Med Speedy til Prag - Maj 2004

Onsdag den 19. maj 2004.

Min store datter Nina og hendes kæreste, Brian, kom til Albertslund kl. 16.55, og vi lavede en hurtig afgang, da jeg havde pakket Speedy på forhånd. I stærk blæst gik den ned over Sjælland og Falster med ankomst til Gedser Færgehavn kl. 18.44, et minut før udløbet af vores reservation, der betød, at jeg havde fået en gul billet, så overfarten kostede kun 350 kr. Der var en lettere forsinket færgeafgang kl. 19.10, og under overfarten spiste vi Ninas dejlige hjemmelavede pølsehorn. Vi ankom til  Rostock kl. 21.10 og så gik det afsted mod Alt Schwerin, der skulle være vores første overnatningssted. Vi ankom til ”FKK-Naturcamping Werder” ved Plauer See kl. 22.15, men vejret og tidspunktet var ikke ligefrem til naturisme. Der var i øvrigt en lang køretur fra selve Alt Schwerin og ud til pladsen, selv om der stod 3 km ved afkørselen i byen, så følte vi, at vi havde kørt mindst det dobbelte. Flere gange var vi ved at tro, at vi havde overset et skilt, og var tilbøjelige til at vende, men vi fortsatte dog, og fandt pladsen.

Efter ankomsten spiste vi lige nogle hurtige rugbrødsmadder, hvorefter Brian underholdt os med guitarspil inden vi krøb i seng.

Torsdag  den 20. maj 2004.

Vi fik morgenmad og kørte så afsted ved 9-tiden, hvorefter vi rundede Berlin inden middag, og videre gik det mod og gennem Dresden og endelig videre op mod grænsen ved Altenberg (Tyskland) og Cinovec (Tjekkiet). Man gjorde ret meget ud af paskontrolen, og det selv om Tjekkiet var kommet med i EU 20 dage tidligere. Videre gik det ned mod Teplice og så mod Blina. Det var øjensynligt gået galt et eller andet sted, selv om vi fulgte skiltene mod ”Praha”. Vi kørte i hvert fald en helt anden vej, end den vi havde kørt nogle år tidligere, og vi kom ad en helt anden vej ind til Prag, end den vi havde regnet med. Senere fandt vi ud af, at vi kort efter Teplice skulle være drejet væk fra motorvejen og ind på en almindelig vej, for at komme til den rigtige motorvej til Prag. Vi var i stedet fortsat lige ud mod Blina og Most.

Vi fortsatte dog ufortrødent efter de skilte, der viste mod Prag, og så også  flere danske bilister undervejs, så vi var ikke de eneste, der var kørt forkert. Vi havde faktisk ingen anelse om fejlen, før vi nåede frem til Prag, og ikke vidste, hvor vi egentlig var. Frem med kortet, og det lykkedes efter et stykke tid  for Brian, at lokalisere vores posistion så kunne vi komme på rette kurs mod Camping Oase, som jeg havde udset til vores overnatningssted under besøget i Prag. Men da vi havde kørt meget langt mod syd, og fjernene os mere og mere fra byen, blev vi enige om, at den plads altså lå for langt uden for byen. Jeg havde set et skilt umidddelbart syd for Prager-Ring, og vi snakkede lidt om at køre tilbage. Mens vi checkede kort, fandt vi en anden plads tættere på centrum, og ude på en ø. Vi begav os afsted og  fandt stedet med det samme. Pladsen lå flot ned til Moldau, men der var meget langt at gå for at komme til offentlige transportmidler. Altså videre mod et par afmærkede pladser, som Brian havde fundet på kortet, helt oppe omkrig kongepaladset. Vi kunne imidlertid ikke finde disse, men til gengæld var vi meget tæt på at køre over Karlsbroen, hvilket er STRENGT forbudt. Vi navigerede flot rundt i de meget smalle gader i den gamle bydel, og det kan nok være, folk kiggede noget efter Speedy, når vi kom glidende. Vi opgav efterhånden at finde de to pladser og returnerede mod den tidligere lokaliserede plads lige syd for Prager-Ringen. Undervejs havde vi lidt problemer med en jernbanebro, hvor frihøjden kun var angivet til 3,1 meter. Vi prøvede at komme en anden vej, men det lykkedes ikke, så pludselig måtte vi alligevel under broen, og der var heldigvis plads nok. Jeg har målt bilen til 3,2 meters højde, men der er vel altid lidt ekstra højde at løbe på. Vi kom i hvert fald under uden problemer. Så gik det videre mod syd, og snart var vi ved pladsen, som hed ”KOTVA BRANIK” - Branik efter bydelen, som pladsen ligger i. Vi checkede ind og skulle egentlig betale ved ankomsten, knapt 2.200 kurona, men vi havde ingen kontanter. Det var dog ikke noget problem, for vi kunne da bare vente med at betale, til vi havde været inde i byen næste dag og fået fat i nogle kontanter, og vi kunne da også sagtens låne til sporvognsbilletterne næste dag. Se det kaldes service.

Vi fik installeret os ved 19.30-tiden og koblet strøm til, så vi kunne slå køleskabet over på 230V. Det var også tidtil at lave kødsovs med spaghetti. Brian var træt efter at have været kortlæser på den svære tur syd om og rundt i Prag, og ved 21-tiden krøb han til køjs og faldt meget hurtig i dyb søvn. Nina og ungerne spillede computerspil, indtil vi alle gik i seng ved 22.30 tiden.

Fredag den 21. maj 2004.

Vi stod op ved 8-tiden, badede og spiste morgenmad. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi nøjedes med T-shirts. Så lånte vi til biletter til sporvognen og tog af sted med linie 17 kl. 9.50. Sporvognen førte os lige ind til Karlsbroen på 17 minutter, og det for kun 12 kurona pr. voksen (3 kr.) og 6 kurona pr. barn (1,50 kr.), så vi var glæde for, at vi ikke havde valgt Oase, langt f..... i vold uden for byen.

Vi rundede først lige det jødiske kvarter, ”Josefov”, for at se den gamle jødiske kirkegård, der blev etableret i 1478 og som i de næste 300 år var det eneste sted, hvor jøderne havde begravelsesplads. Her var imidlertid en lang kø for at komme ind, og egentlig var vi heller ikke begejstrede for at betale for at se en kirkegård, så vi blev udenfor og beundrede de mange smukke jugendstils-bygninger, der også ligger i dette kvarter. Herfra gik vi mod bydelen ”Stare Mesto” og til hovedtorvet, ”Staromestske Namesti”, hvor Nicolai fik en kasket mod den varme og blændende sol. Vi kiggede på tårnuret på det gamle rådhus, der stammer fra 1338, og som efterfølgende er blevet udvidet ved at nabobygningerne også er blevet inddraget til administrative formål. Selve tårnet er næsten 70 meter højt og på dette kan man se et astronomisk ur, som på den øverste halvdel viser stjernetegnene, og på den nederste ses en kalender.

Herefter vi gik videre sydpå mod den nyere bydel, ”Nove Mesto” og undervejs fik vi lige en pilsner på en cafe, da Nina skulle tisse. Videre gik det, og ”pludselig” var vi ved ”U Fleku”, som er et af Prags mest berømte værtshuse, hog her måtte vi lige ind og smage deres hjemmebryggede mørke øl. Der er blevet brygget øl på dette sted siden 1459 og i 1762 købte Jakub Flekovsky stedet og kaldte det ” U Fleku” – hos Flek. Jeg tror, at vores venner i Kolding, Bjarne og Erika, ville have misundt os, hvis de  vidste, hvor vi var, og hvad vi drak.Så gik vi videre til det nye rådhus, der faktisk er på alder med rådhuset i Stare Mesto, da det stammer fra 1300-tallet, men på det tidspunkt bestod Prag af 4 byer, der hver havde deres rådhus. Først i 1784 blev disse bydele slået sammen til én by.

Efter et lille hvil gik vi videre mod byens hovedstrøg, ”Vaslavske Namesti”, hvor vi kiggede butikker og fandt et pizzaria, som lagde bord til vores frokost. Vi ventede lidt længe på maden, men det var det værd, for pizzaerne var helt i top. Så gik vi videre og passerede igen det gamle torv, hvor Brian fik en slange om halsen. Ejeren ville vist have en Euro, men det havde Brian altså ikke.

Vi fortsatte til Karlsbroen, der er Prags mest kendte bygningsværk. Broen er 520 meter lang og var frem til 1741 den eneste mulighed for at krydse Moldau. Den nuværende bro stammer fra midten af 1300-tallet, hvor den erstattede den tidligere bro. Det siges at broen, der er bygget af sandsten, fik mørtelen forstærket med æg.

Oprindelig var den eneste udsmykning på broen et enkelt trækors, men fra begyndelsen af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet blev der opstillet et hav af statuer på broen. En enkelt stammer dog fra 1938. Ved det østlige brofæste passerer man under et brotårn fra 1300-tallet, mens man passerer under et dobbelt tårn ved det vestlige brofæste, hvis ældste del stammer fra 1188.

Efter at have passeret broen, så var det tid til at kigge ind på en cafe for en eftermiddags-drink, og dernæst gik vi mod Prags borg, hvor byens historie startede. Her ligger der i dag et palads, tre kirker og et munkekloster. Bebyggelsen blev påbegyndt i 800-tallet af fyrst Borivoj, men anlægget er selvfølgelig ombygget mange gange siden. I 1541 brændte store dele af komplekset, og bygningerne blev genopført i renæssancestil. Siden 1918 har borgen været hovedsæde for republikkens præsident.

Mens vi stod og kiggede ud over byen, tårnede der sig store sorte skyer op i det fjerne og kort efter begyndte det at småregne. Vi ville sætte os på en restaurant under en stor parasol, men fik at vide, at de ville lukke udendørsserveringen, men at vi var velkomne til at gå indenfor. Her var der imidlertid ikke nogen pladser, og på vej mod udgangen brød der pludselig et forfærdelig uvejr løs, så parasoller og borde udenfor røg rundt mellem hverandre, og gjorde passage umulig. Efter 8-10 minutter stilnede det lidt af, og vi løb ud for at finde et andet sted af stå i læ. Ude på pladsen begyndte det igen at regne meget, og vi fandt ly under et stillads ved en af bygningerne, hvor der stod en del mennesker i forvejen. Det var blevet ret så koldt, og især Nina og Camilla frøs meget, sidstnævnte selv om hun, som den eneste, havde en fleece-trøje på.

Vi stod i læ i ca. 15 minutter, mens endnu en meget kraftig byge trak ind over pladsen, men så kunne vi komme videre. Vi gik ind i ”Den gyldne Gyde”, men dels dryppede det stadig og dels frøs vi, så vi fandt ind på Frans Kafka-Cafeen, hvor nogle fik varm chokolade og andre fik 2 store originale Budweiser-øl. Den gyldne Gyde er fra slutningen af 1500-tallet og blev oprindeligt bygget til borgens vagter og skytter. Gyden er præget af bitte små huse i stærke farver og de er stort set alle ombygget til butikker. Franz Kafka, forfatter til ”Processen” har bl.a. boet i gyden et kort tidsrum i 1916-17.

Det var i øvrigt her på borgen, at protestanter i 1618 smed 2 katolske udsendinge ud gennem vinduet, hvilket blev starten på 30-års Krigen. Danmark blev også inddraget i denne krig, og et af resultaterne var fredsaftalen i Brømsebro, som er nærmere omtalt under turberetningen "Med Speedy i Blekinge". Under På strejftog i 30-års krigen kan der læses meget mere om 30-års krigen.

Efter drinks-pausen var vejret nu blevet bedre, det regnede i hvert fald ikke mere, men solen kom heller ikke mere frem denne dag. Vi gik gennem slotsparken og returnerede ned til området omkring St Nikolai Kirke, hvor Camilla havde set en glasblomst, som hun meget gerne ville have.

Vi passerede tilbage over Karlsbroen og fandt en sidegade med en italiensk restaurant, hvor de skulle spises aftensmad. Det blev nogle meget lækre ”biftek” med tilbehør. Det var kød helt i toppen af 1. Klasse og til bare 45 kr. pr. person.

Så var klokken blevet omkring 20, og vi besluttede at tage tilbage til campingpladsen med linie 17, som vi fangede ved Operaen efter 10 minutters ventetid. Mens vi ventede, stod Nina og frøs og en flink tjekke tilbød hende sin jakke, hvilket hun dog afslog.

På omkring et kvarter kom vi med 17´eren tilbage og lavede varm chokolade for atter at få varmen.

Vi krøb under dynerne ved 22-tiden.

Lørdag den 22. maj 2004. 

Efter morgenmaden indfriede jeg vores gæld hos campingfatter, og fik nye sporvognsbilletter. Vi kom med en sporvogn ved 10-tiden og kørte ind langs floden. Pludselig drejede sporvognen til venstre og ind i bydelen Stare Mesto. Det viste sig så, ved nøjere eftersyn, at det var linie 3, vi var kommet med. Vi fortsatte et stykke ind i bydelen, inden vi stod af i en gade med mange forretninger. Vi vindues-shoppede lidt, og pludselig var vi ved ”Krudttårnet”, der er et kraftigt restaureret gotisk tårn, der stammer fra en tid, hvor der lå et slot ved indgangen til Stare Mesto. I sin tid var der 13 indgange til denne bydel, og der har været port på dette sted siden omkring år 1000.

Lige ved siden af Krudttårnet ligger ”Borgerhuset”, der er Prags flotteste jugend-stils bygning. Den er opført i 1905-11 og er rigt dekoreret ude, såvel som inde. Det var i øvrigt her, at Prag blev udråbt til selvstændig stat den 28. oktober 1918.

Så fortsatte vi ind ad gågaden mod det gamle torv. Undervejs fandt vi et shoppingcenter, med en meget stor sportsforretning. Vi måtte simpelthen ind, og jeg fandt hurtigt et par lækre bukser, der var sat ned fra 1.400 K til 700 K (175 kr.), og jeg måtte bare have dem. Nicolai faldt for en meget lækker rygsæk til ca. 400 K og Brian købte sokker. Så gik det videre, og vi måtte forbi legetøjsbutikken Sparks, hvor Camilla skulle have et tøjdyr mage til et Nicolai havde købt dagen forinden. Så slentrede vi lidt rundt omkring Tyn-kirken, der påbegyndtes i 1365, og det er i øvrigt her, at den danske astronom Tycho Brahe ligger begravet. Hans gravsten skulle kunne ses oppe ved højalteret. Men her, ligesom i stort set alle andre kirker i Prag, kunne vi ikke komme ind, da der skulle afholdes koncert.

På østsiden af kirken ligger der en lille gyde med små kunstforretninger og her faldt Nina og Brian for nogle malerier, som de mente ville passe på deres vægge. De købte 5 billeder for 1.300 K, med lidt rabat. Derefter spiste vi frokost hos Pizza Hut, inden vi fortsatte over Karlsbroen til bydelen Mala Strana, hvor vi slentrede rundt i de gamle gader, og fandt en lille fortovscafe, der var som skabt til en øl-pause.

Mala Strana er den del af Prag, der er mindst påvirket op til nyere tid. Bydelen opstod i midten af 1200-tallet på bakkeskråningerne neden for borgen og i slutningen af 1700-tallet gik udviklingen i stå i denne del af byen, så kvarteret er præget af gamle huse og flotte barok-palæer. I den sydvestlige del ligger Petrin-parken, som var vort næste mål. Parken hæver sig 318 meter over byen, og for at komme lettest muligt op til toppen, ville vi tage en tandhjulsbane, der var etableret i forbindelse med Prags jubilæumsudstilling i 1891.

Vi stillede op i den allerede lange række, for at tage en tandhjulsbane op til toppen, men på grund af køens længde, besluttede vi os hurtigt til i stedet at gå op til toppen ad de snoede stier. Vi kom forbi en meget smuk have, hvor der lige blev tid til at hvile benene lidt, men så gik det også videre til ”Udsigtstårnet”, der er parkens vartegn. Der er tale om en stålgitterkonstruktion, der har forbillede i Eifeltårnet, men dog kun ca. 60 meter højt. Man kan komme op i tårnet og nyde en meget flot udsigt, men der er 299 trappetrin og ingen elevator, så derfor synes vi ikke vi skulle prøve dette. Vi var trods alt lige gået fra floden og op til bakkens top.

Ved siden af udsigtstårnet ligger ”Spejllabyrinten”, der er en træpavillon, opført umiddelbart efter udstillingen i 1891. Ved sidstnævnte brugte vi lidt kurona til at komme ind og se på herlighederne, og det var ganske flot. Inde i bygningen kan man se et stort panorama af ”Prag forsvares mod svenskerne”, og som forestiller kampe på Karlsbroen i 1648, altså de sidste krampetrækninger af 30-årskrigen.

Så gik vi atter ned fra bjerget og over mod Operaen. Undervejs stod vi lige stille på broen over Moldau, og så på hvordan turbådene passerede gennem en sluse. Tilbage i Stare Mesto slentrede vi rundt og kom bl.a. atter forbi ”U Fleku”, men her var der kun pladser ledige udenfor, og selv om solen skinnede, så syntes vi nu alligevel, at det var for koldt, så vi fandt et andet sted, hvor vi kunne slukke tørsten.

Vi slentrede rundt for at finde et sted, hvor vi kunne spise, og som også tog Visa, for Nina og Brian ville give aftensmad. Vi kunne ikke finde et Visa-sted, men valgte så en italiensk restaurant, hvor priserne var så lave, at vi kunne skillinge sammen til maden. Maden var meget god, og med drikkevarer og pæne drikkepenge blev det 175 kr. - for os alle 5 tilsammen. Efter maden kunne vi gå lige omkring et hjørne og tage sporvognslinie 17 hjem til Speedy. Vi var hjemme ved 20-tiden, hvorefter der hyggedes. Fire af os spillede Vikingespil, mens Nina læste. Vikingespillet tiltrak i øvrigt en del mennesker, der måbende kiggede på det spændende spil.

Vi gik i seng ved 22-tiden. Vi skulle jo tidlig op næste morgen.

Søndag den 23. maj 2004.

Det var egentlig kedelig, at vi skulle forlade byen, for en af de helt store begivenheder skulle løbe af stabelen i løbet af søndagen, nemlig Prager-Marathon. Men vi skulle være i Rostock kl. 17.30, så det var op kl. 7, hurtige bade og morgenmad, og så ud af byen ved 8-tiden.  

Denne gang valgte vi den rigtige vej, så det gik meget hurtigt nordpå ad motorvej D8, og snart nærmede vi os Teplice, hvor vi fandt ud af, at vi på nedturen havde overset et skilt, der viste væk fra motorvejen og mod Praha. Grunden til at vi opdagede fejlen var faktisk, at vi samme sted atter kørte forkert og kørte i retning af Most, i stedet for mod Dresden. Fejlen blev dog straks rettet og vi kom på ret kurs og kørte gennem Teplice og op mod grænsepasset, hvor vi fik noget af en overraskelse.

DET BEGYNDTE AT SNE – og vi skrev den 23. maj. Sneen væltede ned og snart var landskabet dækket af 10 cm sne overalt. Kors hvor var det flot, bare ærgerligt, at vi ikke havde vores ski med.

Efterhånden som vi kørte ned ad bjerget på den tyske side ændrede snevejret sig dog til regn, og snart klarede det op, og vi kørte i solskin mod Dresden og videre mod Berlin, som vi passerede omkring 14-tiden. Videre gik det mod Rostock, hvortil vi ankom kl. 17.00, en halv time før vi skulle checke ind, så vi nåede lige at handle i en billig havneshop, inden der var færgeafgang kl. 18.00.

Vi spiste franske hot-dogs på færgen og var i havn i Gedser kl. 20.00. Kl. 21.45 var vi atter tilbage i Albertslund efter en dejlig mini-ferie.