum, hvor der i dag ligger huse fra 1100- og 1200 tallet. Endvidere er der rester fra et præromansk tempel.

Vi slentrede ad hovedgaden til vi nåede frem til en smal gyde, der ledte op til Eufrazijeve Bazilike (Basilika Euphrasius), som er byens hovedattraktion. Det er et byzantinsk mesterstykke, dekoreret med fantastiske mosaikker på guldbaggrund. Endvidere kan der ses rester af et gammelt mosaikgulv. Hovedskibets hvælv bæres af 18 græske marmorsøjler med udskårne kapitæler forestillende dyr, nogle er de oprindelige byzantinske, mens andre er romanske.  Basilikaen er bygget i 539 til 553 ved at udvide et tidligere kapel fra 300-tallet og mosaikkerne er fra opførselsperioden. Basilikaen står på UNESCO’s liste over verdensarvsbygninger.

Efter at have kigget på kirken fortsatte vi ad hovedgane frem til Forum Romanum, i hvis nærhed vi fik vores formiddagsdrinks. En kort tur på havnepromenaden førte os tilbage til hovedgaden, hvor der blev købt diverse gaver til børnenes venner.

Vi havde egentlig regnet med at spise pizza i byen, men da det kostede 25 kr. i timen at parkere, blev vi enige om at spise sen frokost på campingpladsen, når vi nåede frem. Undervejs var Lone og børn inde for at handle til hamburgere, men det Hypermarked de var inde i, havde hverken hakket kød eller burgerboller. Så rykkede det mere, da jeg handlede i en ”Cash and Carry”, hvor de havde det hele, samt badetøfler til Camilla.

Så var det videre mod dagens mål, FKK-Camp Polaris, der ligger først 8 km mod nord fra Porec og dernæst knapt 3 km mod vest. Det er en plads på ca. ½ størrelse af Koversada, men med lige så pæne bade-/toiletbygninger. Den bygning, der lå tættest på os, blev serviceret af en heldagsdame, der kun havde til opgave at passe vores bygning. Den skinnede også nypudset hver dag.

Efter at have spist frokost, var jeg lige et smut i receptionen for at fortælle hvor vi havde valgt at slå os ned.......og så var det af sted til havet. Vi fandt en god flad betonflade at slå os ned på, inden vi kastede os i havet. Vandet var varmere end Koversada, hvilket dog skyldtes, at det nu var pålandsvind, som så også gjorde, at der var højere bølger og mere uklart vand, men dejligt var det.

Efter de hjemmelavede burgere stod den på kortspil og DVD-film.

Søndag den 16. juli 2006.

Badning, hygge og kortspil. Ellers ingen oplevelser, ud over at Lone faldt i søvn i solen og blev noget rød, og vi sidst på eftermiddagen, da vi gik fra stranden, fik isdesserter i restauranten.

Videre til del 3: 

Tilbage til del 1: 

Tilbage til hovedside: